Lærere bestormer fagforening

Reform: Udsigt til op mod 30 lektioners undervisning om ugen får et stort antal lærere til at søge råd hos deres fagforening. Der er noget galt, siger lærerformanden. Tag snakken lokalt og prioriter tiden, siger skolelederformanden.

Artiklens øverste billede
Udsigt til 30 lektioners undervisning om ugen får mange lærere til at søge råd hos deres fagforening.

Små seks uger før skolestart er et stort antal folkeskolelærere så frustrerede over deres skema for det kommende skoleår, at de søger hjælp hos deres fagforening.

Det fortæller Jesper Skorstengaard, formand for Århus Lærerforening.

»Vi får rigtig mange henvendelser i øjeblikket fra lærere, som kan se i deres planer for det kommende skoleår, at de skal have langt mere undervisning. Det skaber bekymring for, om de kan levere den kvalitet i undervisningen, som eleverne har krav på, for man kan jo ikke forberede sig, når man underviser,« siger lærerformanden.

Lærerne skal ifølge formanden have ca. 25 lektioner om ugen i gennemsnit, men nogle lærere har fået udmeldt ugeplaner med op til 28 og 30 lektioner.

»Når man planlægger med over 28 lektioner i gennemsnit på nogle skoler, og man skal ligge omkring de 25 lektioner, så er der noget galt. Det er rigtig mange undervisningstimer i forhold til, hvad der er udmeldt i budgettet,« siger Jesper Skorstengaard.

»Opgaven er stor, og den kræver nye løsninger.«

Stefan Møller Christiansen, formand for Aarhus Skolelederforening

Stefan Møller Christiansen, formand for Aarhus Skolelederforening, anerkender, at undervisningstiden er steget.

»Men det er jo netop også hele forudsætningen i den aftale, vi har indgået i Aarhus, at flere lærere skal undervise mere. Mit gæt er, at den typiske undervisningstid ligger på mellem 24 og 28 lektioner om ugen og dermed et gennemsnit på omkring 26 lektioner,« siger han.

Nye løsninger

Opgaven er stor, og den kræver nye løsninger, som skal findes lokalt på skolerne, mener skolelederformanden. Ifølge ham handler det om at prioritere tiden.

»30 lektioner om ugen er ikke det typiske, 28 lektioner er også mange, men man må se på det lokalt og vurdere, om andre opgaver, møder eller team-samarbejder skal nedprioriteres,« siger han.

En minirundspørge, som JP Aarhus har lavet blandt en række skoleledere, viser i øvrigt, at lederne er positive overfor idéerne i skolereformen, som vil give en bedre skole.

»Grundelementerne i reformen er jeg varm tilhænger af, for det vil føre til en bedre folkeskole med en forbedret kvalitet til gavn for eleverne,« lyder et udsagn fra en skoleleder.

Men rundspørgen viser også, at der er meget blandet opbakning til reformen og arbejdstiden i lærergruppen.

»Opbakningen er blandet. Vi har positive lærere, men også lærere, som har svært ved at lægge lockouten bag sig, og som er negativt stemte over for reformen,« lyder en vurdering fra en skoleleder.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.