Brobjergskolen vil gerne forblive samlet

Brugerne af Brobjergskolen bør genhuses i samlet flok, når skolen sættes til salg, mener de. Kulturrådmanden vil lytte til ønskerne, men erkender, at de bliver svære at opfylde.

Artiklens øverste billede
Sidste år arrangerede Cirkus Tværs og Gøglerskolen en tredages minifestival på Brobjergskolen. Det specielle ved stedet er netop samspillet mellem de mennesker og foreninger, som færdes der, påpeger lederen af Scenekunstcentret på Godsbanen, Kasper Egelund.

Brugerne af Brobjergskolen er i gang med at forberede en forsvarstale.

Kommunen har besluttet at sælge skolen, der siden 1988 har huset masser af kreative kræfter i form af dans, teater og musik, på et endnu ikke fastlagt tidspunkt.

Derfor holdt brugerne torsdag et møde, hvor de hver især gav deres bud på, hvad det er, der gør stedet bevaringsværdigt.

Synergien er unik

En af arrangørerne af mødet er lederen af Scenekunstcentret på Godsbanen, Kasper Egelund.

»Vi var meget enige om, at det, der er unikt ved Brobjergskolen, er synergien. Det er sammenspillet mellem de mange forskellige aktører, som færdes dernede. Det er både børn, unge talenter og professionelle folk, som sparrer, udlåner og dagligt udnytter hinandens potentialer,« siger Kasper Egelund.

På mødet deltog repræsentanter fra Bora Bora, Danseværket, teaternetværket Quonga, Børnekulturhuset og en række af de kunstnere, som har projektpladser på skolen.

Beliggenheden tæt ved Musikhuset, Aros, Ridehuset og transportmulighederne på Park Allé er vigtig for brugerne. Men de er også godt klar over, at en lignende placering er svær at finde.

»Vi skal lave en omvendt godsbane. Vi har indholdet, men skal finde rammerne. Det er mit indtryk, at alle er meget indstillet på at løse opgaven i fællesskab med kommunen. Vi vil søge dialogen. Vi vil ikke bare stille os et i hjørne med bannere, men det kan jo blive sidste udvej, hvis kommunen ikke vil lytte,« siger Kasper Egelund.

Rådmanden vil lytte

Kulturrådmand Marc Perera Christensen (K) er glad for, at brugerne er indstillet på at finde løsninger.

»Det er rigtigt fint, at brugerne allerede nu gør sig nogle tanker om, hvad der skal ske. De vil selvfølgelig blive inddraget i processen, når vi kommer til den fase. Men det er endnu for tidligt at sige noget om, hvornår det bliver,« siger han.

En genhusningsmulighed er at flytte nogle af Brobjergskolens aktiviteter til Fjordsgade Skole, der med udgangen af 2016 bliver til et nyt fritids- og foreningshus. Intet er dog afgjort endnu.

Marc Perera Christensen erkender, at det bliver svært at finde en lige så central placering som Brobjergskolens nuværende, hvor der er plads til alle aktørerne.

»Men jeg arbejder på at understøtte vores fantastiske kulturmiljøer. Det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke skal forandres, men vi skal diskutere, hvordan vi bedst muligt udvikler netop dette kulturmiljø. Vi har ingen anden dagsorden end at finde den bedst mulige løsning,« siger rådmanden, der er glad for at høre, at brugerne mener, at miljøet er vigtigere end bygningerne.

»Mennesker er jo lettere at flytte end bygninger.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.