Akkari: Grimhøj-moské hyldede terror

I sin nye bog beskriver Ahmed Akkari miljøet omkring Grimhøjvej-moské som et arnested for terrorisme, og hvor flere unge blev hvervet til hellig krig. Det passer ikke, siger imam Abu Bilal, der mener, at Akkari higer efter berømmelse.

Artiklens øverste billede
Abu Bilal (t.v.) betoner, at Ahmed Akkari intet ved om Grimhøjvej. Foto: Casper Dalhoff

Mens adskillige ofre stadig lå kvæstede og døende i ruinerne i USA, kørte flere islamister jublende rundt i ghettoerne med hornet i bund. Nogle af dem kendte jeg selv fra moskeen på Grimhøjvej, der ligger ved Gellerupparken i Aarhus.

Et sted, som senere er blevet afsløret som arnested for terrorisme. To af dem, der fejrede angrebet den dag, var Abu Bilal og Abu Khaled, som siden er blevet imamer i moskéen på Grimhøjvej.«

Sådan skriver en af Muhammed-krisens hovedpersoner, Ahmed Akkari, i sin nye bog ”Min afsked med islamismen” om det, han så i Gellerups gader den 11. september 2001, efter at to fly var fløjet ind i World Trade Center i New York.

I bogen hudfletter han bl.a. miljøet omkring moskéen på Grimhøjvej.

Miljøet, som han fik førstehåndskendskab til gennem sine år som højt profileret imam.

JP Aarhus har været i kontakt med Abu Bilal, som tager skarpt afstand fra Ahmed Akkaris udmelding. Han afviser pure historien om den 11. september 2001.

»Det er ikke rigtigt, vi har aldrig gjort det, han siger. Jeg ved ikke, hvor han har det fra,« siger han.

Også Abu Khaled afviser – i Ahmed Akkaris bog – at kende til hændelsen.

Akkari stiftede i 1998 bekendtskab med moskéen på Grimhøjvej 15, som i dag er fusioneret med moskeen på Grimhøjvej 7.

Efterhånden som han som prædikant lærte de centrale personer at kende, fandt han ud af, at Grimhøjvej var et af landets førende og toneangivende islamistiske bedesteder, en salafistisk højborg, skriver han.

Det var et sted, hvor de forhistoriske muslimske idealer blev dyrket og prædiket langt strengere, end han før havde oplevet.

Jeans, slips m.m., deltagelse i den frie vestlige livsstil, samvær kønnene imellem og demokrati blev fordømt.

Indædte jihadister

Og under fredagsbønnerne holdt en gruppe langskæggede mænd til i et af bederummenes fjerneste hjørner.

Det var de mest indædte jihadister, som senere udklækkede flere involverede i danske terrorsager og sendte adskillige unge i døden i islams hellige krig verden over, fortæller Akkari.

Vi lever i det danske samfund, og vi tager afstand fra dem, der skader det. Det er vigtigt for os at passe på landet.

Abu Bilal, imam, moskéen på Grimhøjvej 7

Abu Bilal, der i dag fungerer som imam i moskéen på Grimhøjvej 7, var tidligere fast imam på Grimhøjvej 15.

Den oprindelige moské blev drevet af foreningen Lighed og Broderskab, som nu er opløst, og Abu Bilal kan slet ikke genkende Ahmed Akkaris beskrivelser af miljøet omkring moskéen.

Han har ikke læst Akkaris bog og vil heller ikke spilde tid på at gøre det, understreger han.

»Jeg ved, at måske 70 pct. af det er snyd. I har hørt ham på fjernsynet og alt, hvad han har sagt før, så jeg ved godt, at han snyder meget. Han gør det, fordi han vil være berømt, men det er ikke alt, hvad han siger, man skal stole på,« lyder det fra Abu Bilal.

Bin Laden var populær

I slutningen af 1990’erne havde Taleban, jihadister og al-Qaeda i Afghanistan skabt, hvad flere på Grimhøjvej ifølge Ahmed Akkari betragtede som den moderne verdens første islamistiske idealsamfund, hvor Guds vilje og Sharialovens regler blev fulgt:

»Ingen lod sig gå på af, at utro kvinder systematisk blev stenet til døde, at anderledes tænkende blev skudt, og at småtyve fik hugget hænder og arme af, så blodet flød i gaderne. Det rimelige i at straffe på den måde fremgik af Koranen og beretningerne om profetens liv og var dermed hævet over enhver menneskelig tvivl,« skriver Akkari, der tilføjer, at moskéens centrale personer gerne så forholdene udbredt til resten af verden og ikke mindst Danmark.

Osama Bin Laden var et populært navn og blev hyldet som et idol, beretter Akkari.

»For folk, der kom jævnligt i den aarhusianske moské, var det åbenlyst, at de ideologiske bånd mellem miljøet i de udtjente erhvervslokaler og verdens mest magtfulde og dødbringende terrorist var tætte. Til gengæld var det de færreste, der som jeg kom så tæt på jihadisternes inderkreds, at de fornemmede, at forbindelsen tilsyneladende også var mere konkret.«

Efterhånden oplevede Ahmed Akkari, at inderkredsen fandt ham for blødsøden, og efter en bøn blev han hevet til side for at få at vide, at han ikke længere skulle tale i moskéen.

Indbudt som gæst

Ifølge Abu Bilal begrænsede Akkaris rolle på Grimhøjvej sig dog til at være gæst indbudt til at oversætte imamernes prædiken til dansk til glæde for studerende.

Og måske har han engang holdt fredagsbøn.

Abu Bilal betoner, at Akkari ikke ved noget om Grimhøjvej, og han ryster på hovedet af, at folkene bag moskéen skulle have set op til Bin Laden eller sendt folk i hellig krig.

»Der sker aldrig nogen dårlige ting fra Grimhøjvej til det danske samfund. Vi lever i det danske samfund, og vi tager afstand fra dem, der skader det. Det er vigtigt for os at passe på landet,« understreger Abu Bilal, der ligeledes afviser, at han eller andre bag moskéen på Grimhøjvej i dag skulle være involveret i hvervning til hellig krig.

Problemstillingen blev senest sat på dagsordenen i januar, da JP Aarhus afslørede, at myndighederne havde rettet fokus mod miljøet på Grimhøjvej.

Ifølge Østjyllands Politi og Aarhus Kommune var moskéen et samlingspunkt for 22 af de 27 unge aarhusianere, der er rejst til Syrien for at deltage i den væbnede konflikt.

 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.