Lærerformand: Giv os arbejdsro

Ro: Formanden for Århus Lærerforening, Jesper Skorstengaard, mener, at folkeskolen har brug for en reformpause, hvis folkeskolereformen skal blive en succes.

Artiklens øverste billede
Århus Lærerforenings formand, Jesper Skorstengaard, opfordrer lærerne til at gå positivt ind i samarbejdet med skoleledelse og forældre. Foto: Gregers Tycho

Formanden for Århus Lærerforening, Jesper Skorstengaard, ønsker sig flere års arbejdsro.

Opgaven med at implementere folkeskolereformen bliver efter hans mening så omfattende og langvarig, at det forudsætter, at skolens personale ikke belastes af yderligere markante ændringer.

»Sidste års lockout og den igangværende omlægning af folkeskolen har været og er en rigtig stor mundfuld. Hvis vi skal gennemføre de visioner, som politikerne har med reformen, skal vi have arbejdsro uden politisk indblanding,« siger han.

»Uden at lyde alt for østeuropæisk, så kunne man passende sige, at nu arbejder vi efter en femårsplan, hvor vi højst laver korrektioner, hvis vi må erkende, at noget i reformen ikke virker efter hensigten.«

Sommerferien er ovre, og skolestarten er for mange lærere en helt ny begyndelse – primært i form af flere undervisningstimer og mindre frihed til selvtilrettelæggelse. Lærerne skal være flere timer på skolen, hvor den forberedelse, som de tidligere kunne lave hjemme, nu skal finde sted.

Frustrerede lærere

Lærerne modtog før sommerferien deres opgaveoversigt, og mange måtte konstatere, at skoleledelsen har skruet op for timerne ved tavlen. Det har givet anledning til frustration, og mange lærere har søgt rådgivning hos Århus Lærerforening.

»Der er ikke noget maksimum for undervisning. Vi har hørt eksempler på lærere, som skal undervise 30 timer om ugen. Nogle skoleledere har haft svært ved at styre det,« fortæller lærerformanden.

»Mange lærere kan ikke se, hvordan den opgave skal kunne løses, og hvordan de som styrende fagpersoner skal kunne træde ind i klassen med engagement og overskud. Lærere skal føle, at de brænder igennem, og det kræver forberedelse og energi.«

Den engagerede lærer

En af Jesper Skorstengaards største bekymringer er, om skolereformen er dødsstødet for den traditionelt bredt engagerede lærer, som i kraft af sit virke og kendskab til børnene også løfter opgaver uden for skoletiden til gavn for lokalsamfundet.

»Den lærer, som aldrig har talt timer, men som også har foretaget sig ting med børnene og deres forældre i fritiden, og som har inviteret hjem og stået i spidsen for en masse initiativer og projekter, hvor noget er foregået i skoletiden, og noget har været fritid. Vil den lærerprofil kunne ånde i det system?« spørger han.

»Det bliver en helt ny struktur og en ny måde at drive skole på. Jeg kan da godt være bekymret for, om den kulturforandring i det lange løb er til gavn for samfundet. Tænk, hvis forældrene om nogle år siger, at de oplever, at skolen er blevet dårligere.«

Ifølge Jesper Skorstengaard er der dog stor forskel på mismodigheden fra skole til skole.

»Det handler i høj grad om, hvordan man har grebet det an på skolerne. De skoler, hvor ændringerne er gennemført bedst, er faktisk der, hvor skolelederne har inddraget lærerne, så de sammen har fundet løsninger. Der, hvor der ikke er snakket om, hvordan det her skal kunne lade sig gøre, kan det godt give frustrationer.«

Jesper Skortengaard tror ikke på, at skolelederne kan diktere sig til gode resultater.

»Hvis skolelederne tror, at de kan sidde på øverste etage og styre 60 lærere, så tror jeg, at det går galt. Det er der slet ikke ledelseskapacitet til. De skoleledere, som har gjort det godt, har skabt rammerne, som de så har ladet lærerne udfylde.«

Når skolereformen har haft så svær en fødsel, skyldes det ifølge ham i høj grad, at den kom til verden kort efter en arbejdstidskonflikt mellem kommunernes forening, KL, og Danmarks Lærerforening. En konflikt, som endte med en langvarig lockout af landets lærere.

»Reformen blev til på bagsiden af en lockout, hvor humøret var i bund. Jeg er ked af sige det igen, men den er også ufinansieret, for der er lavet beregninger, som viser, at reformen vil koste 256 mio. kr. i Aarhus Kommune, og de penge er slet ikke fulgt med. Det er altså lærerne, som skal betale ved at arbejde mere, og det sker så oven i købet efter flere års nedgang i lærerstaben,« understreger Jesper Skortengaard.

Mandag er det første skoledag for den nye folkeskolereform. Både formanden for Århus Lærerforening, Jesper Skorstengaard (t.v.), og formanden for skolelederne i Aarhus, Stefan Møller Christiansen, håber på, at alle parter vil gå positivt i lag med den nye hverdag.

Tænk fremad

»Men,« siger han og laver en kapitulerende gestus med hænderne, »det fører ingen vegne at dvæle ved det. Nu skal vi tænke fremad og se på, hvad der skal til for at lave en god skole. Det er lærere og elever, som sammen med forældrene skal give skolen det nødvendige liv.«

Århus Lærerforenings holdning er, at medlemmerne skal bakke op om skolen og de opgaver, som venter.

»Vi skal ikke tale skolen ned, men bidrage til den gode fortælling om skolen. For den aarhusianske folkeskole præsterer faktisk rigtig godt. Eleverne ligger pænt i forhold til landsgennemsnittet, og vi nærmere os målsætningen om, at 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det skal vi huske at fortælle, når vi er ude til middagsselskaber og bliver spurgt til vores arbejde og situationen i folkeskolen,« mener lærerformanden, som også midt i al bekymringen kan finde gode elementer i skolereformen.

»Hvis jeg skal fremhæve noget, er det, at meget undervisning skal kobles op på oplevelser. Det er efterhånden veldokumenteret, at man bedre husker det, som man har lært gennem oplevelser. Det kommer til at kræve mere forberedelse at planlægge og organisere ture ud i byen. Til gengæld skal læreren ikke bruge så meget tid, når først undervisningsforløbet er forberedt.«

Vi skal ikke tale skolen ned, men bidrage til den gode fortælling om skolen.

Jesper Skortengaard, formand, Århus Lærerforening

Hans opfordring til lærerne er at gå positivt ind i samarbejdet med skoleledelse og forældre.

»Nu går vi i gang med at arbejde på den nye måde, og så må vi snakke om, hvordan vi får ro om skolen. Vi skulle gerne have en god skole for børnenes skyld.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.