En professor advarer: Måske stilles der for mange ADHD-diagnoser

Medicin: Professor Carsten René Jørgensen, Aarhus Universitet, advarer om, at det kraftigt stigende antal ADHD-diagnoser kan betyde, at for mange får ADHD-medicin, hvor de skulle have haft en anden behandling – eller en kombination.

Artiklens øverste billede
Antallet af ADHD-patienter i Midtjylland er tredoblet siden 2008. Tegning: Rasmus Sand Høyer

Der er en risiko for, at der bliver stillet for mange ADHD-diagnoser, og at mange patienter ikke får den optimale behandling, mener professor Carsten René Jørgensen, Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

»ADHD-diagnosen minder om en række andre diagnoser. Der er en masse overlap mellem bl.a. adfærdsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og ADHD-diagnosen. Så en uerfaren person, som ikke er vant til at stille diagnoser, kan nemt komme til at lave den fejl,« påpeger Carsten René Jørgensen.

Forskellen er, at ADHD forbindes med ubalancer i hjernen, som først og fremmest behandles medicinsk, mens adfærdsforstyrrelser oftere skyldes socialiseringssvigt og i højere grad skal behandles psyko- eller familieterapeutisk og i langt mindre grad medicinsk, lyder forklaringen.

Carsten René Jørgensen har netop udgivet bogen ”ADHD – Bidrag til en kritisk psykologisk forståelse”, hvori han sætter spørgsmålstegn ved det kraftigt stigende antal ADHD-diagnoser i de senere år og det stærke fokus på medicinsk behandling.

En monitoreringsrapport om medicinforbruget i Region Midtjylland har netop afsløret, at Region Midtjylland har landets største forbrug af ADHD-medicin. Regionsrådet har nu bedt forvaltningen og hospitaler om at være særligt opmærksomme på ADHD-området og at lave tilbagemeldinger.

»Der er nærmest sket en eksplosiv stigning i det her medicinforbrug. Bemærkelsesværdigt mange voksne får diagnosen i Region Midtjylland, selv om diagnosen oprindelig er lavet til børn. Vi har ingen undersøgelser, som understøtter at bruge diagnosen på voksne, og der er ingen undersøgelser, som viser, hvor godt medicinen virker. Ikke desto mindre gør vi det i stigende grad,« fastslår Carsten René Jørgensen.

Han opfordrer læger og andre behandlere til at være kritiske, når der stilles ADHD-diagnoser.

Antallet af ADHD-patienter i Midtjylland er tredoblet siden 2008. Foto: Lars Krabbe

»Vi skal nok tænke os noget bedre om. Koblingen, som er blevet lavet, er, at der er noget galt i hjernen, og derfor skal vi have noget medicin. Det er nok rigtigt for en gruppe af meget alvorligt ADHD-forstyrrede. Men de mange, som i dag får stillet diagnosen, er meget forskellige, så der kan være en del, som i virkeligheden skulle have haft en anden form for hjælp. På den her måde bliver det en meget ensidig satsning på medicin,« mener han.

Selvforstærkende effekt

De senere års store fokus på ADHD ikke kun i behandlermiljøet, men også i befolkningen kan ifølge professoren i sig selv medføre en forstærkende effekt.

»Forældre og lærere, som er omkring de her ”besværlige unge”, ved i forvejen, at der er noget, der hedder ADHD. Så de går måske ligefrem hen til lægen og spørger, om det her kunne være ADHD,« lyder pointen.

Når patienterne begynder at tage medicinen, vil de fleste ifølge Carsten René Jørgensen opleve en forbedret koncentrationsevne. Dermed er det nærliggende at konkludere, at så er det altså ADHD, de har, når ADHD-medicinen virker.

»Men sådan kan man ikke slutte, for medicinen virker på langt de fleste. Vi vil alle blive bedre til at koncentrere os, hvis vi får Ritalin. Hvis man går til eksamen, hjælper det også at tage Ritalin. Derfor er der risiko for, at man giver for meget medicin og på for løst et grundlag,« siger han.

Stressede forældre

Ifølge professoren kan der nemlig være mange andre årsager end ubalancer i hjernen til, at man er urolig og har svært ved at koncentrere sig. Det kræver derfor en større udredning.

»Et barn kan fungere dårligt, fordi nogen i familien har det skidt, og så kan barnet også godt være uroligt og have svært ved at koncentrere sig i skolen. Det kan godt være, at du kan fjerne symptomerne for en tid med en pille, men det løser ikke problemerne hjemme i familien eller problemer med at forstå sig selv og sine reaktioner i stressede situationer,« understreger han og peger på, at der kan være helt andre årsager til den anderledes adfærd.

»Måske er mor og far stressede og dårlige til at sætte grænser, eller måske får forældrene dårlig samvittighed over at sætte for mange grænser, fordi de måske er der for lidt for barnet. Når barnet så overskrider nogle grænser i andre sammenhænge, kan det både skyldes, at de er impulsive og ikke kan styre sig, men det kan også være, fordi de ikke ved, hvordan de skal opføre sig, eller har svært ved at forstå sig selv og sociale samspil.«

Billigere at give medicin

Professoren vil ikke påstå, at den store stigning i ADHD-tilfælde skyldes fejldiagnoser, men han mener, at der er en stor risiko for, at der er mennesker på ADHD-medicin, som måske ville have større nytte af en anden type behandling.

»Jeg kan godt være bekymret for, at der nogle gange bliver udskrevet medicin i stedet for, at der bliver sat en udredning og en større psykoterapeutisk behandling i gang. Men det er langt billigere at udskrive medicin end at sætte gang i et større terapeutisk apparat,« erkender Carsten René Jørgensen.

Han er sikker på, at mange patienter i det lange løb ville få større glæde af behandlingen, hvis medicinen blev ledsaget af en psykoterapeutisk behandling.

»Måske skal vi være mindre medicinske og noget mere psykologiske, men det udelukker ikke hinanden. Med min bog forsøger jeg at sige, at der er ret god dokumentation for, at medicin virker på kort sigt. Men det ser mere tvivlsomt ud på længere sigt,« siger han.

»En af de centrale ting hos de her børn og unge er, at de har svært ved at forstå sig selv, og de har svært ved at forstå, hvorfor de reagerer, som de gør, i forskellige situationer. Der hjælper medicin ikke. Det er noget helt andet, der skal til,« understreger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.