En musiker halter retur fra Antarktis

Musik: Jacob Eriksen har syv år efter en blodprop sat musik til erfaringerne. Aarhusianske Koldstart har hjulpet ham med pladen, som han selv kalder nødvendig.

Artiklens øverste billede
Jacob Eriksen har på sin egen dystre, men også humoristiske facon sat ord og musik på sine erfaringer efter at være blevet ramt af en lammende blodprop. Det han kalder sin tur til Antarktis.

Der er hvidt i miles omkreds/ lige så langt som jeg kan se/tavs, der går jeg over isen/ mens jeg langsomt fryser til/

– og alt har jeg lagt bag mig/ deponeret hjemmefra/for der er koldstart i Antarktis/ selv en snemand stikker af

Han har været langt ude. Og helt nede på bunden. Vågnede op på hospitalet lam i højre side og uden at kunne tale. Pludselig ramt af en blodprop i 2006.

Nu er musiker Jacob Eriksen for alvor tilbage.

Med ny, genfunden stemme og historier der skal ud, udgiver han i dag pladen Antarctica.

»Det er en nødvendig plade,« fastslår den 47-årige musiker, efter at have taget en kop cortado i venstre hånd og smagt på den spanske kaffe på Café Drudenfuss midt i Aarhus.

Her i byen er han vokset op, og her begyndte han sin karriere som musiker med bandet Shirtsville, der i 1990’erne hittede med bl.a. ”Girls Deserve The Best”, indtil han for 18 år siden rejste til København.

Den første dansksprogede plade udgav han solo i 2009. Men de fleste numre var skrevet før hans blodprop.

»Der er flere årsager til, at den her plade er nødvendig. Jeg er kommet tilbage fra mit Antarktis. I sangene fortæller jeg jo ikke, at jeg har haft en blodprop. Men de erfaringer, jeg har gjort mig, prøver jeg at formidle, som jeg nu bedst kan,« siger Jacob Eriksen, der ved hjælp af en stok og en skinne på sit højre ben er gående, højrearmen er for altid lam.

Forløsende møde

Men på den nye plade har han fundet en anden, der er mindst lige så god til at kæle for strengene på guitaren, nemlig aarhusianske Niels Christian Simmelsgaard.

»Min stemme er blevet dybere, og pladen markerer på flere måder en ny begyndelse. Mødet med Niels Christian (Simmelsgaard, red.) var en forløsning. Jeg flaksede lidt. Hvordan skulle jeg komme i gang igen? Med hvilke musikere? Det var nødvendigt med et skub. Han kom i rette tid,« siger Jacob Eriksen og vender blikket mod Klostergades mylder af mennesker.

Og efter en kort pause fortsætter han:

»Jeg kunne simpelthen ikke have gjort det uden ham. Niels Christian er hamrende dygtig og god til at få ting til at ske. Jeg er mere pessimist, mens han i den grad er optimist, så den kombination har fungeret rigtig godt,« siger Jacob Eriksen, der tidligere har undervist Niels Christian Simmelsgaard på Det Jyske Musikkonservatorium.

Samarbejdet, håber læreren, vil fortsætte.

»Det skal det da. Jeg tror, at der er mange ting, vi skal have afprøvet. Men lige nu har vi fokus på det her album.«

Jacob Eriksens nye tekster handler ofte om mennesker, der på en eller anden måde er sat ud af spillet og står over for nogle eksistentielle valg.

»Teksterne er dystre, men ofte på en sjov måde. Fortalt hurtigt og uden for mange dikkedarer. Jeg havde noget, der skulle ud.«

Skal selv gide læse det

Teksterne handler om at kigge ind i en væg, om at få nye, sorte sko, om en elevator, om at sigte efter bamser i et skydetelt og om at tænde en elektrisk cigaret.

»Man må godt snakke om noget vigtigt, men man bliver nødt til at tage det ned på jorden. Ellers synes jeg ikke selv, det er sjovt. Og jeg tror, det er vigtigt at føle efter, hvornår man selv gider læse det.«

Men teksterne handler også om sygdom, ulykke, ensomhed og død.

»Jeg kan godt lide, at der er et andet lag – noget der trækker tæppet væk under én. I begyndelsen af sangen skal man ikke kunne orientere sig. Det gælder jo også livet selv. Så kommer der en skæv vinkel ind, som rykker det hele. Man bliver fanget på det forkerte ben – apropos,« siger Jacob Eriksen, med et skævt smil og hentyder til sin egen delvise lammelse.

»Alle mennesker besøger Antarktis. Det handler om at kunne orientere sig, når man havner der. Der hvor der ikke umiddelbart er en vej tilbage. Et vadested, som man skal finde hjem fra.«

Og selvom musikeren kalder sig selv pessimist, har han ikke umiddelbart ondt af sig selv.

»Der er da en del, jeg ikke kan gøre længere, men det nytter jo ikke noget, at jeg sætter mig og græder over det,« siger musikeren.

»Og det kan godt være, at jeg halter lidt, men jeg har fundet ind til kernen af mit professionelle virke, og det er at skabe. At skrive tekster er så at sige min undskyldning for at gå på gaden,« siger Jacob Eriksen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.