Nyt sparechok i Århus

Ekstra besparelser på socialområdet på 172 mio. kr. Dermed runder de samlede besparelser i Århus Kommune en halv mia. kr.

Artiklens øverste billede

Knap var blækket tørt på torsdagens aftale om en spareplan for 361 mio. kr. i Århus Kommune, før nye besparelser ramte socialområdet.

Udgifterne er løbet løbsk i socialforvaltningen, og socialrådmand Hans Halvorsen (S) præsenterede i går et såkaldt B-katalog over ekstra besparelser på 172 mio. kr. Dermed runder de samlede besparelser i kommunen en halv mia. kr.

Hans Halvorsen erkender, at det får store konsekvenser for kommunens svageste borgere. I forvejen var socialområdet blevet pålagt besparelser på 55 mio. kr. i kommunens samlede spareplan.

»Det bliver en barsk omgang,« siger rådmanden.

Det har vakt forvirring, at de to spareplaner ikke blev præsenteret samlet. Borgmester Nicolai Wammen (S) finder processen naturlig.

»Det er sådan, at der er et sparekatalog på 361 mio. kr. Derudover er der særlige problemer på socialområdet, hvor rådmanden har varslet, at der ville komme tiltag. Vi har på ingen måde forsøgt at skjule noget for nogen,« siger borgmesteren.

Den nye opbremsning kommer heller ikke bag på Trine Quist, formand for socialrådgiverne i Århus Kommune. Men hun advarer om konsekvenserne:

»Jeg er bange for, at servicen bliver så dårlig, at den bliver kritisabel. At man skal være endnu mere handicappet, kriminel eller udsat for at få et minimum af hjælp.«

Brev til socialministeren

Formanden for socialudvalget, Claus Thomasbjerg (SF), kalder besparelserne stærkt bekymrende. Han mener, at en del af hullet i socialforvaltningens budget skyldes, at Århus Kommune ikke bliver tilstrækkeligt kompenseret for sine udfordringer med bl.a. anbragte børn og voksne handicappede.

Derfor tager han initiativ til et brev til socialminister Benedikte Kiær (K) for at få ændret fordelingen af statsmidlerne til landets kommuner:

»Hvis ikke vi får ændret tingene nu, får vi aldrig lukket såret og bliver ved med at bløde.«

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.