Ejer: Nu kommer Z-huset i Aarhus

Der arbejdes på en løsning, så prestigebyggeriet Z-huset i havnebyen i Aarhus kan blive fuldført.

Artiklens øverste billede
Det spektakulære Z-hus på Nordhavnen i Aarhus.

Kredsen bag Z-huset, som er et af de store prestigeprojekter i den nye havneby i Aarhus, kæmper for at få en ny struktur på plads, så det strandede boligbyggeri kan genoptages hurtigt.

Udviklingschef Steen Kodahl Ledet, Søgaard Ejendomme A/S, siger, at han har »en klar forventning« om, at byggeriet kommer i gang i år. Søgaard Ejendomme er sammen med Marselis Ejendomme A/S bygherrer på projektet.

Steen Kodahl Ledet vil ikke afsløre, hvilken konkret løsningsmodel, der arbejdes på, men han bekræfter, at der igennem en længere periode har været sonderinger i gang med henblik på »en ny struktur«, så byggeprojektet kunne skubbes i gang, og at dette arbejde »skrider godt fremad«.

Overhalet indenom

Steen Kodahl Ledet »kan ikke bekræfte«, at der forhandles om en ny ejerstruktur.

Men ifølge JP Aarhus’ oplysninger har i hvert fald én udenlandsk kapitalfond udvist interesse for at gå ind i projektet med Z-huset.

Marselis Ejendomme A/S og Søgaard Ejendomme A/S var de første til at sætte spaden i jorden på de bynære havnearealer.

Fundament og parkeringskælder til Z-huset blev etableret for adskillige år siden, men færdiggørelsen af byggeriet har længe været sat på pause, og det betyder, at Z-huset er blevet overhalet indenom af andre investorer, som opfører konkurrerende boligbyggerier på nabogrunde.

Ny salgsstrategi

Strategien bag Z-huset har været, at 70 pct. af lejlighederne, dvs. ca. 38 boliger, skulle være solgt, før byggeriet af første etape blev sat i gang.

Men det har vist sig at være næsten umuligt at sælge et ejerlejlighedsprojekt med milliondyre boliger, når køberne hverken kunne se et fysisk byggeri eller få en indflytningsdato.

Nu er der lagt op til at forlade denne forretningsmodel og gå i gang uden at have solgt det meste på forhånd.

»Området på havnen er fantastisk, og de andre er i gang. Derfor er det nødvendigt, at vi træder i karakter og selv får begyndt. Vi har 10 interesserede stående, som siger, at de er klar til at købe, så snart vi melder en dato ud for igangsætningen og indflytningen,« siger Steen Kodahl Ledet.

Aarhus Kommunes arealudviklingschef, Bente Lykke Sørensen, der igennem en årrække har haft ansvaret for salget af grundene i havnebyen, er glad for, at projektet med Z-huset ser ud til igen at være i fremdrift.

Det er ingen hemmelighed, siger hun, at Aarhus Kommune har været træt af, at projektet blev stoppet af finanskrisen.

Tilbage til planen

»Det betyder rigtigt meget, at byggeriet nu ser ud til at komme i gang igen. Vi har tilrettelagt udviklingen og byggemodningsarbejdet efter, at projekterne blev realiseret i den takt, de er blevet solgt. Nu kan vi vende tilbage til den oprindelige plan, der er for udviklingen af området,« siger Bente Lykke Sørensen.

Z-huset vil, når det står helt færdigt, rumme ca. 150 boliger.

Lejlighederne i første etape koster mellem 2,1 og 14 mio. kr., og boligstørrelserne varierer mellem 68 og 240 kvm.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.