Studerende skal have mere fart på

Reform: Mindre praktik, færre udlandsophold og mere gymnasieagtigt, lyder kritikken af ny studiereform. Krav om fuldtidsstudier er rimelige, siger uddannelsesministeren.

Artiklens øverste billede
Studiereformen indebærer, at de studerende skal opnå et bestemt antal point pr. semester, svarende til et fagligt måltal. De studerende bliver desuden automatisk tilmeldt eksamen i de fag, som de har, og dumper de, bliver de automatisk tilmeldt omprøven. Arkivfoto: Ole Lind

De sidder normalt på hver sin side af bordet og diskuterer.

Men denne gang sidder ledelsen og de studerende på Aarhus Universitet på samme side af bordet med en enslydende kritik af den såkaldte fremdriftsreform.

Og på den anden side af bordet sidder regeringen i form af den radikale uddannelsesminister, Morten Østergaard.

Kritikken er, at reformens skærpede tids- og studiekrav vil øge frafaldet og dermed i værste fald resultere i det modsatte af hensigten – at få flere studerende hurtigere gennem studierne.

Peder Østergaard, prodekan på Business and Social Sciences på Aarhus Universitet, har 33 års erfaring fra Handelshøjskolen og nu Aarhus Universitet.

Hans vurdering er, at de dygtigste studerende vil gå igennem som hidtil, mens de fagligt svageste vil få problemer med at honorere kvalitetskravene i uddannelserne og leve op til tidskravene.

»Det svarer lidt til, at man indførte en regel om, at alle skal til køreprøve efter 12 timer. Det kan nogle klare, og andre kan ikke, og de, der dumper, vil få problemer med, at for mange fag hober sig op, så byrden bliver for stor,« siger prodekanen.

Mentalitetsændring

Han ser også en fundamental ændring af universitetstænkningen.

»Det vil opleves mere gymnasieagtigt og mere skolemesteragtigt, for man fjerner en god del af ansvaret for egen læring fra de studerende,« siger Peder Østergaard, der også frygter flere administrative opgaver. Det gælder nu, da alle studieordninger skal klargøres til de nye studerende, som begynder til august, og det gælder i forhold til de nuværende studerende, som omfattes af reglerne til næste år.

Ude af trit med måltallet

»Mange af de nuværende studerende er ude af trit i forhold til de 30 ECTS-point, der skal opnås hvert semester, fordi de for eksempel mangler at bestå et fag på 3. eller 4. semester. Det bliver en kæmpe opgave at finde ud af, hvordan de skal indpasses i forhold til de nye regler,« siger Peder Østergaard.

Han vurderer, at mindst en tredjedel af de nuværende studerende er ude af trit med måltallet på 30 ECTS-point pr. semester. Enten fordi de har udskudt fag eller er dumpet i fag tidligere i studiet.

Skeptiske studerende

Fra de studerendes side er der knivskarp kritik af reformen, og Per Dalbjerg, formand for Studenterrådet, forudser en fremtid med et »kinesisk-agtigt« uddannelsessystem uden fleksibilitet og med dalende interesse for emner som studenterpolitik, praktik og udlandsophold, fordi der skal samles 30 ECTS-point hvert semester.

»Interessen for praktik og udlandsophold vil falde, fordi man risikerer at miste point på et semester. Og for mit eget vedkommende ville jeg nok være blevet smidt ud af universitetet på grund af de forsinkelser, jeg har haft på grund af jobbet som studenterrådsformand,« siger Per Dalbjerg, der læser økonomi.

Men for en tidligere studerende på Aarhus Universitet, som nu er blevet uddannelsesminister, preller kritikken fuldstændig af.

»Jeg må holde fast i, at jeg ikke finder det urimeligt at forlange af de studerende, der får stillet en uddannelse og en SU til rådighed, at de har et fuldt skema hvert semester, medmindre der er særlige årsager, som der kan gives dispensation for. Desuden giver det anledning til eftertanke, når universitetet siger, at det er nødt til at lave alle studieordninger om, fordi alle studerende skal til at være fuldtidsstuderende. Det understreger jo blot behovet for den her diskussion,« siger Morten Østergaard.

Han frygter ikke, at de nye studiekrav vil øge frafaldet.

»Jeg tror derimod, at klare forventninger vil betyde, at de studerende bliver mindre stressede og usikre på, hvad der forventes af dem, og om de f.eks. skal udskyde et fag for at få en højere karakter. Det skaber en kunstig inflation, som næppe er til gavn for de studerende, som har sværest ved at følge med,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.