Rådhusets skatkammer

Vurdering: Kælderrummene under Aarhus Rådhus er proppet med designermøbler og kunstværker. Hvad er de mon værd, spørger Jyllands-Posten en kunstekspert, der tager bestik af kommunens lagre.

Artiklens øverste billede
Peter Tholstrup fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner betragter nysgerrigt det tætpakkede kunstlager på rådhuset. Fotos: Mathias Svold

Nypolstrede lyse Wegner-stole står på en lang række på gangen under Aarhus Rådhus.

»Her har vi møbellageret,« udbryder fuldmægtig Aase Rimmen Poulsen, da hun åbner en dør ved siden af de 19 særligt designede stole.

Jyllands-Posten har sat hende stævne for at få en fremvisning af, hvad der gemmer sig af møbel- og kunstskatte i kælderrummene under rådhuset.

Står der mon dyrebare Wegner-møbler upåagtet hen og lurer på en ny skandale, som da et skrivebord og en reol i 2001 blev givet væk til spejdere og siden blev solgt for næsten 120.000 kr.?

Og hvad med kunstlageret, som Venstre har efterlyst et overblik over, rummer det kunst for millioner?

Langs den ene rustikke, hvidmalede betonvæg står stole stablet op. Ved siden af og overfor fylder skriveborde, reoler og telefonborde godt op i lageret, og træmøblerne efterlader kun plads til en smal gang.

»Alle de her er fra indvielsen af rådhuset den 2. juni 1941,« fortæller Aase Rimmen Poulsen, der som ansat i teknisk forvaltning har passet rådhusets møbel- og kunstlagre siden 1982, og peger på nogle skuffedarier.

Teknisk direktør Erik Jespersen kigger ind ad den åbne dør og spotter en bordeaux læderlænestol.

»Jeg er liebhaver til et møbel som det der til mit kontor, men mit er mere slidt,« konstaterer direktøren, som overvejer at bytte sin lænestol med kælderens.

De ansatte på rådhuset kan låne af lagerets gemmer, men mange af møblerne i det proppede lager er utidssvarende. Reolerne er ikke designet til ringbind. Skrivebordene er uden hæve-sænke-funktion og vil ikke kunne klare et tjek af Arbejdstilsynet.

Aase Rimmen Poulsen fortæller, at rådmænd og borgmester godt nok har Wegners originale mødeborde og -stole stående på deres kontor, men suppleret af moderne computerborde.

Fuldmægtig Aase Rimmen Poulsen viser rundt i Aarhus Kommunes møbel- og kunstlagre, som Peter Tholstrup fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner vurderer værdien af.

Møbelkenderens dom

Peter Tholstrup fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner støder til, inviteret af avisen, for at vurdere værdien af ”skatkamrene”. Som han udtrykker det, for ikke at tage munden for fuld, er han den i Danmark, der ved næstmest om møbelarkitekten Hans J. Wegners møbler.

Og netop Wegner er central, når det angår rådhusets møbler. Han blev i 1937 ansat af Arne Jacobsen og Erik Møller, arkitekterne bag Aarhus Rådhus, til at tegne samtlige møbler, lamper m.m.

Peter Tholstrup snuser nysgerrigt rundt. Han er i slaraffenland og knipser flittigt med mobiltelefonens kamera.

Det skærer lidt i møbelkenderens hjerte at se, hvordan stolene står stablet. Netop stolene er meget eftertragtede blandt kommunens ansatte, fortæller Aase Rimmen Poulsen. Og det forstår Peter Tholstrup godt. Han vurderer, at de er 2.000-5.000 kr. værd pr. styk. Men mange af de øvrige kontormøbler vil ikke koste det store, fastslår Peter Tholstrup og tilbyder at sætte nogle af møblerne til salg for at sikre rådhuset en skilling og tynde lidt ud i kommunens fyldte lager.

»Møblerne er stadig interessante, da de er tegnet af Wegner, og fordi de kommer fra rådhuset, kan vi få en højere pris for dem,« siger den rutinerede auktionarius, der skyder på, at mange af lagerets møbler vil kunne sælges for 500-1.000 kr., og at de dyreste måske vil gå for 25.000 kr.

