Fortsat strid om skoleforlig

Forligspartier inviterer til bredt samarbejde om den ny skolestruktur.Venstre og Det Konservative Folkeparti er imidlertid ikke interesseret, men kommer gerne til kaffe, hvis borgmesteren inviterer.

Artiklens øverste billede
Gæden var stor i fredags på Rundhøjskolen, som efter måneder i uvished blev reddet fra lukning. Det politiske efterspil til skoleforliget er nu i fuld gang.

Partierne bag skoleforliget, S, SF og R, inviterer efter sidste uges redning af Rundhøjskolen til et bredt samarbejde om Aarhus’ fremtidige skolestruktur.

»Med beslutningen om at bevare Rundhøjskolen er den store knast for de øvrige partier i byrådet fjernet. Derfor vil det være helt naturligt, at disse partier nu indtræder i aftalerne for at være med til at sikre bred opbakning bag den nye skolestruktur og for at tage medansvar i forhold til at finde den manglende finansiering, nu hvor Rundhøjskolen bevares,« lyder det i en fælleserklæring fra Peder Udengaard (S), Jan Ravn Christensen (SF) og Rabih Azad-Ahmad (R).

Dårligt håndværk

Marc Perera Christensen (K) afviser dog invitationen, fordi skoleforliget ifølge ham er dårligt politisk håndværk.

»Man indleder med at konstatere, at man har en massiv overkapacitet i de aarhusianske folkeskoler. Man bestiller en rapport, forligskredsen fastlægger et sparemål, og så laver man en proces, hvor den ansvarlige rådmand er fuldstændig uimodtagelig for input. Det er helt tydeligt, at der er lavet en aftale på forhånd med SF,« siger Marc Perera Christensen og tilføjer:

»Det er ikke et forlig, der tilnærmelsesvist redder eller bare adresserer de udfordringer, vores skolestruktur har med overkapacitet. Hvis vi skal være med, skal der laves et helt nyt forlig.«

Venstre afviser

Heller ikke Henrik Vestergaard (V) ønsker at lægge stemmer til den nuværende skolestrukturaftale.

»Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde. Vi har tre partier, som i et halvt år har sejlet rundt uden at løse den stillede opgave. De har forkludret forhandlingsprocessen og splittet byrådet, og nu står de så lidt ynkelige tilbage og spørger, om ikke vi andre vil tage et medansvar. Det, de har gjort, er så sørgeligt i forhold til borgerinddragelse og lydhørhed, at det faktisk kun gør ondt værre med sådan en skinmanøvre her,« mener Henrik Vestergaard.

Jan Ravn Christensen (SF) er skuffet over den borgerlige reaktion.

»De vil ikke være med til at tage ansvar for at finde finansieringen af Rundhøjskolen. Dermed står vi med et problem ved de kommende budgetforhandlinger med at få fundet de 4 mio. kr., som vi nu kommer til at mangle. Jeg gik ud fra, at de som minimum vil være med til at løse den udfordring,« siger Jan Ravn Christensen.

I hængekøjen

Og borgmester Jacob Bundsgaard (S) svarer igen.

»Jeg har ikke hørt nogen konkrete bud fra hverken Venstre eller Konservative på, hvordan man kunne have grebet processen anderledes an. Jeg tror egentlig, at det er et udtryk for, at man bare sidder i hængekøjen og er imod,« siger han.

Både Henrik Vestergaard og Marc Perera Christensen tilføjer, at de gerne tager imod kaffeinvitation fra borgmesteren.

»Så kommer vi selvfølgelig og lytter høfligt, men skeptisk,« understreger Henrik Vestergaard.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.