Hej til fire nye hajunger – de to blev straks ædt

Artiklens øverste billede
Fotos: Morten Lau-Nielsen.

Fredag formiddag blev pludselig meget mere interessant for både personale og gæster i Kattegatcentret i Grenaa.

De blev nemlig vidne til intet mindre end en sensation, da stedets revlehajpar blev forældre til intet mindre end fire unger. For selv om en revlehaj er drægtig i 9-12 måneder, så kom det som noget af en overraskelse for personalet, at hunnen fødte. Det fortæller Rune Kristiansen, kurator og marinebiolog ved Kattegatcentret til TV2 Østjylland.

»Til vores store overraskelse var vores revlehajhun åbenbart drægtig. Hun fødte så her sidst på formiddagen. Indtil videre fire unger over et kvarter,« siger han.

At der er født fire revlehajunger, er ikke ensbetydende med, at der kommer til at være fire nye revlehajer i Kattegatcentret. Faktisk er antallet allerede nede på to. De to andre er blevet ædt i hajbassinet.

»Det var nogle af vores gæster, som så en større haj spise en mindre haj. Det reagerer vi selvfølgelig på. Jeg regnede egentlig med, at det var et uheld. Men det var så noget helt andet,« siger Rune Kristiansen.

Det, gæsterne havde set, var en sorttippet revhaj – som er omkring en meter lang – som fik gjort kål på de to førstfødte unger. Rune Kristiansen vurderer, at det sandsynligvis har skabt en del opmærksomhed i bassinet, at der har været fosterhindevæske i vandet.

Så fik personalet travlt, og det lykkedes at redde de to sidste unger.

»Det er rigtig stort for både Kattegatcentret, men også for det internationale avlsprogram, som vi er en del af. Det er vi rigtig stolte af at kunne bidrage til.«

En revlehajsfødsel i fangenskab er ekstremt sjælden. I Europa har Rune Kristiansen kun kendskab til, at det er lykkedes to steder tidligere – i henholdsvis et spansk og et fransk akvarie.

»Vi har haft vores han siden 1993, og vores hun siden 2001. Cirka hvert andet år har vi opdaget fosterhinde i vandet, men der har aldrig været indikation på levende unger,« forklarer han.

Revlehajen er en haj, som skal holde sig svømmende konstant for at holde sig i live. Desuden skal de også klare sig selv fra fødslen. De to hajunger er nu flyttet til Kattegatcentrets tropiske lagune, som altså er blevet omdannet til revlehaj-børnehave for en stund.

»Indtil videre går det fint. De svømmer fint rundt nu her. Jeg vil tro, at de begynder at spise inden for en uges tid. Den første føde skal gennem systemet, før vi kan sige, at det går godt.«

TV2 Østjylland

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.