Samme opgaver i det private ville give mere

Aarhus Kommunes øverste embedsmand forsvarer lønniveauet blandt kommunens topchefer.

Artiklens øverste billede
Stadsdirektør Niels Højberg mener, at tilsvarende chefstillinger i private virksom heder bliver bedre lønnet. PR-foto

Niels Højberg har i hele sin karriere været ansat i det offentlige og er nu som stadsdirektør Aarhus Kommunes øverste embedsmand.

Naturligt nok er han derfor lønførende i kommunen med en årsløn på 2,15 mio. kr.

Som kommunaldirektør, i Aarhus hedder det stadsdirektør, er lønnen fastsat gennem overenskomster.

Lønnen kan dog alligevel variere afhængigt af kommunens størrelse, og af om den pågældende kommunaldirektør er ansat som tjenestemand, på åremålsvilkår eller på kontrakt.

Niels Højberg er ansat på kontrakt og får derfor et løntillæg på 20 pct. i forhold til den ellers fastsatte løn. Modsat andre direktører og forvaltningschefer i Aarhus Kommune kan Niels Højberg ikke forhandle sin løn ved en årlig lønforhandling.

JP Aarhus har interviewet Niels Højberg om kritikken af lønniveauet blandt Aarhus Kommunes topchefer.

Hvad mener du om den kritik, der lyder på, at lønniveauet blandt topcheferne i Aarhus Kommune er for højt?

»Jeg kan sagtens forstå, hvis nogle mener, at deres ledere får en ualmindeligt høj løn. Når man laver et stort stykke arbejde, som vores medarbejdere gør, kan man godt synes, at man er lige så meget værd som lederne og i virkeligheden burde have mere end dem. Lederlønningerne i det offentlige er bare i en ramme, der er politisk fastsat. Man kan sige, at jeg og andre ledere i det offentlige får en høj løn, men hvis vi sammenligner os med ledere, der løser tilsvarende opgaver i enten halvoffentlige eller private virksomheder, så har vi ikke en høj løn.«

Syv direktører eller forvaltningschefer, herunder dig selv, tjener i omegnen af eller mere end 1,5 mio. kr. om året. Er det rimeligt, at syv embedsmænd har sådan nogle lønninger?

»På det marked, der er for den type ledelse, som vi udfører, er der højere lønninger, end vi får i det offentlige. Tilsvarende opgaver i private virksomheder vil give en højere løn.«

Men skal offentlige ledere sammenligne sig med private ledere?

»Det er ikke bare private ledere, det handler om. Det kan også være halvoffentlige virksomheder, som vi samarbejder med. Der kan vi se, at vi får lavere løn end dem, vi samarbejder med.«

FOA mener, at social- og sundhedshjælperens arbejde i bund og grund er mindst ligeså vigtigt som direktørens i en kommune. Derfor kalder FOA det et kedeligt signal, at lønforskellen alligevel er så stor. Kan du følge den holdning?

»Oplevelsen blandt menige medarbejdere i en stor organisation som Aarhus Kommune er nok, at cheferne får for meget i løn. Den holdning kan jeg sagtens forstå. Mit svar er bare, at vi topchefer i kommunen får mindre end de chefer, vi samarbejder med.«

Det offentlige har i mange år været kendetegnet ved en forholdsvis flad lønstruktur. Synes du stadig, at det er sådan?

»Jeg vil ikke mene, at det offentliges lønstruktur er blevet anderledes end det privates lønstruktur. Tværtimod faktisk.«

Så du mener fortsat, at der er en flad lønstruktur i det offentlige?

»Der er i hvert fald mindre afstand til topcheferne end i private virksomheder.«

En arbejdsmarkedsforsker påstår, at man kan finde lige så egnede chefer som de nuværende i det kommunale, men bare til en noget lavere løn. Hvad tænker du om den påstand?

»Den ignorerer det faktum, at ledere er i konkurrence med andre ledere. Vores tidligere direktør for Musikhuset Aarhus fik lidt ekstra i løn (en årlig lønforhøjelse på 135.772 kr., red.) i 2013, fordi vi ville fastholde hende, da hun havde nogle tilbud fra private virksomheder, der ville give hende betydeligt mere i løn. Senere valgte hun så at tage imod et af de tilbud. Det viser meget godt, at ledelsesstillinger ikke blot handler om prestige og ære, men også om, hvad man kan få af indkomst.«

 

Ville man kunne udføre dit job som stadsdirektør til en løn på 1,7 mio. kr., altså knap en halv million kroner mindre, end du tjener?

»Det ville man nok kunne. Jeg er ikke nødvendigvis et unikum. Der findes andre, som ville kunne løse mine opgaver. Men det er en svær diskussion at gå ind i. Min løn er et resultat af rammer, der er lagt på forhånd. Jeg har aldrig kigget mig selv i øjnene og spurgt, om jeg ville være stadsdirektør, hvis jeg fik en lavere løn.«

Så du har heller aldrig tænkt over, om din løn afspejler din værdi for Aarhus Kommune?

»Det ville nok være svært at sige, at det gør den ubetinget. I nogle sammenhænge vil man kunne argumentere for, at det gør den godt og vel. Det må være politikerne, som skal afgøre, om jeg er lønnen værd. Det er ikke mig selv.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.