Sommerhussalg er gået helt i stå

I 4. kvartal sidste år blev der solgt én fritidsbolig i kommunens mest attraktive sommerhusområde - Egå/Skæring. Samme kvartal året før blev der solgt ni.







Så de 46 sommerhusejere i den nordlige del af kommunen, der i dag har et ”Til Salg”-skilt stående uden for matriklen, skal væbne sig med tålmodighed, og langt størsteparten bør indstille sig på at tilbringe endnu en sommer ved Århus Bugten.



Meget bedre ser det ikke ud for sommerhusejerne ved Mariendal, Fløjstrup og Norsminde i den sydlige del af kommunen.



Her blev der sat underskrift på to slutsedler i sidste kvartal.



I går var der 17 huse til salg i områderne.

Stiger stadig

I modsætning til ejerlejligheds- og villa/rækkehusmarkedet er priserne på sommerhuse ikke faldet, efter at trykket er gået af boligmarkedet.



De fortsætter med at stige i pris. Da salget af sommerhuse i Århus Kommune er så lavt, har Realkreditrådet ikke kunnet udregne et prisniveau på sommerhusene, men har været nødt til at tage dem med i puljen for det samlede salg i Østjylland.



Af tallene fremgår det, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris for et sommerhus i Østjylland steg fra 17.792 kr. i 4. kvartal 2006 til 21.874 kr. sidste år (21 pct.).

Kræsne købere

»Folk er mere kræsne i dag end tidligere. Og derfor er det svært at sælge et sommerhus, som er opført af blokhusbrædder engang i 1960'erne, til de priser, som sælgerne forventer at kunne få for dem. Det er lettere at sælge et nyere velbeliggende sommerhuse med alle moderne bekvemmeligheder, selv om det også koster derefter,« siger EDC-ejendomsmægler Kurt Vith, Beder.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen