Supermotionist mangler kun dansk pas

Hilary O’Leary fra Aarhus 1900 har skåret otte minutter af sin personlige rekord på et år. Nu er hun i spil til VM i halvmaraton i København, men hun mangler et dansk pas.

Artiklens øverste billede
Hillary O’Leary er i spil til en plads i den danske trup til VM i halvmaraton, hvis hun når at blive dansk statsborger. Foto: Charlotte de la Fuente

På et år er den 42-årige Hilary O’Leary gået fra almindelig, hurtigløbende motionist til eliteløber. Hun har skåret otte minutter af sin hurtigste halvmaratontid, der nu lyder på 1.18.19.

Det er så hurtigt, at hun er inde i billedet til at få en plads på det danske hold ved VM i halvmaraton i København 29. marts. Hun er med i bruttotruppen på otte løbere, der kæmper om de tre pladser på det danske landshold.

»Hun har udviklet sig meget de seneste år. Hun har forbedret sig ekstremt meget og er energisk og entusiastisk. Rent sportsligt tror jeg, at hun er stærk nok til en plads på holdet,« siger Niels Kim Hjort, der er holdleder for bruttotruppen af de danske løbere.

Læg mærke til ordene rent sportsligt.

Der er nemlig et problem, som ikke handler om løbesko og kilometertider.

Hendes pas er rødt, men der står Éire på forsiden i stedet for Danmark.

Hilary O’Leary er irer og ikke dansker. Godt nok har hun boet i Danmark i 17 år. Hun har en dansk kæreste, og sammen har parret to børn, der er født og opvokset i Danmark. Hun taler og skriver dansk efter fire år på teknisk skole. I dag arbejder hun som kvalitetsinspektør i et stort dansk rengøringsfirma.

Prøven mangler

Hun kan godt blive dansker, men det kræver, at hun skifter statsborgerskab. Det vil hun gerne, og det er en formalitet. Hun lever op til alle krav for at blive dansk statsborger undtagen et punkt. Hun mangler den såkaldte indfødsretsprøve, der fra juni 2014 erstattes af en statsborgerskabsprøve. Her skal hun svare på spørgsmål om danske forhold.

Problemet er, at den prøve kun kan aflægges to gange årligt, og derfor er det ikke sikkert, at hun kan nå at få papirerne i orden inden VM. Hun blev først udtaget til den danske VM-trup tirsdag den 10. december 2013, og nu er hun i kapløb med tiden.

Hilary O’Leary har været i kontakt med diverse myndigheder og den irske ambassade for at fremskynde processen eller få en dispensation og et midlertidigt pas.

Hun vil gøre hvad som helst for at blive dansk statsborger.

»Jeg vil gerne løbe hele vejen til København, hvis det kan hjælpe. Eller ligesom Forrest Gump bare løbe og løbe fem dage i træk. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at få det danske pas, så jeg kan stille op for Danmark ved VM. Det ville være den største ære for mig,« siger Hilary O’Leary.

Opdaget i 2012

Hilary O’Leary blev første gang ”opdaget” som løber ved Nykredits halvmaraton i juni 2012 i Aarhus, hvor hun blev nummer 9 i tiden 1.26.36. Hun begyndte efterfølgende at træne fast i Aarhus 1900, hvor hun blandt andet har fået hjælp fra Laust Bengtsen.

Fra begyndelsen af 2013 har hun løbet fire gange om ugen fast med de mandlige eliteløbere i klubben og sammen med Louise Batting, der også er med i VM-truppen, og det har rykket hende yderligere.

»Jeg kan godt lide at blive presset, og derfor passer det mig godt at løbe med mændene,« siger Hilary O’Leary.

Hendes personlige rekord på 1.18.19 blev sat ved DM i september 2013 i Aarhus. Her blev hun nummer fem, og det var på baggrund af den tid, at hun i december blev inviteret med i VM-bruttotruppen.

»Jeg blev virkelig glad og beæret, da jeg blev spurgt, om jeg ville være en del af VM-bruttotruppen,« siger Hilary O'Leary.

Men det kom også som en total overraskelse, at hun blev udtaget.

Aldrig tidligere havde hun spekuleret på, at hun ville være hurtig nok til at stille op for Danmark i en international konkurrence. Af samme årsag har hun ikke skiftet statsborgerskab.

»Jeg har tænkt på det tidligere, men ikke fået gjort noget ved det, fordi jeg ikke har haft behov for det,« siger Hilary O’Leary, der som EU-borger har kunnet bo og arbejde i Danmark.

Hilary O’Leary kom til Danmark i 1996 lokket hertil i kærlighed til sin danske kæreste, som hun havde mødt i Grækenland, hvor de begge arbejdede. Efter opholdet i Grækenland rejste parret videre til Østrig, hvor de også arbejdede. Derfra gik turen til Danmark, og hun blev hængende i Aarhus, stiftede familie og bor her i dag. Hvis hun skal være dansker, skal hun opgive sit irske statsborgerskab. Sådan er reglerne i Danmark, og det er hun parat til.

»Min mor og søster bor i Irland, og jeg besøger dem én gang om året. Jeg er irsk i hjertet, men jeg har boet det meste af mit voksenliv i Danmark. Jeg lever mit liv i Danmark nu. Mine børn er født i Danmark, og mit sociale liv foregår her, og det er her, jeg løber. Jeg flytter ikke tilbage, og derfor vil jeg gerne skifte statsborgerskab. Hvis jeg ikke når at få mit pas til VM, kan det være, at jeg senere får muligheden for at stille op for Danmark,« siger Hilary O’Leary.

Kun for Danmark

Hvis det glipper med dansk deltagelse, kunne hun overveje at stille op for Irland til VM. Men det vil hun ikke.

»Jeg ved ikke, om jeg løber stærkt nok til at komme med på det irske hold. Jeg er heller ikke interesseret i at stille op for Irland, hvis jeg fik tilbuddet. Hele min løbekarriere er foregået i Danmark, og jeg er med i et dansk projekt. Det vil være den største ære at stille op for Danmark og dele oplevelsen med mine løbekammerater. Det ville ikke være den samme fornemmelse at løbe i en irsk trøje uden kendskab eller forhold til de andre løbere,« siger Hilary O’Leary.

Holdlederen Niels Kim Hjort håber, at papirarbejdet kan komme i orden inden marts.

»Rent sportsligt tror jeg på hende, men jeg er noget i tvivl, om hun kan nå at få sit danske pas,« erkender Niels Kim Hjort.

Den hurtigste danske kvinde er i øjeblikket dansk-engelske Jess Draskau-Petersson, der ligesom Hilary O’Leary nærmest dukkede op ud af det blå i begyndelsen af 2012. Hun havde dyrket triatlon på højt niveau, og hun løb stærkt nok til at få den danske OL-plads i maraton i London senere på året.

»Forskellen er, at Jess Draskau-Petersson havde dansk pas, fordi hun er født i Danmark og boede de første år af sit liv i landet. Derfor var der ikke det samme problem,« forklarer Niels Kim Hjorth.

Jess Draskau-Petersson er den hurtigste dansker på halvmaraton i øjeblikket. Hendes personlige rekord lyder på 1.13.30 og blev sat i 2012. I 2013 lød hendes årsbedste på 1.13.47, og den 19. januar i år vandt hun et halvmaraton i Arizona i USA, hvor hun træner i øjeblikket, i tiden 1.15.40. Hun er dermed det klart bedste bud på en topplacering ved VM i København.

»Hun er den, vi sætter vores lid til i forhold til at få en placering helt fremme. En placering i top 20 vil være fantastisk,« siger Niels Kim Hjorth.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.