Skoleleder: Det kan blive rigtig godt

Løft: Hvis skolereformen lykkes, får eleverne bedre undervisning og større valgfrihed, og vi løfter de svageste elever, siger formanden for skolelederne i Aarhus, Stefan Møller Christiansen, skoleleder i Tranbjerg.

Artiklens øverste billede
Modsat en til tider hidsig debat på landsplan, er der ifølge Stefan Møller Christiansen, der er skoleleder på Tranbjergskolen og formand for skolelederne i Aarhus, en god tone blandt ledere, lærere og skoleforvaltning i Aarhus. Foto: Gregers Tycho

En reform med det helt rigtige sigte.

Et godt samarbejdsklima i Aarhus.

Men en økonomi i underkanten.

Og en frygt for stram styring.

Det er groft sagt fire hovedpointer om den nye skolereform, når man spørger Stefan Møller Christiansen, skoleleder på Tranbjergskolen og formand for skolelederne i Aarhus.

I morgen er det alvor, når eleverne møder ind til skolereformens første dag, og det glæder han sig til, skolelederen.

»Nu har vi talt om reformen i meget lang tid, så det bliver godt at komme i gang. Sådan tror jeg, at vi alle har det, men der er da også sommerfugle i maven,« siger han med et smil.

Det smil optræder ofte i skolelederens ansigt under interviewet, for modsat en del af landets skolereform-debattører ser han grundlæggende positivt på reformen.

»Da vi for tre-fire år siden i skolelederbestyrelsen satte os sammen i Aarhus og prøvede at formulere ønsker for fremtidens skole, var der bl.a. ønsker om flere timer og mere undervisning ud af huset. Og det er jo netop nogle af elementerne i den nye skolereform,« siger Stefan Møller Christiansen.

Nye muligheder

Længere skoledage og lærernes mere tilstedeværelse giver mulighed for at have bedre pædagogiske miljøer, mere undervisning uden for skolen og en bedre mulighed for, at eleverne kan være forberedte til undervisningen.

Hvis reformen lykkes, som vi håber, får vi bedre tid til at give den enkelte elev den rette undervisning, så skolen bliver mindre pølsefabrik.

Stefan Møller Christiansen, skoleleder på Tranbjergskolen og formand for skolelederne i Aarhus

»Hvis reformen lykkes, som vi håber, får vi bedre tid til at give den enkelte elev den rette undervisning, så skolen bliver mindre pølsefabrik. Eleverne får flere valgmuligheder og dermed bedre motivation, og vi får bedre tid til at hjælpe de svageste elever til at bryde den sociale arv,« siger han.

Reformen kræver ikke, at de længere skoledage skal betyde nul hjemmearbejde for eleverne, men det er Stefan Møller Christiansens målsætning.

»Vi skal selvfølgelig motivere eleverne til at læse flere bøger derhjemme og forberede sig så godt som muligt, men min generelle holdning er, at hjemmearbejde så vidt muligt skal undgås. Gevinsten kan bl.a. blive, at de svageste elever kommer på omgangshøjde og ikke er bagud hver dag fra morgenstunden, fordi de af forskellige årsager ikke har lavet lektier,« siger han.

Bekymring for kontrol

Mens han ser en række fordele i reformen, har han dog også en bekymring, som især handler om for meget regeltyranni og kontrol.

»Under overfladen er der i reformen meget håndfaste krav om timetal og måltal. Vi er ikke bange for at blive målt, men der er en grænse for, hvor meget man bør styre fra centralt hold, for ellers forsvinder fleksibiliteten på den enkelte skole. Derfor håber jeg, at ministeriet er parat til at give slip på kontrollen på nogle områder,« siger Stefan Møller Cristiansen.

Som eksempel nævner han timetalskrav på årsbasis, som f.eks. kan begrænse muligheden for lejrskoler, medmindre man indlægger et bestemt antal dansk- og matematiktimer på turene. Der efterlyser skolelederformanden fleksibilitet, fordi lejrskoler også giver en hel masse andre gevinster for en flok elever.

»Målet med reformen er bl.a. at bryde den sociale arv, og i Aarhus har vi 46 forskellige folkeskoler med 46 forskellige virkeligheder. Tranbjergskolen er ikke Tovshøjskolen eller Sødalskolen, og hvis børnene skal blive så dygtige som muligt, kræver det, at skolerne har et manøvrerum. Og ministeriet har en tålmodighed,« siger han.

Modsat en til tider hidsig debat på landsplan, er det hans klare opfattelse, at ledere, lærere og skoleforvaltningen i Aarhus taler sammen i en god tone.

»Der er et rigtig godt samarbejdsklima i Aarhus, og jeg vil gerne rose lærerforeningen, fordi de over en længere årrække har været villige til at indgå i en dialog. Det smitter af på skolerne, fordi den ånd også giver en dialog lokalt, for som skoleledere kan vi jo ikke løse opgaven alene. Ledelse handler for mig at se om, at der skal være en respekt og dialog mellem ledelse og medarbejdere, for vi kan og skal ikke bosse tingene igennem som ledelse,« siger han, men løfter også en økonomisk pegefinger.

»Der skal løbende være de rette rammer til at kunne lede, og der skal være den økonomi, der skal til, og det skal politikerne i Aarhus huske nu og fremad. Vi har fået noget økonomi til det her, men det er i underkanten, og det gør det svært som leder at få tingene til at hænge fornuftigt sammen,« siger han.

En farlig skrueknap

Op mod 90 pct. af hele budgettet på en skole går til lønninger, så det er især den knap, som skolelederne skal skrue på for at få pengene til at passe. Med en ny arbejdstidsaftale har skolelederne fået mulighed for at øge undervisningstiden for den enkelte lærer, men det er en farlig knap.

»Som leder kan jeg i princippet sætte alle lærere til at undervise 35 timer om ugen, men så ryger kvaliteten i forberedelsen og dermed i undervisningen, så det er en balancegang,« siger Stefan Møller Christiansen.

Utilfredsheden blandt lærerne har været stor i perioden op til skolereformen, og det kan betyde, at nogle lærere fremover vil tælle minutter, så lysten til at yde noget ekstra forsvinder. Men skolelederformanden håber, at det gode samarbejdsklima i Aarhus kan være med til at genskabe gejsten.

»Lærerne og pædagogerne har en kæmpe rolle at spille i det her, og derfor er det vigtigt at få skabt begejstringen hos dem, for de har børnene hver dag og kontakten til forældrene. Derfor skal vi i samarbejde skabe den bedst mulige motivation, og det tror jeg på, at vi kan.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.