Fællesskabets fest

Festspil: Første gang Vilhelmsborg Festspil opførte ”The Sound of Music”, havde Maria Lucia hovedrollen. »Dengang ville jeg hellere bruge min tid på Vilhelmsborg med en masse skønne mennesker end en ferie på Mallorca.«

Artiklens øverste billede
Maria Lucia voksede op i Risskov. Men som ny student rejste hun til København – hvor hun stadig bor – for at skabe en karriere med sang og teater. Foto: Mik Eskestad

Når Vilhelmsborg Festspil åbner for 25. gang, bliver det med klassikeren ”The Sound of Music”. Én gang tidligere – i 2002 – er historien om den syngende von Trapp-familie blevet fremført i parken syd for Aarhus.

Dengang havde en endnu ukendt Maria Lucia Heiberg Rosenberg hovedrollen som guvernanten Maria.

Senere har Maria Lucia skabt en stor musicalkarriere. Hun er bl.a. kendt fra store opsætninger som ”Skønheden og Udyret” på Det Ny Teater og ”West Side Story” på Gasværket. Og i 2011 vandt hun Reumertprisen for årets sanger.

Men første gang, hun medvirkede i en større produktion, var ved Vilhelmsborg Festspil. Godt nok et par år tidligere end ”The Sound of Music”.

»I forhold til hvad jeg havde prøvet tidligere, var det kæmpestort. Selv scenen var større end mine forældres have,« siger Maria Lucia

Da Vilhelmsborg Festspil opførte ”The Sound of Music” i 2002, lagde Maria Lucia ud – siddende oppe i et træ – med åbningssangen.

»Det var helt fantastisk at opleve den storhed, når vi spillede udenfor. Pludselig spillede alle mulige ydre faktorer ind. Der var ikke noget, der var overdækket, og vi spillede også, selvom det regnede. Dog tog vi en pause, hvis det styrtede ned, indtil scenen blev fejet tør,« siger hun og tilføjer:

»Bl.a. var der en scene, hvor jeg skulle springe buk over von Trapp-børnene. Det var meningen, at jeg skulle lande lidt kluntet. Men da scenen var ujævn, lå der stadig vand, efter at scenehjælperne havde fejet. Det så jeg bare ikke og faldt pladask på maven i den. Men jeg var nødt til at forsøge at holde masken og spille videre. Det er bl.a. charmen ved friluftsspil.«

Fællesskabet var i fokus

Festspillet bød også på andre udfordringer for den unge Maria Lucia – bl.a. fik hun her første gang ansvaret for en hovedrolle.

»Det var en enormt stor gave at få i en alder af blot 15 år, at nogen troede så meget på mig, at de var sikre på, at jeg kunne udfylde sådan en rolle,« siger hun.

Men fællesskabet og sammenholdet overskyggede dog altid den individuelle præstation, forklarer hun.

»Fællesskabet var meget tydeligt på Vilhelmsborg Festspil. Det handlede ikke om, hvem der var bedst. Du var aldrig bedre end personen ved siden af dig. Derimod var der en begejstring for at skabe noget sammen. Det gjaldt lige fra dem i pølseboden til skuespillerne på scenen.«

Festspillets talentfabrik

Fællesskabet fra dengang er også fortsat stærkt. Nogle af Maria Lucias gode veninder kender hun fra Vilhelmsborg-tiden bl.a. Kristine Yde, der snart har premiere i Operaen med ”Den lille havfrue”.

»Det er ikke lang tid siden, at jeg fandt et gammelt billede af os to i nonnekostumer fra festspillet. Det vækker utrolig mange minder. Det er somre, som jeg aldrig nogensinde ville bytte for en ferie på Mallorca. Dengang ville jeg 10 gange hellere bruge min tid på Vilhelmsborg med masser af skønne mennesker,« siger Maria Lucia.

Interessen for at medvirke i ”The Sound of Music” har da også været stor. Hele 131 børn, unge og voksne mødte op til audition. Og gennem årene er Vilhelmsborg Festspil blevet kaldt en slags talentfabrik.

Ifølge Maria Lucia gav festspillet hende vigtig erfaring og ballast til senere i karrieren, men det var som sådan ikke festspillet, der for alvor satte gang i hendes karriere.

»Jeg nåede måske heller ikke at opleve, hvad det kunne have givet mig, for på det tidspunkt var jeg allerede videre. Så snart jeg havde fået min studentereksamen, var jeg egentlig på det første tog til København, deltog i Popstars, og så tog det fart derfra,« siger hun og tilføjer:

»Men jeg synes faktisk også, at det er vigtigt, at man aldrig skal lade en succes være en sovepude. Hvis du har en succesoplevelse, skal du ikke sidde og vente på, at det sparker nogle døre ind. Du bliver nødt til at gøre noget aktivt for det, du gerne vil opnå.«

Vilhelmsborg Festspil opfører musicalen ”The Sound of Music” fra den 29. juli til den 16. august.

Det sker på friluftsscenen mellem Beder og Mårslet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.