»Drengene græder stille om natten«

Stress: Indfør stress som et fag i gymnasiet. Hæv optaget i kvote 2. Fortæl forældrene, at de skal dæmpe presset, lyder nogle bud fra Thomas Pape, der rådgiver studerende, der plages af stress.

Artiklens øverste billede
»Nogle få skal selvfølgelig have et spark bagi, men langt de fleste er blot et produkt af et samfund, hvor vi har curlet dem hele vejen og samtidig øget kravene – uden at give de studerende de rette redskaber til at løse opgaven,« siger stressrådgiver Thomas Pape. Foto: Sebastian Buur Gunvald

Det er barske beretninger.

Om skyggesiden hos nutidens smukke, unge studerende.

»En pige, jeg har i behandling, græder hele tiden. Hun kan ikke længere klare forventningen fra hendes medstuderende om, at de skal studere hver dag til kl. 22 om aftenen.«

»90 pct. af min rådgivning er piger. Drengene kommer stort set ikke, og man flasher jo ikke sine fejl på Facebook. De græder stille om natten.«

Og han kan blive ved, stressrådgiver Thomas Pape, som de seneste ni år har rådgivet om stress i sin klinik ”Spine” i Højbjerg. De seneste fire år har han udelukkende rådgivet studerende med stress, og der er nok at se til.

»Problemet med stress blandt studerende bliver større og større. Og værre og værre. De studerende i min rådgivning er i stigende grad ramt af følgesygdomme som depression, angst og spiseforstyrrelser,« siger han.

Thomas Pape har en baggrund som uddannet fysioterapeut. Han, der selv har været triatlet og maratonløber, har bl.a. været fysioterapeut for det danske svømmelandshold og andre eliteidrætsfolk. Så han kender eliten og rådgiver også fortsat personer, der jagter den absolutte top for at vinde guld eller komme ind på Harvard University.

Men størstedelen af hans klienter har et andet problem – de er syge af stress.

Årsagerne er velkendte for mange. Et stigende ydre pres om at komme hurtigt i uddannelse, blive hurtigt færdig, få de høje karakterer og det gode job. Og så det indre pres om at se godt ud, være cool på Facebook, have den lækre kæreste, de mange venner og oveni være den søde pige, der også lige har tid til at besøge mormor i weekenden.

Husk pauserne

Det program bliver man træt af. Meget træt. Og syg.

»Kroppen kan ikke holde til det, og selv om de tre enkle regler om sund mad, motion og søvn virker banale, så er det ofte de tre ting, der sejler, når man bliver stresset. Fra eliteidrætten ved vi, at restitution er helt afgørende, men stressede studerende tager sig netop ikke tid til søvn og pauser,« siger Thomas Pape.

Oveni oplever de et konkurrencepræget studiemiljø, hvor tonen er skærpet:

»Mange studerende tør ikke at stille spørgsmål ved en forelæsning, og hvis de gør det, skal det være et virkeligt sprødt spørgsmål, hvor alle andre kan høre, at man er genial. I læsegruppen oplever nogen et kæmpe pres og en aggression fra de andre studerende, som kun vil have dig med, hvis du kan bidrage til dem. Tidligere handlede det om at holde hinanden oppe i læsegruppen, men nu skal læsegruppen give gevinst,« siger Thomas Pape.

Ingen når toppen alene

Som et nyt område fokuserer han også på sensitivitet, hvor tal viser, at op mod 20 pct. af alle unge er såkaldt sensitive, som ikke får energi af fester og gæster, men af afslapning med sig selv. De unge er ekstra hårdt udsatte i et miljø, hvor der helst skal kommunikeres, festes og flashes på Facebook døgnet rundt.

Som eliterådgiver er Thomas Pape med på, at der skal være konkurrence, men én pointe er vigtig for ham, hvad enten man læser jura eller er Formel 1-stjernen Kevin Magnussen:

»Konkurrence kan være udmærket, men meget få når toppen alene.«

Og så er det, at stressrådgiveren afbryder interviewet med et spørgsmål:

»Du har ikke spurgt, om de unge blot er pylrede? Det plejer journalisterne ellers altid at spørge om,« smiler han og giver svaret på sit eget spørgsmål:

»Nej, de er ikke pylrede, og nej, de skal ikke bare tage sig sammen. De har allerede prøvet at tage sig sammen. Alt for meget. Nogle få skal selvfølgelig have et spark bagi, men langt de fleste er blot et produkt af et samfund, hvor vi har curlet dem hele vejen og samtidig øget kravene – uden at give de studerende de rette redskaber til at løse opgaven,« siger Thomas Pape og taler om løsninger.

»Talentudvikling indenfor eliteidræt handler om at stille de rette rammer og værktøjer til rådighed for talenterne, så vi får det bedste ud af dem, og de selv optræder i den bedste version af dem selv. Det samme skal vi gøre med studerende,« siger han.

Thomas Pape så gerne stress som et fag i gymnasiet.

»Den enkeltes bevidsthed om stress er afgørende. For at knække stresskurven, skal de studerende kende deres egne kroppe og deres symptomer. De skal lære at få et overblik over deres belastninger, kunne gruppere dem, prioritere dem og håndtere dem. Og så handler det om indføring i studieteknikker, læringsstile og eksamensteknikker, så de kan præstere deres bedste, også til eksamen, som er helt afgørende,« siger han.

Thomas Pape så gerne et øget optag via kvote 2, hvor ansøgere vurderes på andre forhold end blot karakterer, og så er hans gode råd til uddannelserne at skabe flere faste rammer, mere struktur og klarere forventninger.

»Desværre er fortællingen til nye studerende ofte, at nu skal de lære at klare det hele selv. Det budskab er ikke optimalt i talentudvikling,« siger han.

Ekstrem indflydelse

Endelig er der også et svirp til forældrene fra stressrådgiveren:

»Det er desværre igen blevet legalt for forældre at presse deres børn. Forældrene er jo ikke onde, men ofte er de ikke opmærksomme på, hvilket pres de ubevidst lægger på deres børn. De har ekstrem indflydelse, og en fejring af topkarakterer kan f.eks. sende et klart signal om høje forventninger,« siger Thomas Pape og slutter med endnu en ”gyser” fra rådgivningen:

»En 24-årig dreng, jeg har i behandling, er under et hårdt forældrepres. Det vigtigste spørgsmål, han tumler med op til eksamen, er, hvad han skal sige til sin far, hvis han ikke scorer topkarakter.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen