Nemo: Ikke altid lige klovnesjovt

Gøgleri: Det sorte Zirkus Nemo-telt indtager endnu en gang Mindeparken. Cirkusdirektør Søren Østergaard glæder sig til at komme tilbage til »Nemos by«, men det er ikke lutter lagkage at drive cirkus, understreger han.

Artiklens øverste billede
»Vi har altid været i Aarhus og været der lidt længere, end godt var,« siger cirkusdirektør Søren Østergaard. PR-foto

Mindeparken. En 110 år gammel idé, indviet for næsten 90 år siden, den 25. juli 1925. 25 hektar grønt med Marselisborg Slot tronende i baggrunden. Halvnøgne mennesker, der strækker sig på tæpper, griller eller kaster med frisbee’er har været sommertradition i generationer, og den 2. juni rykker endnu en tradition ind: Næppe mange er i tvivl, når det sorte telt knejser mod himlen: Zirkus Nemo er tilbage.

Det bliver dog ikke de vante teltrammer, Zirkus Nemo vælter Aarhus med. Siden sidst har direktøren været et smut i Italien og fået specialsyet et nyt, endnu større telt, der med fire master i stedet for to giver bedre udsyn fra de 600 tilskuerpladser til den meget intime manege.

»Det største program nogensinde,« praler direktør Søren Østergaard:

Der er noget helt galt i vores samfund. Noget skjult galt. Det er bureaukrati ud over alle grænser.

Søren Østergaard, , cirkusdirektør

»Forretningen har aldrig været større, end den er nu. Det er blevet meget, meget større, siden jeg startede i 1999, kan man roligt sige. Der er mennesker og vogne overalt.«

To prinsesser

Det store italienske telt er dog ikke det eneste, der er nyt på årets tourné. 2015 byder bl.a. også på intet mindre end to cirkusprinsesser: Skuespillerne Tina Gylling Mortensen og Sigrid Husjord.

»Jeg kender ikke andre cirkusser, der har to cirkusprinsesser og så i hele to størrelser,« udbryder Søren Østergaard om prinsesseduoen, der skal flankere ham gennem tournéen.

Sammen byder de bl.a. velkommen til den finske fugletryller Marko Karvo. En af »cirkusverdenens største topartister«, lyder det fra cirkusset. Næppe helt ved siden af, for Karvo har vundet et utal af priser for sine magiske fuglenumre. Af andre internationale artister fremhæver Søren Østergaard desuden ”Crazy Flight” – en ukrainsk akrobattrup, ”Duo Trapeze”, som er en trup af kvindelige trapezkunstnere, og cykel- og pæleartisterne ”Duo LYD”. Og så er der selvfølgelig lagt i skuffen af strålende talenter fra direktøren selv, herunder ”Bager Jørgen”, ”Smadremanden” og ”Lesley Boye Møller”.

Bureaukrati og byggeregler

Voksencirkusset er efterhånden blevet et rigtigt cirkus. Truppen er 35 mand stærk med 13 mand i manegen. »Det er mange mennesker,« siger Østergaard, som understreger, at der aldrig har været flere medvirkende.

Og det er godt gået, mener han:

»Det er fantastisk, at det har kunnet lade sig gøre uden økonomisk hjælp, tværtimod, at banke sådan en forretning op.«

Det er nemlig ikke altid lige klovnesjovt at drive cirkus, indrømmer han gladeligt. Faktisk er det nogle gange så problematisk, at han mildest talt undrer sig.

»Der er kommet en masse regler med certificeringer og byggeregler osv. Alt koster penge. I de år, jeg har har lavet cirkus på professionelt plan, har det godt nok udviklet sig til at blive bureaukratisk som bare satan. Det må jeg sgu godt nok sige. Man skulle virkelig skrive om det, for det er helt latterligt,« siger han.

Bagsiden af medaljen

En af de ting, der virkelig undrer Søren Østergaard, er, at cirkusser ikke hører under Kulturministeriet. På den måde mener han ikke, at cirkus bliver anerkendt som kultur.

»Der er mange af de mindre byer, hvor det eneste levende underholdning, som kommer derud, er cirkusser. Det er fuldstændigt sindssygt, at man i 2015 ikke anerkender cirkus som kultur. Jeg kan ikke forstå, at der ikke er større velvillighed og kærlighed til de her projekter,« siger han og understreger samtidig, at han ikke kun »taler for sin egen syge moster«, men for hele branchen.

En branche, som bliver ruineret af de mange regler og det store bureaukrati, mener han:

»Jeg synes, at det er mærkeligt, at kommunerne ikke bare synes, at det er dejligt, at der kommer noget kultur til byen. Det undrer hele branchen, at man ikke bliver taget imod med åbne arme. Der er noget helt galt i vores samfund. Noget skjult galt. Det er bureaukrati ud over alle grænser.

Når Zirkus Nemo rejser rundt, betaler cirkusset for leje af de græsplæner, hvor de ligger. Desuden betaler de for etablering og retablering af pladsen og for vand og elektricitet. Og så er der kommet en certificeringsordning for telte.

Er man ikke certificeret, skal man søge kommunen om byggetilladelse for at rejse sit telt. Grotesk, mener Søren Østergaard.

»Sidste år fik Cirkus Benneweis i deres byggetilladelse lov til at bygge kælder til. Der sidder virkelig nogle i kommunen, der ikke aner noget om telte,« siger han og griner.

En certificering gælder i fem år, hvorefter den skal fornys, lyder det fra cirkusdirektøren.

Han er glad for, at Zirkus Nemos nye telt er certificeret, men det var ikke gratis.

Over 30.000 kr. kostede det, for selvom teltet kom med certificering ved købet i Italien, skulle det godkendes af ingeniører, og certificeringen oversættes til dansk.

»Det er helt sort,« siger han. Men han gider ikke være et brokkehoved, understreger han:

»Der er bare nogle cirkusser, der har det rigtig hårdt.«

Nemos by

På trods af de dystre tanker om cirkusbureaukratiet glæder Søren Østergaard sig til, at Nemo indtager Aarhus.

Aarhus er Nemos by, fastslår han: »Vores bedste by.«

»Vi har altid følt, at aarhusianerne har taget os til sig. Vi har altid været i Aarhus og været der lidt længere, end godt var, og vi har et stort publikum, som vi håber kommer igen. Vi elsker at ligge i Mindeparken. Det er smukt og dejligt, og man må bare se det positive i det,« siger Søren Østergaard.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.