Kvindemuseet går efter de unge – og mændene

Forandring: Efter 30 år på Domkirkepladsen er Kvindemuseet stadig ukendt for mange danskere, men den 30. august indleder museet en stor relancering for at få flere – og gerne flere forskellige – gæster.

Artiklens øverste billede
Museumsleder Merete Ipsen (tv.) og publikumsudvikler Julie Rokkjær Birch (th.) vil sikre Kvindemuseet flere gæster bl.a. med en mere pågående markedsføring og nyt grafisk design med en trekant som et gennemgående symbol. Foto: Ida Munch

Den imposante bygning på Domkirkepladsen 5 blev bygget som rådhus i 1857. Dengang var der stadig 58 år til, at kvinder fik stemmeret, og først i 1909 blev den første kvinde stemt ind i byrådet. Dagmar Petersen sad mutters alene med de mange mænd i jakkesæt i den flotte byrådssal, og protokollerne viser, at der gik hele 11 måneder, inden hun turde tage ordet.

I dag er det kvinderne, der er i overtal i det tidligere rådhus. Siden det i 1984 blev forvandlet fra politigård til landsdækkende kvindemuseum, har det været en arbejdsplads primært for kvinder.

Mænd har dog altid haft adgang, og den 30. august, i forbindelse med Aarhus Festuge, skyder museet sin store relancering i gang. Den skal skaffe flere gæster til museet, især yngre gæster. En undersøgelse fra Kulturstyrelsen sidste år viste nemlig, at Kvindemuseets typiske gæst er en kvinde over 50. Kun 9 pct. er mænd.

Kvindemuseet har altid involveret de kvinder, som så at sige lever historien. Vi har arbejdet med social inklusion i 20 år før andre museer.

Merete Ipsen, , daglig leder på Kvindemuseet

»Der er desværre stadig fordomme om, at Kvindemuseet er sådan et kvindekamps-70’er-agtigt-sted, hvor mænd ikke har adgang. Alene ordet kvindemuseum har en negativ klang for mange, også selv om de aldrig har været her,« siger Julie Rokkjær Birch, der blev ansat som publikumsudvikler på Kvindemuseet i januar som led i museets store satsning på at få et nyt image i befolkningen.

Trekant som ikon

Julie Rokkjær Birch har bl.a. stået for udviklingen af museets nye grafiske identitet, lavet i samarbejde med det aarhusianske designbureau Hele Vejen. Fremover bliver markedsføringen mere pågående – med en trekant som gennemgående ikon.

»Trekanten er et oldgammelt kvindesymbol, men er også ladet med mange andre betydninger, det kan være frækt og corny, men kan også tones helt ned. Den nye visuelle identitet kobler vores historie med noget nutidigt, skarpt og humoristisk. Den skal udtrykke det, vi er, og det, vi gerne vil være,« understreger Julie Rokkjær Birch, der fremover vil inddrage de sociale medier i markedsføringen, især Facebook og Instagram.

Også indholdsmæssigt bliver der tænkt nyt på Domkirkepladsen. Museet vil satse endnu mere på skoleundervisning, herunder seksualundervisning, og der vil også blive afholdt en ny slags events, bl.a. onsdagssaloner om aktuelle emner.

Den faste udstilling lukkes

Og så er der selve udstillingerne. Den faste udstilling gennem 12 år lukkes i efteråret i forbindelse med, at førstesalen skal have et nyt plankegulv, og siden skal der udvikles en helt ny fast udstilling.

»Formidlingssproget i den faste udstilling lever ikke længere op til moderne standard, men selve indholdet er der ikke noget i vejen med. Det bliver stadig genstandene, som fremtidige udstillinger skal bygges op omkring,« siger Merete Ipsen, der har været aktiv i Kvindemuseet siden åbningen i 1982 og leder gennem mange år.

Kvindemuseets samling, der opbevares uden for huset, omfatter hverdagsting fra kvinders liv op gennem historien, alt lige fra strikkede hygiejnebind til fiskeskindsko. Her er også ting fra kvindelige opfindere og berømte kvinder, f.eks. forfatteren Thit Jensens smykker.

Stor social bredde

»Vores fineste samling er nok vores erindringsarkiv med ca. 500 interviews, hvor kvinder fortæller deres livshistorier. Det arbejde påbegyndte vi i 1982, og man skal huske på, at privatheden var meget større dengang, så det var ikke nemt at få almindelige kvinder til at fortælle om deres liv,« pointerer Merete Ipsen.

Lige fra begyndelsen har Kvindemuseet ikke kun været et museum, men også en arbejdsplads for kvinder med stor social bredde.

30 kvinder arbejder her, heraf mange som af forskellige grunde ikke kan finde en plads på det traditionelle arbejdsmarked.

Her er alle slags kvinder: akademikere og ufaglærte, unge og ældre, etnisk danske og indvandrere.

Museets første forskningsprojekt havde enligt moderskab som tema, og på dette projekt blev der ansat enlige mødre i jobtilbud.

»Kvindemuseet har altid involveret de kvinder, som så at sige lever historien. Vi har arbejdet med social inklusion i 20 år før andre museer,« påpeger Merete Ipsen.

Som et af kun få kvindemuseer i verden har kvindemuseet i Aarhus status af modelmuseum for andre lande, bl.a. har en svensk delegation været på besøg fra Umeå. Byen er europæisk kulturhovedstad i år og ville i den anledning have et kvindemuseum.

Men er der stadig brug for et kvindemuseum i et moderne samfund med ligestilling?

»Der er stadig behov for at vise, at kvinders historie er en anden end mænds. Hvorfor er det f.eks. sværere som kvinde at få lov at udføre et politisk håndværk, uden at ens taske og kjolelængde skal kommenteres? Kulturarven består også af de forventninger, vi har til hinanden som køn, og der kan vi forstå meget mere, hvis vi også har den kvindehistoriske baggrund med,« forklarer Merete Ipsen.

Selv om de generelt oplever en mere afstandtagende holdning over for kvindesagen i Danmark end i mange andre lande, er Julie Rokkjær Birch og Merete Ipsen optimistiske omkring fremtiden for Kvindemuseet.

»Jeg fornemmer især en stigende interesse hos de unge. De kommer i vores café, fordi de elsker retrostilen, og fordi vi er anderledes. Vi har bevaret noget oprindeligt og autentisk,« påpeger Julie Rokkjær Birch.

Publikum inddrages

Hun understreger, at gentænkningen af Kvindemuseet skal ske i samarbejde med husets gæster.

»Det er ikke et færdigt resultat, vi præsenterer den 30. august. Det er en proces, vi går i gang med, og vi vil have publikums input med: Hvad er et kvindemuseum? Og hvad er interessant og aktuelt at tage op?« siger Julie Rokkjær Birch.

Under festugen har Kvindemuseet indrettet et udemuseum i Mathilde Fibigers Have, bygget af det lokale projektbureau Bureau Detours. Her kan borgerne bidrage med effekter og tekster. Inde i huset, i den gamle byrådssal, er der highlights fra museets første udstillinger fra for 30 år siden.

»Her bliver også en afdeling, hvor man selv kan give bidrag, ligesom vi meget gerne modtager input via Facebook. Hvorfor ikke bruge publikums viden? Kvindemuseet bliver et eksperimentarie her i efteråret,« siger Julie Rokkjær Birch.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.