Iværksætter laver guide til ”psykologjunglen”

En ny webside skal gøre det nemmere at finde frem til den rette psykologhjælp. Fint tilbud, lyder det fra Dansk Selskab for Almen Medicin.

Det er for svært for private personer at finde frem til den rigtige psykolog. Det mener den aarhusianske psykolog og iværksætter Jette Løkke Bødker, der har startet sitet psykologbogen.dk.

Her kan brugere søge sig frem til en relevant psykolog ud fra bl.a. geografi, psykologens speciale og kernekompetencer, ventetider m.m.

Mange går forgæves

»Der er ingen tvivl om, at problemet med at finde hurtig og korrekt psykologhjælp er stort – og mange giver op efter de første forgæves opkald med afvisninger,« mener Jette Løkke Bødker.

»Det nytter ikke, at man skal ringe til 10 psykologer bare for at få at vide, at ventetiden er på flere måneder, eller at psykologen ikke tager imod klienter med lægehenvisning,« uddyber hun.

Psykologbogen.dk fungerer som en søgeportal, hvor psykologer i Danmark kan oprette en profil, som de selv administrerer.

Brugervenlig protal

Idéen har Jette Løkke Bødker taget med sig fra England, men der findes også lignende initiativer herhjemme. F.eks. har sitet Psykologer i Danmark en lignende søgefunktion, men Jette Løkke Bødker mener, at psykologbogen.dk er mere brugervenlig, samtidig med at den inddrager flere funktioner.

Det nytter ikke, at man skal ringe til 10 psykologer bare for at få at vide, at ventetiden er på flere måneder.

Jette Løkke Bødker, iværksætter af psykologbogen.dk

»Brugeren kan f.eks. søge på kurser, foredrag, mulighed for net-konsultationer og gruppeforløb i ens nærområde. Desuden annonceres der også indimellem for gratis arrangementer, og man kan finde en viden-database på sitet om psykiske lidelser og psykologhjælp,« forklarer hun.

Og det er ikke kun private, der kan drage nytte af det nye tilbud, lyder det fra Jette Løkke Bødker. Hun mener også, at patientforeninger og fagfolk som læger og sygeplejersker kan benytte sig af sitet, når de skal vejlede patienter.

200 psykologer

Hos Dansk Selskab for Almen Medicin, der repræsenter godt to tredjedele af de aktive praktiserende læger, ser formand Lars Gehlert Johansen positivt på initiativet.

»De praktiserende læger har allerede et rigtig godt kendskab til speciallæger og psykologer i deres respektive områder, men det er helt fint, at private personer og evt. patientforeninger får et nyt sted, hvor de kan undersøge udbuddet,« siger han.

På nuværende tidspunkt har ca. 200 psykologer oprettet en profil, og der kommer flere til. Jette Løkke Bødker vurderer, at der i hvert fald er 2000 psykologer i Danmark, der burde kunne komme på portalen.

»Vi har allerede et fint udsnit fra hele landet, men jo flere, der benytter sig at sitet, des større værdi får det både for brugere og psykologer,« siger hun.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.