Mit navn er Hassan PREISLER

Interview: Han har tidligere brugt sin energi på at vise, at han er mere Preisler, end han er Hassan. På plakaten til sin forestilling på Aarhus Teater udstiller han sig selv som Lille Sorte Sambo. Dette er dog ikke en historie om etnicitet, men om identitet.

Artiklens øverste billede
Hassan Preisler er mere sit efternavn end sit fornavn. Nu vil han udlevere sig selv på Aarhus Teater.

»Ja, Hassan, lige et øjeblik, Hassan,« siger receptionisten. Hun nærmest råber Hassan ud i foyeren, synes han. Jo flere gange, hun siger Hassan, desto mere får han lyst til at købe en øl fra hotellobbyens køleskab bare for at vise receptionisten og hotelgæsterne, at han ikke er »sådan en Hassan«.

Seancen udspiller sig mandag, da skuespiller og forfatter Hassan Preisler indlogerer sig på et hotel i Aarhus. Hassan Preisler udgav i 2013 den selvbiografiske roman ”Brun mands byrde”, og han er i Aarhus, fordi bogen til september opføres som teaterforestilling på Aarhus Teater.

Jeg kom direkte ud af min mor og blev viklet ind i dagens eksemplar af Politiken og båret ind på Louisiana.

Den anmelderroste og prisvindende roman er ifølge forfatteren et selvopgør med den flugt, han har været på hele sit liv – en flugt fra sin egen identitet.

For ligegyldigt hvor mange signalrøde pølser, han fortærer, og hvor stædigt han holder sig fra at indtage karry og hvidløg, kan Hassan Preisler ikke løbe fra, at han både er en Preisler og en Hassan. Selvom det nu let kommer til at lyde som en fortælling om etnicitet og integration, er det ifølge forfatteren en reducerende måde at anskue det på.

»Min bog handler om almenmenneskelige problematikker. Uanset hvordan man ser ud, kæmper man med sin identitet, og man kæmper for at blive inkluderet og accepteret og beundret og anerkendt og omfavnet,« siger Hassan Preisler.

Hassan Preislers roman bliver nu opført som teater. Romanen, ”Brun mands byrde”, med forfatteren selv i hovedrollen er samfundssatire og handler om at være ”præmieperker”, som Hassan Preisler angiveligt kan betragtes som. Foto: Thomas Emil Sørensen

Født ind på Louisiana

Hassan Preisler er født i Charlottenlund af en dansk mor og en pakistansk far. Faren tog til Vesten for at uddanne sig til biokemiker på Cambridge. Hassan Preisler har efter eget udsagn et ekstremt behov for at træde ind på en række og dreje om i takt. Det er trygt. Det gælder ikke kun, når det kommer til at føle sig som en del af danskheden. Det handler lige så meget om at præsentere sig selv i forhold til en bestemt klasse og intellektualitet.

»Jeg er født ind i den her kulturradikale elitefamilie. Jeg kom direkte ud af min mor og blev viklet ind i dagens eksemplar af Politiken og båret ind på Louisiana. Og når vi ikke var der, sad vi hjemme ved Børge Mogensen-reolen og læste Gyldendals børnebøger. Jeg er født ind i et segment, hvor man mener noget bestemt om, hvad der er det gode, og hvad der er det onde. Jeg har bare så meget lyst til at være fri af de der synesninger,« siger Hassan Preisler.

Falsk godhedsfølelse

Ikke kun på de private linjer har Hassan Preisler haft brug for et opgør med sig selv. Professionelt beskæftigede han sig med integrationsindustrien, inden ”Brun mands byrde” udkom. Denne industri får satiriske stikpiller i flæng i romanen.

»Mit angreb på inklusionsindustrien er et angreb på hele godhedsindustrien og den godhedsfølelse, man kan mobilisere, når man arbejder med udsatte mennesker,« siger Hassan Preisler.

Han kender i den grad selv godhedsindustrien – nærmere bestemt integrationsindustrien. Hassan Preisler har både været foredragsholder, konferencedeltager, konsulent og debattør i denne industri. Han blev sågar udnævnt ”inklusionsambassadør” af H.K.H. Kronprinsesse Mary. Men ifølge Hassan Preisler var han kun villig til inklusion i det omfang, det ikke gik ud over hans egen magelighed.

»Jeg har et teaterkompagni, som hedder danskdansk, som holdt til på Østre Gasværk Teater. Mens vi sad på vores gigantiske kontor med pink sofa, Mayland på væggen, glasborde og fri kaffe fra cappuccinomaskinen, havde vi en forestilling om, at vi kunne lave inkluderende arbejde. Så vi tog ud på Amager og mødte 20-30 mennesker, som var marginaliserede. Dem talte vi til med rigtig meget luft på stemmen og prøvede at få dem ud på vores teater. Det var en så falsk præmis, for i virkeligheden var vi ikke villige til at rykke os en tøddel, den dag da samarbejdet begyndte at blive besværligt,« siger Hassan Preisler.

I dag er danskdansk flyttet til Den Røde Plads på Nørrebro.

Et forløjet cirkus

Hassan Preisler forsøger at slippe ud af det forløjede cirkus, hvor han tidligere selv stod midt i manegen og beskyldte vores institutioner for ikke at være inkluderende og vores teaterchefer for at være småracister. Uden egentlig selv at se de fingre, der havde direkte kurs mod ham selv.

Min kone afslører mig for mig selv. Hun siger f.eks. til mig: ”Hassan, du står overalt i verden og siger: Jeg er feminist, men i vores hjem er det altid din karriere, der kommer først.” Og hun har så meget ret.

»Min kone afslører mig for mig selv. Hun siger f.eks. til mig: ”Hassan, du står overalt i verden og siger: Jeg er feminist, men i vores hjem er det altid din karriere, der kommer først.” Og hun har så meget ret. Hun har i den grad sat mig stolen for døren og sagt: ”Jeg kan ikke leve med den diskrepans, der er mellem det, du gør, og det, du rent faktisk er”,« siger Hassan Preisler.

Det er i virkeligheden det, det handler om for ham; at udviske diskrepansen mellem, hvem han udgiver sig for at være, og hvem han egentlig har lyst til at være. Det er ikke et spørgsmål om etnicitet, men om at være ved sin identitet.

»Efter jeg udgav bogen, ringede Bodil, som er født i 1925, til mig. Hun sagde, det her er ikke en bog om Hassan, det er en bog om Bodil,« siger han.

Hassan alene på scenen

I forestillingen bliver karakteren Hassan Preisler spillet af Hassan Preisler selv. Han fortæller, at stykket går et spadestik dybere end bogen, og det vil også handle om tiden efter bogudgivelsen. Og så er det mere konfronterende, mere selvudleverende og mere direkte.

»Det er jo Hassan, der står på scenen. Ikke skuespilleren Hassan, men Hassan, der spiller Hassan godt nok, men han er der jo. Og spiller en historie på baggrund af en bog om Hassan, skrevet af Hassan. Det møde er så reelt, som det overhovedet kan være. Jeg ønsker at lægge våbnene og stå der og græde sammen med jer,« forklarer Hassan Preisler.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.