Aarhus-projekt med rent vand i Indien, Ghana og Sydafrika

Aarhus Kommune og Aarhus Vand fortsætter de næste fire år arbejdet med den fælles indsats for at fremme mere effektiv vandforvaltning i storbyer i Indien, Ghana og Sydafrika.

Artiklens øverste billede
i sydafrikanske byer som Cape Town må beboerne fortsat deles om en fælles vandforsyning til de enkelte beboelsesområder. Arkivfoto: Eric Miller

Aarhus har de seneste år arbejdet med at hjælpe en række storbyer i den tredje verden, hvor mange byer er udfordret af klimaforandringer og arbejdet med at få styr på sine vandressourcer – nogle gange er der for lidt vand og nogle gange for meget.

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen har netop godkendt Aarhus Kommunes ansøgning om at videreføre et arbejde, der skal udbrede Aarhus’ ambition om at gennemføre en såkaldt helhedsorienteret vandforvaltning. Med godkendelsen følger en bevilling på omkring 56 millioner kroner fordelt på tre projekter i Indien, Ghana og Sydafrika.

Alene i Sydafrika lever næsten 70 pct. af befolkningen i hastigt voksende byer med nedslidt vandinfrastruktur, oplyser Aarhus Vand.

Klimaændringer indebærer længere og hyppigere vekslen mellem oversvømmelser og tørkeperioder, og det truer vandforsyning i flere dele af landet. I 2018 var Cape Town således tæt på at løbe helt tør for vand. Derfor samarbejder Aarhus Kommune tæt med byen Tshwane (tidl. Pretoria), Miljøstyrelsen, Udenrigsministeriet og den danske ambassade i Sydafrika i et myndighedssamarbejde, der spænder fra byniveau og op til nationalt niveau, hedder det i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune og Aarhus Vand.

»Det er helt oplagt, at vi i Aarhus Kommune engagerer os i arbejdet med at udvikle og formidle løsninger til gavn for rigtig mange mennesker i andre storbyer. For os giver det ekstra god mening, da det også er med til at bringe dansk viden og danske produkter ud i verden og på den måde understøtte vores vandsektor globalt,« siger borgmester Jacob Bundsgaard i meddelelsen. Han understreger, at Aarhus Vand spiller en afgørende rolle både i Aarhus og i det internationale samarbejde.

Et besøg værd

Drikkevand er omdrejningspunktet for samarbejdet – noget de færreste aarhusianere tænker på i dagligdagen. Ud over at beskytte grundvandet har rådmand for Teknik og Miljø Nicolaj Bang fokus på, hvordan vi kan udnytte vandet til at skabe en bedre og smukkere by.

Her er de mange rekreative områder langs åen et godt eksempel på, hvordan vandet bidrager med noget positivt. Kloaksepareringen har bragt flere blomster ind i Åbyhøj. Og midterrabatten på Risvangs Allé bliver et besøg værd i regnvejr.

»Jeg synes virkelig, vi har fat i den lange ende, når det kommer til at udnytte vandet som en ressource. Jeg er enormt stolt over, at Teknik og Miljø kan være det gode eksempel ude i verden, samtidig med at vi deler ud af vores erfaringer og gør en forskel. Jeg glæder mig til at følge projekterne,« siger rådmanden i pressemeddelelsen.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.