Han pifter valsene op med humor

Nytårskoncerter: Anders Lund Madsen lover både skæv humor og bid i tonen, når han som konferencier styrer slaget ved Aarhus Symfoniorkesters festlige nytårskoncerter i begyndelsen af januar.

Artiklens øverste billede
Anders Lund Madsen har nok en vis fysisk lighed med Johann Strauss den yngre, men hans musikalske barndomserfaringer er anderledes traumatiske. Foto: Mik Eskestad

Med sine skøre indfald og sin skæve humor er entertaineren Anders Lund Madsen en mester i at vende virkeligheden på hovedet.

Vi kender ham fra både talkshows, teater og satiriske radio- og tv-programmer. I 2015 springer han ud i en helt ny rolle: Han er konferencier for Aarhus Symfoniorkester, når musikerne, dirigenten Ola Rudner og sopransolisten Kari Postma fejrer årsskiftet med otte festlige nytårskoncerter.

»Måske valgte de mig, fordi jeg ligner Johann Strauss den yngre så meget,« funderer Anders Lund Madsen med det vanlige glimt af humor i både øjne og stemme.

Kort før koncerterne møder vi ham i hjemmet på Østerbro i København. Han har kamæleoner kravlende frit i et stort træ i stuen, og et udstoppet elghoved med nissehue hænger over trapperne og overvåger matriklen. På sin bærbare computer viser Anders Lund Madsen stolt et foto frem af den berømte 1800-talskomponist, der skrev de berømte hits, som udgør grundstenen i nytårskoncerternes repertoire, ”An der schönen blauen Donau” og den iørefaldende ouverture til operetten ”Flagermusen”.

Den fysiske lighed mellem wienervalsekongen og den danske entertainer er slående: Håret stritter opad på præcis samme måde hos de to, og også det ejendommelige, intense udtryk i deres øjne er næsten identisk.

Tre frygtelige år på fløjte

Johann Strauss den yngre blev født ind i en ægte komponistfamilie. Han fik en solid uddannelse i at skrive udødelige wienervalse og turnerede verden tynd med sit eget orkester. Anders Lund Madsens barndomserfaringer som klassisk musikudøver er derimod anderledes traumatiske.

Jeg var standhaftig og holdt ud i tre år. Det må have været den mest forfærdelige tid for fløjtelæreren.

Anders Lund Madsen, entertainer m.m.

»Min storebror (hjerneforskeren Peter Lund Madsen, red.) begyndte som ung at gå til tværfløjte og viste sig hurtigt at være et helt åbenlyst talent. Allerede dengang beundrede jeg ham meget, så jeg besluttede, at jeg også ville spille fløjte. Forinden havde min bror spillet violin, og da han stoppede, kom violinlæreren hjem til os og tryglede mine forældre om, at han skulle blive ved. Han ville hellere gå til spejder,« husker Anders Lund Madsen, der som 13-årig meldte sig til tværfløjteundervisning på musikskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor han voksede op.

»Jeg var standhaftig og holdt ud i tre år. Det må have været den mest forfærdelige tid for fløjtelæreren, for jeg øvede mig stort set aldrig i de år. Hver onsdag stod jeg dér uden for undervisningslokalet og var fantastisk bange. Jeg håbede hver gang inderligt, at læreren ville være syg, og så tænkte jeg altid: ”Jo længere tid, jeg kan holde ham hen med snak, jo mindre behøver vi at spille”.«

Blandt mange dårlige ting føjede tværfløjtespillet én lykkelig begivenhed til Anders Lund Madsens ungdom.

»Jeg mødte min første rigtige kærlighed, som hed Elisabeth Kiil. Hendes onkel var den berømte danske skuespiller Jørgen Kiil, som jeg så utroligt meget op til. På et tidspunkt foreslog jeg Elisabeth, at vi skulle mødes og øve tværfløjte sammen. Det endte med, at jeg blev inviteret hjem til hende, men i stedet for at spille lå vi på hendes skibsbriks og hørte kassettebånd. Nøglen til Elisabeths hjerte var den rette musik – hun elskede det amerikanske band The Eagles, og på et tidspunkt kyssede vi,« husker Anders Lund Madsen, der året efter røg ud af den lokale musikskole.

»Så blev jeg medlem af Greenpeace i stedet. Det var lidt noget andet.«

Tømmermænd og vals

Den musikalske tråd har han ikke taget op siden. Han beskriver sit forhold til de populære klassiske værker som »noget anstrengt«:

»Der blev spillet meget operette i mit hjem; min mor hørte både ”Den glade enke” og ”Flagermusen”. Jeg voksede op med et indædt had til den musik. Senere har jeg siddet og set nytårskoncerter fra Wien på tv med tømmermænd den 1. januar – de åbnede med Eurovision-hymnen, som altid blev spillet i samme takt som min pulserende hovedpine. Det blev bare værre og værre.«

I dag har hans datter, der går på musikgymnasiet Sankt Annæ i Valby, kastet sig over klassisk harpespil. Anders Lund Madsen henter stolt hendes smukke strengeinstrument frem og slår et par tilfældige toner an på det.

»Jeg glæder mig til nytårskoncerterne og til at høre wienermusikken bruse live. Så kan det være, at jeg endelig lærer at forstå den. Eller måske behøver man slet ikke at forstå den. Man skal nok i virkeligheden bare mærke den,« smiler entertaineren med slet skjult spøgefuldhed i stemmen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.