Betjentene bankede på kl. 10

<p>JP Aarhus var med, da politiet slog til mod en formodet tyvebande på 11 adresser i Østjylland.</p>

Artiklens øverste billede
Politiets servicetjeneste måtte tilkaldes, da kosterne fra én af de formodede hælere skulle fragtes til politigården. Flere af tingene var tyverimærket. Foto: Gregers Tycho

"I må ikke ransage herinde."

Den unge fyr, S, ser fortumlet ud, da der pludselig står tre politifolk på hans værelse. Klokken er 10.04, han er lige vågnet.

"Tror I, at jeg render og laver indbrud eller hvad," spørger han fortørnet.

Ja, det tror de, betjentene. Det er derfor, de har vækket ham. Derfor er han anholdt. Derfor har de i sinde at bruge de næste timer på at ransage ejendommen.

S' dør var én af i alt 11, Østjyllands Politi bankede på, da 33 betjente onsdag formiddag rykkede ud i en koordineret aktion mod en formodet tyvebande.

Politiet anser den 19-årige gutmand som en af hovedgerningsmændene, og han bliver næppe den sidste, der får uventet besøg.

Det fortæller Aksel Mølsted, som er politikommissær og leder af den afdeling, der stod bag aktionen, straffelovssektionen i Aarhus under Østjyllands Politi.

Går efter hælerne

"Vi har gjort meget i denne sag for at få fat i hælerne, og jeg er ret overbevist om, at vi ikke har set de sidste anholdelser endnu," siger han om sagen, hvor foreløbig syv personer er sigtet for hæleri.

"Vi har ikke fundet alle de ting, vi havde forventet at finde. Derfor tror vi, at noget af det er solgt videre. Det skal vi til at undersøge nu."

Gruppen er mistænkt for at have begået adskillige indbrud i bl.a. Hasselager og videresolgt tyvekosterne til en række hælere.

To personer, S og N, blev i går formiddags fremstillet i grundlovsforhør ved byretten i Aarhus. Begge nægtede sig skyldige.

08.58: Briefing

Godt 24 timer tidligere gennemgik politiet på politigården i Aarhus de sidste detaljer inden razziaen.

JP Aarhus var med:

Betjente, jurister og efterforskere står stuvet sammen i det lille lokale. Man kan fornemme spændingen – en stor aktion er på vej.

Havetraktoren i Hadsten

Der går nogle minutter, inden alle er samlet, 41 personer, så tager efterforskningsleder Jesper Compier ordet.

Han fortæller om de 11 personer og adresser, der er målet for dagens razzia. Om baggrunden for aktionen.

"Først var vi ved at opgive efterforskningen, fordi de mistænkte forholdt sig i ro. Men pludselig så vi en kraftig stigning i antallet af indbrud i Hasselager. De lavede indbrud hver nat i forening med andre personer fra Hasselager," fortæller han.

Så beretter han om en nat, da de mistænkte drog ud for at hente en havetraktor, som en hæler i Hadsten havde bestilt. Politiet skyggede dem, men blev muligvis set.

Læs reportagen i JP Aarhus' papiravis. Men herunder kan du se flere billeder fra aktionen:



Politiets Servicecenter kom til stedet med en mindre lastvogn

Der blev fundet flere fladskærme og computere

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.