KU vil ikke mødes med nynazister

De ungkonservative lægger afstand til VU, der har aftalt møde med nazisterne fra DNSB.

De ungdomspolitiske organisationer i Århus har forskellige grænser for, hvem de vil mødes med.

Mens VU har vakt opsigt ved at arrangere et debatmøde i februar med nazisterne fra DNSB, så kunne de ungkonservative fra KU ikke finde på at gøre noget lignende, fastslår Århus-formand Jens Salling.

»Vi har overvejet det, men er enige om, at det ikke er nogen god ide. For det første fordi, at KU har en meget sårbar fortid på dette punkt, og for det andet fordi, at vi ikke vil ses med sådanne slagsbrødre, som vi anser de fleste fra DNSB for at være,« siger Jens Salling, der med den sårbare fortid henviser til, at KU i 1930’erne var meget inspireret af den fascistiske tankegang.

»Jeg tror, at jeg vil sætte grænsen ved folk, som ikke er demokrater. Det kan nazister selvfølgelig godt kalde sig selv, men de respekterer ikke almindelige, borgerlige frihedsrettigheder,« siger Jens Salling.

Hvad mener du om VU’s initiativ?

»Det er helt op til dem selv, om de vil lave sådan et møde. Men det er klart, at vi på grund af vores fortid har en berøringsangst overfor nynazister.«

LÆS OGSÅ: Venstre: OK at mødes med nazister

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen