Mere salg i Bruun’s Galleri

Krisen er ikke aflyst, men butikkerne i Bruun’s Galleri midt i Århus har oplevet en stigning i omsætningen i maj.

Artiklens øverste billede
Især den yngre målgruppeer med til at løfte salget. Arkivfoto: Thomas Fredberg

Og selv om detailbranchen stadig lider som følge af effekterne af finanskrisen, så søger flere butikker i Brunn's Galleri nu efter mere arbejdskraft, oplyser centret.

Centermanager Jeanette Bech Sørensen fortæller, at fremgangen bl.a. skyldes nye besøgende og fastholdelse af eksisterende kunder.

Ifølge en pressemeddelelse lå omsætningen i den samlede butikscenterbranche i maj på et indeks 98 i forhold til samme måned året før. Bruun's Galleri kunne i samme periode notere en fremgang og endte på indeks 104. Et ungt købestærkt kundegrundlag har også bidraget til væksten, siger Jeanette Bech Sørensen.

Unge køber ind

Friis & Co åbnede en butik i Bruun’s Galleri 5. juni og ifølge indehaveren er især den yngre målgruppe med til at løfte salget.

”De unge har penge nok og deres købsadfærd har ikke ændret sig trods snak om finanskrise og nedgang i detailhandlen,” fortæller Henrik Skafte, der dog ikke skal ud og ansætte:

”Op til åbningen var vi så optimistiske, at vi ansatte, hvad der svarer til en halv medarbejder for meget, og den tid har vi fyldt ud, ligesom vi kan trække ressourcer fra vores anden butik i Volden i Latinerkvarteret,” siger han.

De 90 butikker i Bruun’s Galleri omsatte i 2008 for over 1 mia. kr. En meningsmåling, som Rambøll Management lavede JP Århus i april, viste, at de fleste adspurgte foretrækker at shoppe på Strøget i Århus. Det næstmest populære shoppested var ifølge målingen Bruun's Galleri, som med 22 pct. af svarene var kun fire pct. fra Strøgets førsteplads.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen