Tilbage til fremtiden

Interview: Peter Johansen opfandt røgmaskinen til diskoteker og revolutionerede opfattelsen af intelligent lys som direktør for Martin Gruppen – for siden at tabe det hele på gulvet. Han lovede sig selv aldrig at vende tilbage til branchen, men fra basen i Aarhus er han nu klar til at udfordre det globale lysmarked som direktør for SGM A/S.

Artiklens øverste billede
»Jeg kunne ikke finde mig til rette med formen og de folk, jeg selv havde ansat. Når nogle blev fyret, skulle det meddeles i en fondsbørsmeddelelse, som så endte i medierne, og lige så langsomt ændrede billedet af mig sig fra en iværksætter med gyldne fingre til en kolerisk skiderik,« siger Peter Johansen, der forlod Martin Gruppen i 1998.

Det var et smadret glas, der indledte lysrevolutionen.

Peter Johansen sad i 1989 sammen med sin mangeårige udviklingschef, Finn Kallestrup, og ledte efter en nyhed til den messe, de skulle på et par dage senere, og da de kom til at smadre et glas, kom lyset ud af skårene på en bestemt måde, som gav ham ideen til at lave lys med bevægelige, opbrudte stråler – hvilket ikke var set før.

Vores branche er ligesom modebranchen. Kunderne har typisk ikke et specifikt krav, for i realiteten ved de ikke, hvad de vil have.

Peter Johansen , direktør, SGM A/S

»Når jeg kigger på noget, tænker jeg altid: Gad vide, hvad det kan bruges til? Jeg ser muligheder i alt. Min mor sagde altid, at hvis damp-diagnosen havde været der i 1955, så havde jeg nok fået den, for idérigdommen kører og kører i hovedet på mig, og jeg kan ikke slukke for den,« siger grundlægger af Martin Gruppen Peter Johansen, hvis idé, der efterfølgende blev markedsført under navnet Roboscan, var grundstenen til intelligent lys kloden over.

Opfandt røgmaskinen

Indtil da havde Martin Gruppen, med udviklingsafdeling i Aarhus og fabrik i Frederikshavn, beskæftiget sig med røgmaskiner; en forretning, der tog sin spæde begyndelse en nat i 1978, da Peter Johansen kørte hjem fra et diskotek i Randers, hvor en dj var blevet forbrændt efter at have lavet røg med tøris og kogende vand. Han tænkte, at det måtte kunne gøres smartere, så hjemme i køkkenet begyndte han at hælde forskellige væsker på sin hustrus Melitta-kaffemaskine, hvor der til sidst kom røg ud i stedet for kaffe. Kaffemaskinen brændte sammen, men røgmaskinen var opfundet.

Siden kom ingeniør Finn Kallestrup til, og ifølge Peter Johansen var det mødet med ham, som for alvor kickstartede Martin Gruppens succes, fordi han fandt ud af, hvordan røgmaskinerne kunne masseproduceres, så man samtidig kunne tjene penge på dem, hvilket betød, at virksomheden i midten af 1980’erne var verdens førende producent af røgmaskiner.

»Finn er min modpol: dygtig, teoretisk velfunderet. Kedelig, korrekt. Alt det, jeg ikke er. Det er hans fortjeneste, at mine ideer bliver til brugbare produkter,« siger Peter Johansen.

I 1988 besluttede de sig for at gå ind på lysmarkedet ved at tage deres industrialiserede koncept for røgmaskiner og overføre på lys – ud fra samme grundtanke, som både før og siden har været filosofien bag Peter Johansens forretningssucceser:

»Vores branche er ligesom modebranchen. Kunderne har typisk ikke et specifikt krav, for i realiteten ved de ikke, hvad de vil have. I dag tror producenterne, at kunderne ved, hvad de vil have, men det gør de ikke, og det har jeg altid brugt til at præsentere noget nyt, som kunderne ikke har set før, og som andre ikke har,« forklarer han.

Det kom der som nævnt Roboscan-lampen ud af, der sammen med Robozaplampen og senere Mac 600, hvor hele lampen og ikke bare lysstrålerne bevæger sig, gjorde på fem år virksomheden til verdensetter inden for lys. Konkurrenterne kunne ikke forstå, hvordan Martin Gruppen kunne producere til den halve pris af dem, men Peter Johansen holdt dem fra døren med verdens største afledningsmanøvre, hvor han – uden for referat – bildte en ”sladdervorn, upålidelig journalist” ind, at den danske stat betalte 70 pct. af produktionsomkostningerne. Et rygte, der hurtigt spredte sig.

»Konkurrenterne troede på, at vi var heftigt subsidieret og regnede med, at vi ville gå konkurs tre år senere, så de roligt kunne sidde med hænderne i skødet. Så ingen opdagede, at vi havde Nordeuropas mest avancerede fabrik,« siger Peter Johansen, der efter eget udsagn er født med et særligt opfinder-gen, men altid har vidst, at hans kernekompetencer er ude af trit med det etablerede erhvervsliv.

»Jeg er ikke spor diplomatisk, men til gengæld slet ikke bange for at handle ud fra min mavefornemmelse. Jeg gør det bare. Jeg har også lært, det ikke hjælper at spørge de etablerede, når man har en god idé, for de skyder bare ideerne ned,« siger han.

Skæbnesvanger børsnotering

I 1995 lyttede han imidlertid til de etablerede rådgivere, som mente, at Martin Gruppen skulle børsnoteres.

»De sagde, at en strømlinet virksomhed drives af folk med slips og høje uddannelser – og ikke af en iværksætter, der selv er inde over alting hele tiden. Og da en børsnotering gav mulighed for at polstre både firmaet og mig selv ganske eftertrykkeligt, var jeg nem at overtale,« erkender han.

