Nu er ordene hans våben

Kultur: Den 18-årige Yahya Hassan har haft en tilværelse, der har været mere omtumlet end de flestes. Nu udgiver han en digtsamling om sit liv og uddanner sig til forfatter.

Artiklens øverste billede
Da Søren Marcussen fra teatret Opgang 2 ikke bare mødte Yahya Hassan, men også læste de digte, han havde skrevet, var han ikke i tvivl om, at han var et talent. På fredag optræder de sammen på Aarhus Teater.

På fredag optræder Yahya Hassan på Aarhus Teater. Den 18-årige aarhusianer med palæstinensisk baggrund læser op af sine egne digte i et samspil med Søren Marcussen, leder af teatret Opgang2, der fortæller sin livshistorie, og maleren Hans Krull, der maler, hvad han hører.

Digtene er Yahyas måde at fortælle sin livshistorie på. I al dens gru har han formået at fortælle den så godt, at forlaget Gyldendal i efteråret udgiver den som bog, ”Ghettodigte”. Ligesom Forfatterskolen i København har valgt Yahya som en af de otte blandt 300 ansøgere, der i september kan begynde på skolen, som også har talt elever som Helle Helle, Josefine Klougart og Kristian Ditlev Jensen.

Slag i slag

Så lige nu går det slag i slag for Yahya. Det har det nu altid gjort, men ikke på samme kreative og givende måde som nu.

Før i tiden betød slag i slag for Yahya regulære tæsk. Hans far, der er vokset op i en flygtningelejr i Libanon, har haft svært ved at håndtere sine børn, ikke mindst den ældste søn, Yahya. Tabte han et glas på gulvet, kunne det resultere i 60 slag på den ene fod og 60 på den anden.

Utallige timer har han brugt på sit værelse, fordi han havde stuearrest. Det gav ham i det mindste masser af tid til at læse bøger, for hvad skulle han ellers, når han nu også havde forbud mod at tale med sine andre søskende – og til tider også med sin mor. Hun blev flere gange smidt ud af hjemmet af faderen, der i dag er gift på ny og har fået tre børn ud over de fem, han har med Yahyas mor.

»Det var ham, der havde magten, og det udnyttede han, det kan jeg garantere dig for,« siger han.

Fra skole til institution

Det er en skræmmende historie, Yahya fortæller, som han sidder der i en sofa i kantinen på Aarhus Teater. Han er på besøg sammen med den 65-årige Søren Marcussen, som stødte på Yahya, da han arbejdede med sin film ”Himlen over os”, som handler om 12 unge mænd med mellemøstlig baggrund. Yahyas skoleliv begyndte på Møllevangskolen. Det var en helt ny oplevelse for ham.

»Alt det, man ikke måtte derhjemme, måtte man i skolen,« husker han.

Nem var han alligevel ikke at have med at gøre, så fra 2.-9. klasse blev han flyttet rundt og rundt fra den ene institution til den anden.

»Vejle, Silkeborg, Farsø, Grenå, Nykøbing Sjælland, Sverige – nogle gange åbne steder, andre gange sikrede afdelinger. Jeg har da været problematisk, det ved jeg godt. Jeg kom fra ghettoen, så jeg kunne stjæle og slås. Jeg var lidt hårdere end de fleste.«

Han fortæller, at man hele hans liv har forsøgt at give ham en diagnose. ADHD, skizofreni, personlighedsforstyrrelse. Ingen regnede med, at han kunne blive til noget, før en lærer læste en stil, som han havde skrevet på en weekend.

»Hun sagde, at den var så god, at jeg måtte have fundet den på nettet. Jeg svarede, at jeg da kunne skrive en ny med det samme. Det gjorde jeg, og siden blev jeg taget alvorligt i skolen. Jeg blev ikke længere bare sat til at se ”Matador”.«

Ikke et offer

Yahya ser ikke sig selv som et offer.

»Jeg er ikke ked af alt det, der er sket. Det har været træls, men nu er det overstået, og jeg skal videre.«

Det siger han også med tanker for, at han er dømt ude af sin familie, fordi han skriver digte, som de ikke bryder sig om, har lagt religionen på hylden og nu lever, som han gerne vil. Han bor i Hasselager og har en kæreste.

»Min adfærd afholder mig fra at være muslim. Jeg tror ikke på den Gud, som religionen påbyder os at tro, og jeg beder ikke fem gange om dagen. Så jeg opfattes som den vantro, og derfor er jeg skilt fra familien og fra min palæstinensiske identitet.«

Også politiet og retsvæsenet har han et udestående med – i juli skal han i retten for nogle gamle sager om tyveri og indbrud.

»For mig har det med kriminalitet været en livsstil inden i hovedet, men nu skal der ske noget nyt. Nu skal jeg på forfatterskole, og jeg skal have udgivet mine digte,« siger han og bedyrer, at han ikke har noget problem med at opføre sig ordentligt.

Det er der derimod andre, der har. Yahya ender stadig i slagsmål fra tid til anden, fordi man i hans gamle område ikke er tilfreds med den måde, han lever sin tilværelse på i dag, fortæller han.

»Det får jeg at mærke, når jeg støder ind i ghettodrengene,« siger han.

»Jeg håber ikke, at jeg får en kugle for panden.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.