Breddefodbolden indtager banerne

I gang: I denne weekend indledes kampsæsonen for de mange tusinde, der spiller fodbold på et serie-hold. Der er både trænere og dommere nok, og så er det blevet tid til at liveopdatere.

Artiklens øverste billede
I fjor var banerne mange steder bundfrosne, men i år er naturen klar til at tage mod seriespillerne fra de 39 klubber i Aarhusområdet. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Når spillerne fra de 39 aarhusianske serie-klubber i denne weekend træder ind på banen og varmer op til årets første kamp, er det med de bedste forudsætninger.

De har forårssolen i panden og blødt græs under fødderne. Det er en positiv forskel i forhold til sidste år. Selv i april var jorden dengang mange steder bundfrossen, og mange kampe måtte aflyses og spilles senere.

Fordi foråret var så køligt, blev flere af de udsatte kampe først afviklet lige før sommerferien.

I år er det anderledes, forklarer Mads Devantier Larsen, kommunikationschef i DBU Jylland. Banerne er i den bedste stand i mands minde på grund af den milde vinter og det ligeså rolige forår.

»Der kommer flere kunstgræsbaner rundt omkring, og det gør klubberne meget bedre stillet i tilfælde af frost fremover,« forklarer han.

Fodbold skaber liv i nærområderne og glæde og sundhed for de mennesker, der er involveret. Der findes kun en pct. elitespillere i Danmark. Resten er i bredden.

Mads Devantier Larsen, , kommunikationschef i DBU Jylland

Fra klubhuset vil træneren komme gående hen over det grønne græs med bolde i sin favn. DBU er i den fine situation, at det ikke er et problem at rekruttere frivillige trænere. Men det kræver et konstant arbejde og en stor del ressourcer.

»Spørger man en tilfældig klub, er det sandsynligt, at det er rekrutteringen og fastholdelsen af de frivillige, som man kæmper mest med. Vi ved efterhånden, at frivillige ønsker definerede opgaver, og de vil helst ikke stå alene. Er der mange om en opgave, vil man typisk også gerne selv. En ting er, at det er hyggeligt, hvis man er flere. Men man får også et fællesskab og et netværk ud af det,« siger Mads Devantier Larsen.

Dommerstand i vækst

Lige som med trænerne er det heller ikke et problem at hyre dommere længere. Derimod er antallet af nye dommere stigende, og Mads Devantier Larsen siger, at det at være dommer faktisk er blevet attraktivt. Kampe, der må dømmes af ikke-uddannede dommere, ser man derfor ikke mange af længere.

Morten Rask Thomsen, formand for Aarhus Fodbolddommerklub, bekræfter de fine tendenser.

I øjeblikket findes der 330 dommere i Aarhus. Det er nok til, at alle dommere har noget at lave, og at alle kampe bliver dømt.

»Chikanesagerne er også faldende, men det svinger meget fra år til år. Forskellene kan skyldes, at sammensætningen af dommere og kampe bliver udvalgt tilfældigt af en robot. Nogle gange matcher spillerne og dommerne fint, andre gange gør de ikke,« forklarer han.

Faldende medlemstal

Spillerne på banerne bliver der til gengæld færre af i Østjylland. Der findes ikke tal for Aarhus Kommune isoleret, men i Østjylland er medlemstallet faldet fra 75.093 i 2012 og 69.956 i 2013 til 68.707 i 2014.

Andelen af piger og drenge under 18 år er faldende, hvilket kan skyldes lave fødselstal. Til gengæld er andelen af voksne over 18 år generelt stigende.

Netop mændene over 18 år er DBU opmærksom på. Voksne har nemlig stadig lyst til at spille fodbold, men det skal foregå på en anden måde, end da de var 20 år yngre.

De har ikke længere mulighed for eller lyst til at skulle spille kamp hver weekend. Derfor har man oprettet et tilbud til den gruppe, der hedder Fodbold Fitness.

»De vil stadig gerne mødes og have den gode motion, som fodbold giver. Det skal bare være mere fleksibelt,« siger Mads Devantier Larsen.

I det hele taget har DBU et meget stort fokus på breddefodbolden, for der er meget mere i det end Superliga og landsholdet.

»Fodbold skaber liv i nærområderne og glæde og sundhed for de mennesker, der er involveret. Der findes kun 1 pct. elitespillere i Danmark. Resten er i bredden,« forklarer Mads Devantier Larsen.

Derfor forsøger DBU at skabe så meget liv som muligt omkring bredden. Vil man skrive om breddefodbold på Twitter, kan man dele det ved at skrive #Jydebold. Og som noget nyt i denne sæson kan man downloade en Fodbold App, hvor man kan opdatere kampe fra serie-rækkerne via en livescore. Nøjagtig ligesom i en superligakamp.

»Jeg har selv fulgt lidt med i det, og det giver et helt nyt liv omkring de kampe. Er man som forældre forhindret i at komme med til en kamp, så kan man stadig følge med, hvis blot der er en, der påtager sig opgaven med at opdatere. Tilbagemeldingerne er enormt positive,« siger Mads Devantier Larsen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.