Aarhus Havn rykker aktiviteterne østpå

Et havnecenter til knap 200 mio. kr. på Østhavnen skal forbedre samarbejdet mellem Aarhus Havn og de virksomheder, der ligger på havnen.

Artiklens øverste billede
På billedet ses den indre havn - tættest på byen - og Østhavnen, der folder sig ud i horisonten.

NCC Construction Danmark A/S har i konkurrence med to andre entreprenørvirksomheder vundet Aarhus Havns udbud om opførelse af et nyt Havnecenter til knap 200 mio. kr.

Havnecentret skal ligge på Østhavnen ud mod den østlige mole, hvor mange erhvervsaktiviteter på havnen også er rykket ud efter frasalget af De Bynære Havnearealer. På den måde håber Aarhus Havn at skabe samlingspunkt for medarbejdere, virksomheder og havnearbejdere.

Centeret forventes at stå færdigt i begyndelsen af 2016

Nærhed skaber samarbejde

Som lejer i Havnecenteret får man udover fællesskabet med de andre lejere også adgang til en række fælles faciliteter såsom kantine, aktivitetsrum og p-plads.

Havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen ser frem til, at man om få år kan skabe en tættere relation mellem Aarhus Havn og de virksomheder, der ligger på havnen.

"Erhvervshavnen er i forvejen en erhvervsklynge med en række tæt forbundne virksomheder inden for samme erhverv. Men den fysiske nærhed, som vi kan opnå i Havnecenteret, vil uden tvivl skabe nogle samarbejdsmuligheder, vi ikke har oplevet før," siger Jakob Flyvbjerg Christensen i en pressemeddelelse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen