Hykleri, misforhold og behov for en løndebat

Det skorter ikke på kritik af lønniveauet for topcheferne i kommunen. FOA vil have stoppet den nuværende lønudvikling, og en arbejdsmarkedsforsker argumenterer for lavere cheflønninger.

Artiklens øverste billede
Social- og sundhedshjælperens arbejde er mindst lige så vigtigt som direktørens i en kommune, mener Kirsten Normann Andersen, formand for FOA i Aarhus, og forklarer, at hun derfor ikke kan forstå, hvorfor lønforskellen alligevel er så stor.

En direktør eller forvaltningschef i Aarhus Kommune er i gennemsnit blevet 110.000 kr. mere værd end for fire år siden.

I hvert fald, hvis man skal tro på den gennemsnitlige årsløn blandt direktører og forvaltningschefer, der i 2014 er på 1,23 mio. kr. mod 1,12 mio. kr. i 2010. Det viser tal, som JP Aarhus har fået aktindsigt i.

Social- og sundhedshjælperens arbejde er mindst lige så vigtigt som direktørens i en kommune, mener Kirsten Normann Andersen, formand for FOA i Aarhus, og forklarer, at hun derfor ikke kan forstå, hvorfor lønforskellen alligevel er så stor.

En social- og sundhedshjælper tjener omkring 350.000 kr. om året ifølge tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Et kedeligt signal

»Der skal mange lønninger til fra social- og sundhedshjælpere, før det svarer til én direktørlønning i kommunen. Jeg tror ikke, at direktørerne har så meget mere arbejde, at de fortjener så meget mere i løn. Det er et kedeligt signal, at topcheferne anses for at være meget mere værd end de, som tager sig af samfundets svageste,« siger hun.

Kirsten Normann Andersen føler sig overbevist om, at der ville opstå panik, hvis alle social- og sundhedshjælpere blev hjemme fra arbejde.

»Men jeg er ikke helt sikker på, at den samme panik ville opstå, hvis topcheferne blev hjemme. Derfor er der behov for en debat om, hvem der er vigtig i kommunen, og hvordan det afspejles i lønnen,« siger hun.

Lønnen i det offentlige bliver delvist reguleret af overenskomster, og derfor aftales lønstigninger i procenter frem for i kroner og ører. Det ser Kirsten Normann Andersen gerne ændret.

Man burde politisk stoppe den her udvikling, som gør, at spændet bliver større og større mellem de lavest- og højestlønnede i det offentlige.

Kirsten Normann Andersen, , formand for FOA i Aarhus

»De lavestlønnede stiger progressivt mindre end de højestlønnede, når det foregår på den måde. Så man burde politisk stoppe den her udvikling, som gør, at spændet bliver større og større mellem de lavest- og højestlønnede i det offentlige,« siger hun.

2.000 færre ansatte

Siden 2010 har den årlige lønstigning for direktører og forvaltningschefer i Aarhus Kommune procentuelt været forholdsvis normal sammenlignet med resten af de kommunalt ansatte.

I de seneste år har man skullet finde besparelser for mange hundrede millioner kroner i Aarhus Kommune, og antallet af ansatte er reduceret med omkring 2.000 siden 2010.

Cheferne og de ”normale”

»Det er hyklerisk, at cheferne i det kommunale prædiker besparelser og løntilbageholdenhed for så alligevel selv at stige i løn år efter år. Det har medført, at der er kommet et misforhold mellem cheferne, de ”normalt” ansatte og politikerne i kommunerne. Politikerne får jo langt lavere løn end de administrative chefer, selvom politikerne i sidste ende er den højeste instans i det offentlige,« siger Henning Jørgensen, professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

Det er hyklerisk, at cheferne i det kommunale prædiker besparelser og løntilbageholdenhed for så alligevel selv at stige i løn år efter år.

Henning Jørgensen, , professor, Aalborg Universitet

Toppolitikerne i Aarhus Kommune, borgmesteren og rådmændene, ligger da også lønmæssigt et pænt stykke under de bedst betalte embedsmænd i kommunen.

Henning Jørgensen forklarer, at det, som han kalder de kommunale chefers lønræs, begyndte for 10 år siden. Derfor har JP Aarhus også forespurgt om løntal fra før 2010, men dette har ikke kunnet lade sig gøre, fordi Aarhus Kommune har skiftet lønsystem.

»For 10 år siden var der helt andre aflønninger af de kommunale chefer, men så begyndte de at ville kompenseres som chefer i den private sektor. Den offentlige og private sektor skal dog ikke sammenlignes, for der er ikke et fælles marked for de to,« siger Henning Jørgensen.

Han mener, at det sagtens kan lade sig gøre at finde billigere chefer, der er lige så egnede som de nuværende i det kommunale.

»De stillinger er enormt magtfulde, og det burde være nok med den prestige til at tiltrække mange dygtige kandidater. Der står mange på spring til at udføre chefopgaverne til færre penge,« siger arbejdsmarkedsforskeren.

Det er Henning Thiesen, formand for de offentlige chefer i Djøf, ikke enig i.

»Det er ikke alle, der kan lave de effektiviseringer, som kommunerne laver i de her år. Det kræver dygtig ledelse, og derfor matcher lønningerne virkeligheden,« siger han.

Direktører og forvaltningschefer i det kommunale kan enten ansættes som tjenestemænd, på åremålsvilkår eller på kontrakt. Deres grundløn er fastsat efter kommunens størrelse, men de kan få individuelle tillæg for kvalifikationer og funktioner. Disse tillæg kan årligt forhandles.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.