Det er ingen kunst at hjælpe børn i Afrika

Man kan selv gi' en hånd til Afrika, mener billedkunstneren Olafur Eliasson. Han og hans kone har gjort det til en del af deres hverdag at hjælpe børn i Etiopien - direkte ude på børnehjem i Addis Abeba.

Artiklens øverste billede
Olafur Eliasson og hans kone er ikke imponerede af den statslige ulandsbistand og de store hjælpeorganisationer. Arkivfoto: Anders Find

Olafur Eliasson benævnes ofte som ”den dansk-islandske kunstner”. I Århus føler mange, at han ”hører til”, fordi han er uløseligt forbundet med ARoS Aarhus Kunstmuseum, hvor han blev præsenteret på en gigantudstilling i åbningsåret 2004, og fordi han kommer til at sætte ”kronen på værket” på ARoS med installationen på taget, som bliver færdig i 2010.



Han bor og arbejder i Berlin og i København. Han underviser på kunstakademier på tre kontinenter.



Men Olafur Eliasson er hverken islænding eller århusianer. Han er københavner - og samtidig et globalt menneske.



Målrettet indsats

Og ud over at han rejser verden rundt i forbindelse med sit kunstneriske virke, har han og hans kone, kunsthistorikeren Marianne Krogh Jensen, en anden international side, som de bare ”udfører”, men ikke gør noget væsen af.



De arbejder målrettet og aktivt med at få store projekter for børn til at fungere i Etiopiens hovedstad, Addis Abeba.



Uimponeret af de statslige

Olafur Eliasson og hans kone er ikke imponerede af den statslige ulandsbistand og de store hjælpeorganisationer.



»Jeg vil helst ikke debattere på områder, hvor jeg ikke er faglig kompetent. Men jeg ser unge dynamiske mennesker i ulandsarbejde, der er alt for håbløst moraliserende. De har en tendens til at appellere til skyldfølelse. De får andre til at give noget ”på missionerende vis”,« mener Olafur Eliasson.



Han bryder sig ikke om missionsvirksomhed - men har respekt for kirkernes arbejde i f.eks. Etiopien:



Det kristne fundament

»Mange kristne organisationer arbejder i ulande på baggrund af Bibelens principper. Jeg har set statsdrevne børnehjem, der er korrumperede og arbejder forfærdeligt. Og jeg har set kristne børnehjem, hvor menneskeretsprincipper er grundlag for driften. Det kristne menneskesyn er et godt fundament.«



Den konkrete grund til, at det blev Etiopien, parret arbejder i, er, at Olafur Eliasson og Marianne Krogh Jensen har adopteret to børn fra Etiopien.



Knyttet til Etiopien

»Vore børn er naturligvis pæredanske. Men de kommer fra Etiopien. Og det gør, at vi føler os knyttet til landet på en måde, der betyder enormt meget for os. Det har slået mig, hvor tæt på, Etiopien er. Det er jo ikke længere væk end at rejse til Rom og hjem igen. Og vi har samme tidszone. Når klokken er 12 her i Danmark, er den også 12 i Addis Abeba,« funderer Olafur Eliasson.



»Vi var i Etiopien for at hente børnene, og vi tog tilbage til landet. Hvad gør man så? Min kone og jeg opdagede, at det er overraskende nemt at gøre et eller andet.«



»Vi definerede så en ”livsbetingelse”, en lille livsskat. Vi lagde en lille del af vores liv i det. Det kan godt lyde lidt patetisk, men vores ambition er hver uge at sætte os ned og diskutere, hvad vi kan gøre.«



»Der er en meget stor forskel på at tale om det og at gøre noget. Og når vi gør noget, taler vi mindre om det.«



Og i den sammenhæng er det ganske naturligt for Olafur Eliasson at gå om bord i et stort projekt i Addis Abeba.



»Vi er gået i samarbejde med et stort statsligt børnehjem fra 1950'erne. 16 bygninger med plads til mellem 180 og 260 piger. Det var et af de værste børnehjem i verden.



121Ethiopia.org

Olafur Eliasson går ikke ud med raslebøssen, når han samler penge sammen til et projekt.



For to år siden lavede han f.eks. et samarbejde med Louis Vuitton. Olafur Eliasson fik rådighed over udstillingsvinduerne i Louis Vuittons 350 fashionable butikker verden over.



Han udstillede lamper, der blev solgt, og han fik et honorar fra Louis Vuitton.



Alle pengene gik til organisationen 121Ethiopia.org, som Olafur Eliasson og hans kone har dannet, så hjælpen kan organiseres regelret i forhold til alle myndigheder.



»Det er min kone, der laver det meste af arbejdet,« understreger han flere gange i samtalen.



Globalt kontaktnet

»Mange vil gerne yde noget. Da arkitekten Lene Tranberg vandt en pris på 100.000 kr., gav hun pengene til en legeplads. Og da vi opdagede, at det var nødvendigt at bygge et hegn rundt om børnehjemmet for at hindre voldtægt mod pigerne, betalte en af vore kontakter de 70.000 dollars, der skulle til. Dem, der giver penge til 121Ethiopia.org har tillid til, at pengene går helt og holdent til det projekt, det drejer sig om. De bliver ikke brugt til administration, og de skal ikke spares op til senere projekter,« siger Eliasson.



Gennem sit arbejde har Olafur Eliasson skabt et kontaktnet over hele Jorden, som er en del af baggrunden for, at han og hans kone går ind i store projekter.



»Men man kan sagtens begynde småt og lade det udvikle sig. Se, hvad en ildsjæl som Gert Jensen fra Odder har fået sat i gang gennem salg af kunst i Danmark.«



»Mange har en forbindelse, de kan udbygge. Det kan dreje sig om teplukkere i Indien, om bønder i Brasilien, om nomader i Mongoliet. Det kan sagtens lade sig gøre. Og det behøver ikke at blive uoverskueligt,« siger Olafur Eliasson.

Billedkunstneren Olafur Eliasson og hans kone, kunsthistorikeren Marianne Krogh Jensen, har gjort det til en del af hverdagen at hjælpe børn i Etiopien.



For at få hjælpen i faste rammer har de dannet ngo'en 121Ethiopia.org.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen