Ældre kan komme i klemme

Enlige pensionister kan miste 1.000 kr. månedligt i boligstøtte, når deres lejlighed rives ned.

Artiklens øverste billede
Ifølge beregninger fra Aarhus Kommune kan pensionister miste omkring 1.000 kr. månedligt i boligstøtte.Foto: Colourbox

Enlige pensionister i f.eks. Rosenhøj og Gellerup kan miste en betydelig del af deres boligstøtte, når de i forbindelse med nedrivninger af boligblokke bliver tvunget til flytte.



Fire beboere i Rosenhøjs blok 1-5, hvor 67 lejligheder skal rives ned, har problemet, oplyser direktør Leif Jensen, Boligforeningen Århus Omegn. De fire er pensionister, der har mistet en samlever, men som har fået såkaldt arealdispensation og derfor stadig kan få støtte til en lejlighed, der er større end 65 kvm. Den ekstra støtte forsvinder, når de skal flytte til en ny, tilsvarende lejlighed, fordi der er tale om et nyt lejemål.

»Ikke rimeligt«

»Det er ikke rimeligt, at de mister den ekstra støtte, når det er os, der siger, at de skal flytte,« siger Leif Jensen, der i går skrev til Boligselskabernes Landsforening for at få hjælp til at få reglerne lavet om, så der kan gives dispensation i forbindelse med gennemførelsen af helhedsplanerne i Rosenhøj - og f.eks. også Gellerup.



Han er klar til at lade boligforeningen selv betale den mistede boligstøtte til beboerne i Rosenhøj, hvis det ikke sker.



Ifølge beregninger fra Aarhus Kommune kan pensionister miste omkring 1.000 kr. månedligt i boligstøtte. I går gik Boligstøttekontoret i gang med at finde ud af, præcist hvor mange i Rosenhøj, der bliver ramt, oplyser sektionsleder Bente Bergmann, Boligstøttekontoret.

Kan bremse nedrivninger

Brabrand Boligforening har ikke opgjort, om den i sine boligblokke har pensionister, som kommer i klemme, når der skal rives boligblokke ned.



Direktør Torben Overgaard understreger dog, at det ikke bliver hverken pensionisterne selv eller de andre beboere i området, der skal betale regningen.



»I yderste konsekvens kan det betyde, at nedrivningerne ikke bliver gennemført. Men jeg anser sagen for at være ét af de problemer i forbindelse med nedrivningerne og fraflytningerne, der skal løses. Det har jeg en forventning om, at det bliver. Men det må være samfundet, der har byrden,« mener han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen