Musikalsk blanding af fortid og nutid

Fødselsdag: Direktøren for Den Gamle By, Thomas Bloch Ravn, fylder 60 år i morgen. Den erklærede ”wholigan” hører stadig god, gammeldags rock, når han kører bil, men på museet skal det spille anderledes nutidigt.

Artiklens øverste billede
Thomas Bloch Ravn elsker musik. Han har hørt meget punk, men lytter også gerne til Mozart og Beethoven. Foto: Michael Hansen

»Alt har sin tid.«

Det er ikke Den Gamle By, museumsdirektør Thomas Bloch Ravn taler om, men derimod det legendariske, britiske rockband The Who, som var i en klasse helt for sig, da det kørte bedst.

»Den enorme vitalitet og fandenivoldskhed, som bandet repræsenterede, var kompromisløs. Der var ikke noget lignende,« slår han fast, mens han fisker sin mobiltelefon frem og afspiller en bid af den koncert, som The Who gav i Vejlby-Risskov Hallen den 21. september 1970. Ikke at han var der selv, han har fået den mildt sagt ikke gode, men til gengæld meget autentiske optagelse via et netværk af andre ”wholigans”.

Hvad det er, der har sin tid: Museumsdirektøren er ikke sikker på, at han ville gå ind at høre det, hvis de to overlevende medlemmer af The Who, Pete Townshend og Roger Daltrey, gav koncert i dag.

»Det ville blive for meget af en pensionistudgave. The Who mistede kraften i 1975,« mener han, der ikke skal køre ret langt i sin bil, før han sætter ”Live at Leeds” fra 1970 på. Bandets bedste album, mener han, der også har lyttet til Led Zeppelin og bl.a. derfor har en Gibson Les Paul Custom Sunburst-guitar, som den Jimmy Page spillede på. Han kan spille på den, men gør det ikke mere.

»The Clash og The Jam – jeg har hørt meget punk,« siger han og skynder sig at sige, at han også gerne hører Mozart og Beethoven.

»Det er kommet med alderen,« siger han, og det er netop pga. den, at vi sidder i et mødelokale i Den Gamle By. For Thomas Bloch Ravn fylder 60 år i morgen, men han synes nu, at det er bedre at rette blikket mod den 23. juli, hvor museet runder de 100 år på sin nuværende placering i Botanisk Have.

Runde tal

I dette hundredår for Første Verdenskrig erklærer museumsdirektøren således, at flere gæster skal have glæde af det, Den Gamle By kan tilbyde.

Han henviser til en analytiker, der vurderer, at Den Gamle By vil fordoble sit besøgstal og dermed slå det nordsjællandske museum Louisiana som Danmarks mest besøgte museum. Kunstmuseet Aros har samme mål: at tage skalpen fra Louisiana. Aros er med sine 550.000 besøgende i 2013 et par hestehoveder foran Den Gamle By, der sidste år slog sin egen rekord med 480.000 gæster. Louisiana havde 589.000 gæster.

»Til gengæld slår vi Aros i vores årlige bowlingturnering,« fastslår Thomas Bloch Ravn.

Han har også erklæret en slags krig mod betegnelser af sit museum som frilandsmuseum.

»Frilandsmuseum. Jeg har det skidt med det ord, det signalerer noget, der står stille. Det skal være ligesom med Skansen i Stockholm og Beamish i Storbritannien. I daglig tale skal man bare sige navnet: Den Gamle By. Det gør mine kolleger i udlandet, endda på dansk,« smiler han.

Han er meget optaget af, at Den Gamle By, der er verdens første af sin art, ikke er et museum for fortiden, men for nutiden.

»Vi skal fortælle relevante historier« siger han, der ikke kan forestille sig, at der kommer flere bindingsværkshuse på museet. Tværtimod viser succesen med 1974-kvarteret og Tårnborg, at der skal fokuseres mere på den nære nutid. Uden at henvise til 2017 og kulturårets tema ”Rethink” mener han, at museer skal gentænkes og reaktualiseres løbende og sørge for at tale tidens sprog.

Tænk på nutiden

»Vi skal altid spørge os selv, hvad museet kan give, som kan være aktuelt for publikum. Det er vigtigt at tænke på nutiden,« siger han.

Thomas Bloch Ravn rejser en del, både alene og sammen med sit personale.

»Det er vigtigt, at alle henter ny inspiration. Så er man tilbøjelig til at tro lidt mindre på ”plejer”, ligesom man bliver mere passioneret omkring sin arbejdsplads. Vi taler meget sammen her på museet. Det vigtigste sted i dette møderum er midt på bordet, det er der, alle ideer skal op,« siger han, der også har benyttet mangen en ferierejse med familien til at tjekke andre museer og turistmål af for at få nye ideer.

»Men lige nu må vi konstatere, at det er folk udefra, der kommer til os for at få inspiration,« siger han med slet skjult stolthed over, at Den Gamle By i dag regnes med blandt museernes internationale top med de maksimale tre stjerner i Guide Michelin, de maksimale fem stjerner i den danske mærkningsordning og sin placering på Hilman Wonders liste over verdens 1.000 største seværdigheder.

»Jeg er så stolt af hele min organisation, som har løftet den enorme opgave, som det er at drive og udvikle sådan et museum. Vi har travlt, er du mør, vi har travlt.«

Direktørens ambition er at blive endnu nogle år på dette efter hans mening landets bedste museum.

»Jeg var på besøg i byen i 1977-78 og tænkte, at her ville jeg gerne være. Jeg kan stadig huske fornemmelsen,« siger han, der er cand.phil. i historie og mag.art. i dansk kultur- og lokalhistorie fra Aarhus Universitet og kom til museet i 1996 efter at have været museumsinspektør på og leder af Struer Museum siden 1987.

»Dette museum kan så meget, og jeg har selv været med til at lægge mange skinner ud – hvorfor så ikke køre toget helt til stationen,« spørger han.

Han har også sat sig endnu et mål: Der skal være bedre service på museet, når det kommer til mad og toiletter.

»Vi skal have optimeret vores spisesteder, og der skal være flere pauserum rundtom i byen, hvor man bare kan sætte sig,« siger han. Også de ansatte – der er godt 500 af dem hen over et år – kan se frem til at spise bedre, når de får en fælles kantine på øverste etage af Tårnborg.

Tårnborg er blevet til pga. en generøs donation fra A.P. Møller Fonden, og Aarhus Story, der skal stå færdig i kulturhovedstadsåret 2017, pga. 70 mio. kr. fra Salling-fondene.

»Der er nogle, der mener, at det er fonde, der med deres donationer styrer museernes udvikling. Til det vil jeg sige, at hvis vi får 25.000 kr. fra en offentlig kasse, så er der tit ikke grænser for det bureaukrati, vi kommer ind i med blanketter, der skal udfyldes. Da A.P. Møller Fonden kom med 161 mio. kr., skete det med et brev på seks linjer. De har ikke styret noget, og det er i orden, at vi afviger lidt fra projektideen, hvis der er behov for det. Indblanding, det har jeg aldrig oplevet.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.