»Gi’ den bare et gok med skeen«

Denne dejlige kombination kan man ifølge spisekortet få hos A Hereford Beefstouw, hvis Aarhusafdeling i begyndelsen af denne måned er flyttet fra Skolegade til Kannikegade i Bryggeriets lokaler. De to restauranter er nu fusioneret og fortsætter under navnet A Hereford Beefstouw.

Spisekortet er stort set uændret, siden den første A Hereford Beefstouw åbnede i Herning i 1971. Hovedattraktionen er kvalitetsbøf, og A Hereford Beefstouw var blandt de første danske restauranter, som kombinerede kød og skaldyr på tallerkenen. En god bøf med en halv hummer ovenpå. Sådan! Stor var derfor forventningen, da anmelderen valgte en T-bonesteak med en halv hummer, men der skulle vise sig at være langt fra forventning og udbud til virkeligheden.

Tung risotto

Vi havde indledt med henholdsvis kammuslinger med risotto og en terrine med sprængt svinekød og foie gras til forretter. Kammuslingerne var o.k., om end lidt små, men risottoen bar bestemt ikke præg af at være lavet samme dag. Den var tør, tung og bastant. Terrinen med masser af rucolasalat var sådan set i orden, selv om det ikke står helt klart, hvad idéen i at kombinere foie gras og sprængt svinekød egentlig er. De ville nok have været bedre hver for sig.

Men hvad gjorde det. Forventningens glæde voksede. På den anden side af bordet var der bestilt en højrebskotelet med persillesmør og bagt kartoffel.

Det var imidlertid ikke den bestilte T-bonesteak, der lå på anmelderens jerntallerken. Der var ikke noget mørbradstykke. En henvendelse til tjeneren resulterede i en smule forvirring, som bredte sig til det åbne køkken. Det viste sig, at kokken havde byttet om på bøfferne, og efter lidt manuelt arbejde ved disken kom tallerkenerne tilbage med den rigtige bøf under hummeren, men til gengæld med persillesmør, hvor der skulle have været hvidløgssmør og omvendt.

Det skulle ellers være til at finde ud af, for som det har været skik og brug lige siden 1971, bestiller man sin mad ved at notere retternes numre på små sedler, som afleveres til tjeneren, som afleverer dem i køkkenet.

Men det blev værre endnu, for surf and turf-retten blev serveret uden redskaber til at partere hummeren med. Der var ingen hummertang, og der var ingen hummergaffel.

Tjeneren virkede lettere forvirret, da hun blev gjort opmærksom på det, og vendte lidt efter tilbage med en spiseske. Ja, en spiseske!

»Egentlig skal man bruge en nøddeknækker, men sådan en har vi ikke,« forklarede hun« og tilføjede: »Du skal bare give den et gok med skeen.« Og så gav hun en anvisning på parteringen, som afslørede, at hun ikke havde begreb skabt om, hvordan man spiser en hummer. Skeen var forøvrigt ikke ren, men hvad pokker, den skulle jo heller ikke bruges til at spise med.

Tjeneren (og kokken?) havde åbenbart forestillet sig, at man kan knase en hummerklo, som man kan pille et æg. Lidt efter vendte tjeneren tilbage med en laksetang – sådan en, som man bruger til at pille ben ud af laksesider med. Det lod sig gøre, men ideelt var det absolut ikke. Hummergaffel var der ikke noget af, og det er god skik, når der serveres skaldyr, som skal parteres med håndkraft, også at stille en skylleskål på bordet.

Kæk bemærkning

»Nå, du fik da bugt med den,« erklærede en anden tjener kækt, da processen var overstået. Lidt for kækt, mente anmelderen og anførte spidst, at det da i hvert fald ikke var sket med restaurationens hjælp.

Tjeneren beklagede og forklarede, at man ikke var helt på plads efter flytningen. Det er en lidt tynd forklaring i betragtning af, at kæden har serveret hummer til bøffen i i hvert fald 20 år. Når der ligger for 600 kr. mad på tallerkenen, 385 kr. for bøffen og 215 kr. for den halve hummer, så har man lov til at forvente en professionel håndtering hele vejen igennem.

Når nu kokken og betjeningen var klar over, at man ikke kunne magte den servering, der var anført på kortet, kunne man med fordel have nævnt det allerede ved bestillingen. Det havde været den professionelle måde at håndtere mangelen på. A Hereford Beefstouw er ikke noget billigt sted, og det tæller med i bedømmelsen, som ender på to stjerner for den samlede oplevelse.

Der er et pænt vinkort, som ser ud til at været taget med fra Skolegade, men når nu vi var på et bryggeri, så valgte vi øl til maden, og det var som altid en god oplevelse på dette sted. Pilsner til ledsagerens forret og pale ale til resten.

Til dessert valgte ledsageren en A Hereford special, vaniljeis med romrosiner, syltet ingefær, flødeskum og Caloric Punch, en alkoholsvag likør, med en dobbelt espresso til. Det løftede stemningen. Derimod var begejstringen overskuelig på den anden side af bordet, hvor desserten bestod af en alt for sød og alt for flydende hvid chokoladetrøffel.

Regningen endte på 1.604 kr. Det ville have været o.k., hvis serveringerne havde været i orden.