Skandinavisk med et strejf af pink

Mandag præsenterede Aarhus Letbane designet på de kommende letbanetog.

Artiklens øverste billede
Ved en udstilling på Godsbanen løftede Aarhus Letbane mandag sløret for designet på de nye letbanetog, som skal på skinnerne i maj 2017.

»Letbanen er ved at være en realitet. Det kan man se på anlægsarbejdet, når man bevæger sig rundt i Aarhus – hvis man altså kan komme rundt. Vi passerer endnu en milepæl i dag, når vi præsenterer designet,« sagde regionsrådsformand Bent Hansen (S) mandag, da han på vegne af ejerne af Aarhus Letbane – Region Midtjylland og Aarhus Kommune – gav den første smagsprøve på togene til den kommende letbane.

Designet kan ses ved at klikke på billederne i toppen af artiklen.

Letbanetoget adskiller sig fra almindelige hvide tog ved at have en farve, der varierer mellem lysegrå, sølvgrå og en grønlig nuance afhængigt af vejrforholdene, det kører i. Det skal afspejle arkitekturen og landskabet i Østjylland samt rejsen fra byen ud på landet, fortæller stadsarkitekt i Aarhus Kommune Stephen Willacy. De kølige og lyse farver er bl.a. inspireret af Dokk1, Lighthouse og Isbjerget i Aarhus, og når toget passerer vandet, vil det spejle sig i overfladen og give grønligt farvespil.

»Vi har kigget på rummet og valgt lyse farver, for det må ikke virke for småt. Dertil har vi et grafisk twist i form af den pink farve, som har ungdommelige karakteristika. Sammen med det stilrene interiør skal det gerne passe til alle aldersgrupper og stadig være tidløst om 15 år,« siger han.

Den pink farve løber i en bred stribe uden på toget og markerer dørene samt alle holdegreb inde i toget, hvor det grå gulv slikker sig op ad væggene. De er skridsikre af hensyn til det utilregnelige danske vejr. Ligeledes har man valgt et opgraderet klimaanlæg for at undgå duggede ruder, når passagerne stiger på i vådt overtøj.

Ikke to sæder er ens

På døren sidder to knapper. Den øverste er til almindelig døråbning, hvor man har 12-15 sekunder til at stige på. Den nederste knap er blå og er en såkaldt ”mertidsknap”, som holder dørene åbne, indtil togføreren lukker dem manuelt. Det er så bl.a. handicappede, ældre og skoleklasser bedre kan komme til. I modsætning til i busser vil der være niveauneutral adgang i alle de 24 letbanetog.

»Jeg synes, de har fået et rigtig flot, skandinavisk udseende, men hvor man også bliver mødt af en rigtig god stol med god, østjysk uld, når man sætter sig på et sæde,« siger rådmanden for teknik og miljø, Kristian Würtz (S).

Sæderne er vævet af blåt og gråt uld og kommer fra tekstilvirksomheden Kvadrat fra Ebeltoft. Billedkunstnerduoen AVPD står bag designet af sæderne, som består af tværgående hvide og sorte linjer, der skal symbolisere essensen af en togrejse: tid og bevægelse. Den hvide linje er punkteret for at gengive det hvide snit af et udvisket motiv, man oplever, når toget drøner hurtigt forbi landskabet. Vævemønstret er lavet sådan, at alle sæderne er unikke – som passagerne, der sidder på dem, fortæller billedkunstner Peter Døssing.

Bag designet står ASAL-konsortiet, der leverer tog og infrastruktur til letbanen, Aarhus’ stadsarkitekt, repræsentanter fra Aarhus Letbane og Midttrafik samt et team af eksterne designere, arkitekter og underleverandører. Letbanedirektør Claus Rehfeld Moshøj har ikke et klart bud på, hvor meget af budgettet der er lagt i den otte måneder lange designproces.

»Det er vel nok mellem to og fem mio. kr. De har brugt mere energi, end vi reelt har betalt dem for, fordi de også har været så optaget af at opnå et godt resultat,« fortæller han.

Letbanetogene leveres af Stadler og kommer i to forskellige versioner til henholdsvis bynær kørsel og længere strækninger. De første tog kører på strækningen mellem Lystrup og Hovedbanegården i maj 2017.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.