Men for en mand, der aldrig følger de etablerede regler, gav det store problemer at være på Børsen, hvor der pludselig var regler i massevis.

»Vi gik fra at være en uformel virksomhed til at være en meget formel virksomhed, hvor alt det, jeg stod for, ikke faldt i god jord,« siger Peter Johansen med henvisning til sin bibel: 24 bud, der beskriver virksomheden og den måde, han ønsker at behandle folk. Men ”Du er her, fordi jeg tror på dig”, og ”Det er bedre at bede om tilgivelse end tilladelse” passede dårligt ind i de nye krav og standarder, som også gjorde det umuligt at reagere hurtigt på markedssituationen pga. den nye hierarkiske struktur med bestyrelse, ledere og mellemledere.

»Jeg kunne ikke finde mig til rette med formen og de folk, jeg selv havde ansat. Når nogle blev fyret, skulle det meddeles i en fondsbørsmeddelelse, som så endte i medierne, og ligeså langsomt ændrede billedet af mig sig fra en iværksætter med gyldne fingre til en kolerisk skiderik,« konstaterer han.

Bestyrelsen bad ham stoppe, og ifølge Peter Johansen iværksatte visse personer i bestyrelsen derefter en fjendtlig overtagelse, mens Peter Johansen forsøgte at forhindre en opsplitning af virksomheden.

»Jeg havde givet håndslag på, at arbejdspladserne var sikret på fabrikken i Frederikshavn, og det medførte, at jeg forsøgte at købe aktier op for at opnå en kontrollerende indflydelse, og det mislykkedes. Det fortalte jeg selv Fondsbørsen, og så blev jeg sigtet og dømt for insiderhandel. Og fik også rettens ord for, at det, jeg gjorde, udelukkende var for at forhindre en fjendtlig overtagelse, og at jeg ikke gjorde noget for at tjene penge på det,« siger han.

Storhed – og fald

Peter Johansen forlod virksomheden i 1998. Palle alene i verden med en kvart milliard og en konkurrenceklausul i lommen, som forhindrede ham i at drive konkurrerende virksomhed til Martin i 10 år.

Så etablerede han virksomheden Nitram Dental, der producerede udstyr til at sterilisere tandlægers boremasksiner, der efterfølgende blev solgt til tyske Sirona. Siden Dencam, som lavede masterplugs til vindmøllevinger og endelig Royal Denship, der fik luksuriøse lystyachts til at strømme ud fra de små danske værfter til udenlandske rigmænd, som var vilde efter at omsætte deres millioner til potensforlængere i luksusklassen, alt imens Peter Johansen ifølge eget udsagn førte sig frem som den mangemillionær, han var, med lystbåd i Marselisborg Havn og bopæl på Ydernæs, også kaldet Lille Marselis.

Men så ramte finanskrisen, og den ramte Peter Johansen hårdt. Kunderne sprang fra, rigmændene var ikke længere rige, og for Peter Johansen, som havde dækket trecifrede millionbeløb ind for værfterne undervejs, væltede alt i løbet af seks måneder.

»Formuen var stillet som sikkerhed for bankengagementerne i Amagerbanken, og Amagerbankens krise forstærkede problemerne, fordi jeg var blevet lokket til at udskifte mine solide aktieinvesteringer til Amagerbank-aktier, som endte med at være værdiløse. Da var Johansen på skideren,« konstaterer han.

Så lyset igen

Efter yacht-eventyret var Peter Johansen tæt på at løbe tør for penge, men blev i 2010 ringet op af den italienske højttalervirksomhed RCF, som havde købt lysvirksomheden SGM uden at vide noget om lys. Det gjorde Peter Johansen til gengæld, og da de samtidig vidste, at hans karensperiode var forbi, ville de have ham tilbage i branchen.

»Det skulle jeg bestemt ikke. Det havde været en belastning at være kendt, og jeg havde ingen intention om at skulle tilbage i ringen igen, få tæv og blive husket som en taber. Overhovedet ikke. Men da de så sagde, at jeg kunne få lov at gøre, som jeg ville – og da jeg samtidig blev mødt med et: ”Velkommen tilbage, Peter, hvor har du været, vi har savnet dig,” fra alle omkring mig, så… ja, så blev jeg sgu grebet af det,« forklarer han i dag.

Aftalen blev, at Peter Johansen skulle rette virksomheden op. Hans betingelse var at få totalt frie hænder, få udviklingsafdelingen placeret i Aarhus og at kunne få sine gamle folk fra Martin-dagene med igen.

Det lykkedes, og Peter Johansen begyndte med at skrotte alle eksisterende produkter i SGM og udelukkende have fokus på LED-teknologi – som den eneste i branchen.

»Jeg opfandt bevægeligt lys og var den første til at slå det ihjel. Men som jeg siger: Folk ved ikke, hvad de vil have, og derfor skal du vise dem noget nyt, som de ikke vidste, de havde brug for,« gentager han.

Samarbejdet med de italienske folk viste sig at være meget bureaukratisk og endnu engang langt fra Peter Johansens tankegang om, at alt skal kunne lade sig gøre – hurtigt. Derfor besluttede han tidligere på året at købe SGM, som han nu ejer sammen med nogle nøglemedarbejdere og en tidligere kunde. Og målet er stadig det samme:

»Til foråret præsenterer vi som de første i verden en vandtæt, bevægelig lampe, så man ikke behøver at dække sine udendørs lyskilder til med en plasticbrønd, når det regner, som det f.eks. skete til OL i London,« fortæller Peter Johansen. For kunderne ved ikke, hvad de vil have…

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.