Svend Aukens efterfølger klarede skærene

I stedet må en garvet, østjysk socialdemokrat forlade Folketinget.

Artiklens øverste billede

Socialdemokraterne gik tilbage og mistede et mandat i Østjyllands Storkreds.

Torben Hansen fik 4.985 personlige stemmer og var i første omgang dømt ude. Men han reddes efter alt at dømme af et tillægsmandat.

René Skau Björnsson, som har siddet i Folketinget i 13 år, må dog forlade Christianborg. Med 3.249 personlige stemmer kunne han ikke stå distancen mod yngre kræfter.

Nye navne slog sig fast

Til gengæld bragede 29-årige Maja Panduro fra Randers ind med 7.333 personlige stemmer. Og med 5.309 stemmer kom partiets nye kandidat i Aarhus Øst-kredsen, Jens Joel, ind på sjette socialdemokratiske mandat.

Den 33-årige aarhusianer modtog den glædelige nyhed kl. 18 i byrådssalen, da borgmester Jacob Bundsgaard læste tallene op.

Derefter blev der regnet igennem en ekstra gang og tjekket, at det var de samme tal, der stod på Indenrigsministeriets hjemmeside.

”Jeg er rigtig, rigtig glad for at blive en del af det hold, som skal være med til at udstikke en ny kurs for Danmark. Jeg er også lettet. Det er som den sidste prik over i’et, fordi vi i går fejrede, at vi fik en ny regering,” siger han til jp.dk.

”Nu skal det fejres med alle de frivillige, der hjalp til. Vi sidder faktisk og spiser sammen nu,” tilføjer han.

Glædelig overraskelse

Jens Joel er uddannet i statskundskab på Aarhus Universitet og har siden 2006 arbejdet som politisk konsulent og sekretariatschef for Socialdemokraterne i EU-Parlamentet.

Da han sidste år blev valgt som ny folketingskandidat i Aarhus Øst-kredsen, flyttede han tilbage til Aarhus, hvor han til dagligt underviser på Handelshøjskolen og arbejder deltids på Arkitektskolen.

Men selvom det politiske talent på forhånd blev spået gode chancer for at komme i Folketinget, følte han sig på intet tidspunkt sikker:

”I går meget sent fik vi at vide, at vi mistede et mandat i storkredsen. Dér tænkte jeg godt nok, at nu bliver det meget svært. Vi vidste, at det ville blive utrolig tæt,” siger den 33-årige politiker, som har overtaget Svend Aukens gamle valgkreds.

Skal ikke erstatte Auken

Han føler ikke, at der har hvilet et ekstra pres på hans skuldre, fordi han efterfølger den markante Aarhus-politiker og stemmesluger:

”Som jeg har sagt mange gange, så får vi aldrig en ny Svend Auken. Derfor skal jeg heller ikke erstatte Svend eller fylde hans fodspor ud. Men jeg er rigtig glad for og stolt over at være med til at videreføre de politiske værdier, som Svend stod for. Det var dem, der i sin tid tændte mig selv, og det var Svend, der fik mig til at blive aktiv i politik,” siger det nye folketingsmedlem.

Han vil nu bruge den kommende tid på Christiansborg på at kæmpe videre for sine mærkesager indenfor uddannelse, arbejdsmarkedspolitik og miljø og klima.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.