»Politiet havde ikke tid til at komme«

I sidste uge havde Café Panorama indbrud. Gerningsmanden havde efterladt sig spor, men politiet havde ikke tid tilat efterforske sagen, fortæller cafeens ejer.

Artiklens øverste billede
Jacob Ingemann Weißschädel ærgrer sig over indbruddet, hvor tyvene smadrede cafeens vindue. Men det, der frustrerer ham mest, er dog, at gerningsmanden er på fri fod, og at sporene efter ham ikke er blevet undersøgt. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Jacob Ingemann Weißschädel troede, at det skulle være en normal arbejdsdag, da han sidste mandag mødte ind på Café Panorama et stenkast fra åen i midten af Aarhus.

Det blev det ikke.

Da han låste sig ind i sin café kl. syv, blev han mødt af viceværten, som fortalte ham, at der i løbet af natten havde været indbrud i cafeen.

Heldigvis havde Jacob Ingemann Weißschädel tømt kassen efter årets jazzfestival, men det forhindrede ikke tyven i at få et betragteligt udbytte.

Det lykkedes indbrudstyven at skaffe sig adgang til cafeens kontor, hvor han slap af sted med fem computere.

Forskel på indbrud

I mellemtiden havde han smadret flere ruder og gennemrodet kontoret.

Ulovlighederne fik Jacob Ingemann Weißschädel til at kontakte politiet, men det viste sig at være spildt strøm, da han ringede op fra sin mobiltelefon, forklarer han.

»Jeg fik at vide, at der var forskel på, om der havde været indbrud i et privat hjem eller i en virksomhed. Det var ikke en politifaglig person, jeg talte med, så hun kunne ikke begrunde det, men sagde, at sådan var det bare. Der var ikke ret meget at diskutere, politiet havde bare ikke tid til at komme,« siger caféejeren, mens han står i rodet på kontoret.

Under telefonsamtalen med politiet blev han spurgt, om der var blodspor fra tyven. Det kunne Jacob Ingemann Weißschädel ikke få øje på, men han oplyste i telefonen, at der var flere andre spor – bl.a. en brugt kondompakke, hvor der med stor sandsynlighed ville være et fingeraftryk.

»Politiet må vel have så mange i databasen over kriminelle, at der var sandsynlighed for, at man kunne lave en sammenkobling. Det er nok ikke første gang, han har begået noget kriminelt, men det er frustrerende, at der ikke bliver gjort noget ved det. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvornår det næste indbrud så sker,« siger Jacob Ingemann Weißschädel.

Flere plages af indbrud

Caféejeren er blot en af mange virksomhedsejere, der i det seneste stykke tid har anmeldt et indbrud. I første kvartal 2012 var antallet af indbrud i forretninger og butikker nede på 400 anmeldelser, mens der i andet kvartal 2013 blev anmeldt 523 indbrud. Stigningen kommer efter en periode med færre indbrud blandt virksomhederne i årene forinden, viser tal fra Danmarks Statistik.

Jacob Ingemann Weißschädel ærgrer sig over indbruddet, men det, der frustrerer ham mest, er dog, at gerningsmanden er på fri fod, og at sporene efter ham ikke er blevet undersøgt. Han understreger dog, at han har forståelse for, at politiet har begrænsede midler, og at hans kritik primært er rettet mod landets politikere.

»Det er jo lige før, man bliver ansporet til at begå indbrud, hvis ikke politiet gør noget ved det.«

Han har meldt indbruddet til forsikringen og vurderer, at der er stjålet og ødelagt ting for 60.000 kr., som han regner med, at forsikringen nok skal dække.

»Men det ændrer ikke ved, at jeg både er sur og skuffet over, at politiet ikke gør noget ved sagen, når nu der var nogle spor at gå efter.«

Glæder sig over én ting

Selv har han rettet sin mistanke mod en konkret person, der kan stå bag indbruddet, fordi vedkommende ser ud til at have haft indgående kendskab til Café Panorama.

»De er gået efter nogle helt bestemte ting inde på kontoret. Bl.a. har de låst sig ind i et depotrum, hvor jeg plejer at gemme penge. Det havde jeg heldigvis ikke gjort denne gang, men nøglen havde jeg gemt godt væk, og den har de fundet alligevel,« siger Jacob Ingemann Weißschädel.

Han glæder sig dog over én ting – timingen af indbruddet.

»Jeg har ferielukket den næste uge, så det kommer ikke til at gå ud over mine kunder,« siger han.

Indbruddet har givet Jacob Ingemann Weißschädel anledning til at skærpe sikkerheden hos Café Panorama. Fremover vil han aldrig have kontanter liggende efter lukketid, og så vil han installere overvågningskameraer.

 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.