Peter Tholstrup stopper op ved et mahognibord. Han letter på det grå tæppe, som beskytter pladen:

»Det ligner det famøse bord, som vi solgte for 70.000 kr. Efter sigende er der kun lavet 12 af dem.«

Med »famøse« hentyder han til skandalen, da en kommunalt ansat ved en fejl i 2001 forærede spejdere et skrivebord og jalousiskab, der havde samlet støv i kælderen. Spejderne solgte møblerne for 3.000 kr. på et loppemarked til en fyr, som spottede, at der var tale om Wegner-møbler. På en efterfølgende Bruun Rasmussen-auktion fik han knap 120.000 kr. for dem. Peter Tholstrup overværede auktionen i stadionhallen og kender de fleste af hovedpersonerne i sagen.

Gaver bliver i kasser

Ved en anden gang under rådhuset ligger kunstlageret. Tre malerier blokerer døren. Det er værker, som Aase Rimmen Poulsen skal have registreret og sat tilbage på lageret, fordi nogle af kommunens ansatte ikke længere vil have dem hængende. De ansatte kan låne fra lagerets gemmer, hvilket sker to-tre gange om ugen. Hver gang værket bliver udlånt eller kommer tilbage, bliver det noteret af den fuldmægtige.

Aase Rimmen Poulsen træder ind i det aflange lokale. Litografier og malerier, store som små, læner sig op ad hinanden på lange metalreoler. Enkelte skulpturer fylder i den bageste ende.

Øverst på reolerne står 18 store flyttekasser. De er fyldt med vimpler, byvåben og andre gaver, som Aarhus Kommune modtager i forbindelse med officielle besøg fra andre byer og lande. Gaverne får lov at blive i kasserne.

»Jeg havde forestillet mig, at borgmesteren og rådmændene ville have dem frem, når de fik besøg af giverne,« siger Aase Rimmen Poulsen.

Det skabte tidligere i år furore, at kommunen hvert år køber kunst for knap 300.000 kr., og at mange af disse værker står i kælderen i stedet for at pryde kontorerne eller blive solgt, som Venstre har luftet som en mulighed. Partiet har klandret kommunen for ikke at have styr på, hvor dens kunst befinder sig, og har stillet en række spørgsmål til teknisk rådmand Kristian Würtz (S) og kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R). Af svarene fremgår det bl.a., at 73 af de 322 værker, som blev indkøbt i 2010-2014, ligger på lageret. Mange af værkerne er lavet af lokale billedkunstnere, som kommunens kunstkøb dermed støtter. Størstedelen af værkerne er købt for firecifrede beløb.

»Jeg tror såmænd ikke, det er en stor kunstskat. Den gode kunst hænger ude, og sådan skal det være,« konstaterer Aase Rimmen Poulsen.

Kommunens tekniske og kulturelle afdeling har nu tænkt sig at få vurderet, hvorvidt lagerets værker kan sælges og til hvilken pris.

»Hold da op,« lyder det fra Peter Tholstrup, da han træder ind i kunstlageret. Han er slået over det tætpakkede lager.

Auktionsmanden kaster et blik rundt i rummet og spadserer rundt for at se nærmere på værkerne:

»Der er ret langt mellem snapsene. Der er virkelig meget uden større værdi.«

Peter Tholstrup har forberedt sig hjemmefra ved at gennemtrawle listen over de 440 værker, der denne dag står på lageret.

Navnet Chagall fik hans øje til at stoppe på listen. Et opslag i kundedatabaser sagde, at det kunne være 200.000 kr. værd, hvis det var et ægte signeret litografi. Men det er bare en litografisk plakat, fortæller Aase Rimmen Poulsen. Og så er det kun 1.200 kr. værd, vurderer Peter Tholstrup, der tilbyder at stille sig gratis til rådighed som auktionarius ved en velgørenhedsauktion i Rådhushallen for at få luget ud i gemmerne.

Rundturen i rådhusets lagre er slut. Peter Tholstrup har svært ved at få ordet skatkammer i sin mund:

»Her er ikke formuer, men snarere mængder. Skal man af med det igen, skal det være til godgørende arbejde, for så vil presseinteressen gøre tingene mere værd.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.