En slags kongelig hyldest

Den 51-årige sanger Stig Rossen blev tirsdag aften hyldet på Aarhus Teater i anledning af, at han 1.500 gange har spillet hovedrollen i en af verdens mest populære musicaler – “Les Misérables”.

Artiklens øverste billede
Flere hundrede mennesker hyldede Stig Rossen, da han trådte ud på balkonen i Aarhus Teater efter at optrådt 1.500 gange som Jean Valjean i musicalen ”Les Misérables”. Foto: Joachim Ladefoged/Polfoto

Lidt kongelig skal man vel være for at blive hyldet af folket på en balkon sådan en dag i april i Aarhus.

Men der var altså også et royalt skær over Aarhus Teater tirsdag aften, da Danmarks musicalkonge Stig Rossen blev hyldet af flere hundrede mennesker, der netop havde været inde at se den danske verdensberømthed for 1.500. gang synge sig igennem hovedrollen som Jean Valjean i alle tiders mest populære musical, ”Les Misérables”, der er baseret på den franske forfatter Victor Hugos roman, ”De elendige”.

Her på teatret spiller jeg til overflod sammen med et cast, der har den skønneste entusiasme.

Stig Rossen

Stig Rossen fik en særlig hyldest på teaterscenen – klapsalverne var længere og mere taktfaste, end på en normal aften, hvor publikum ellers også er mere end almindeligt begejstrede for teateroplevelsen.

Og bagefter blev publikum inviteret ud på Teatergaden foran teatret, hvor de i glasset fik bobler og i hænderne franske og danske flag, som de viftede med, mens de hujede og piftede, til hovedpersonen kom frem, stadig sminket til at være Jean Valjean på dødens rand, men inderst inde klædt på til et festligt nattesæde på Café Hack, hvor han sammen med kollegerne fra Aarhus Teater skulle fejre et usædvanligt jubilæum.

En særlig nerve

Stig Rossen selv bedyrede, at det var en aften som alle andre, fordi publikum hver eneste aften kan forvente, at han gør sit bedste.

»Men der var nu en særlig nerve over Stig i aften,« mente medspilleren Anders Bircow, der har rollen som den skumle og på alle måder uvederhæftige værtshusejer Thénardier.

I hvert fald kunne hovedpersonen konstatere, at han for 1.500. gang blev rørt til tårer, da han i epilogen synger sine følelser ud.

»Den kan bare noget, denne musical. Den er så vidunderligt givende. Her på teatret spiller jeg til overflod sammen med et cast, der har den skønneste entusiasme – de kan mærke publikum og omvendt,« mente Stig Rossen, da han stod i teatrets buegang og var ved at finde sig selv efter hyldesten.

»Når der er ægte følelse hos skuespillerne, tager det folk som en tordenstorm, man kan slet ikke lade være med at blive revet med. Og se bare, når vi alle sammen kommer frem til den sidste sang. Så er det os, ikke vores roller, der kommer frem med alle vores følelser og spørger publikum: Vil I være med til at gøre denne verden til et bedre sted at leve, vil I være med til at gøre den nye dag til en bedre dag? Det er fantastisk.«

Runde tal

Det var også en aften, hvor det ene tal tog det andet.

1.500 gange har Stig Rossen spillet rollen som Valjean, hvilket betyder, at han i 4.800 timer af sit 51-årige liv og i 10 lande har været denne franske helt, som indleder med at synge ”Se ned”, fordi han som straffefange ikke må se på sine vogtere, men som ender med at se hele verden og ikke mindst den unge Cosette, som han har taget under sine beskyttende vinger, og hendes tilkommende, Marius, i øjnene.

3.000 lysestager har han modtaget fra den tilgivende og barmhjertige biskop af Digne, og 500 tons Marius'er har han båret rundt på for at redde deres liv under kampene i Paris' gader, har Stig Rossen noteret sig.

Og ikke en eneste gang har han meldt afbud til en aften, hvor han skulle spille Jean Valjean.

»Det er godt, for det ville koste en kvart mio. kr.,« hviskede teaterdirektør Henning Kærsgaard, der har svært ved at få armene ned over den succes, som Aarhus Teater har med musicalen. Den er den bedst sælgende nogensinde, og der er kun enkelte billetter tilbage af de 35.000, der i alt er blevet sat til salg. ”Les Misérables” spiller til den 24. maj.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.