• For abonnenter

I 1940'erne blev det kaldt en skændsel, i dag er stedet en kulturhistorisk perle

De højt hævede sommerhuse ved Grenaa Strand hører til Østjyllands ældste. De ligger som perler på en snor langs klitterne og fortæller om, hvordan ferie- og strandlivet begyndte at blomstre på egnen for 100 år siden.

Artiklens øverste billede
Byggestilen med de højt hævede sommerhuse er noget særligt for Grenaa Strand. Foto: Mads Andreas Frost

Jens Daugaard viser den lange vej langs klitterne og peger på det ene sommerhus efter det andet, som hæver sig højt over landskabet og kigger hen over klitterne og lige ud på et lokkende og køligt Kattegat, denne steghede dag i juli.

Dér byggede en lærerinde, frøken Johannesen, det ene af de tre første sommerhuse her i klitterne i 1920’erne, og det står der endnu, Klitten 11, let genkendeligt fra gamle billeder fra området.

Det samme sommerhus, set fra vandsiden og vejsiden. Sommerhusene blev bygget så høje, at man kunne få havudsigt. Foto: Mads Andreas Frost

Samtidig med to andre Grenaa-borgere købte hun i 1926 en skæppe land af godsejer Ove Svendsen, som havde overtaget herregården Hessel i 1918. De to andre var skomagermester Svenstrup og jernstøber Hasselbalch, fortæller den 70-årige Jens Daugaard videre. Han har været i forsikringsbranchen i mange år og bruger i dag en stor del af sin tid som lokalhistoriker. Han har fordybet sig i historien bag sommerhusene, hvornår de blev bygget, og hvem der boede i dem.

De første af klitsommerhusene blev bygget i 1926, siden kom flere til. Med tiden er de fleste blevet grundigt renoveret. Foto: Mads Andreas Frost

»Ødelæggende bebyggelse«

I 1932 blev resten af arealet solgt til kommunen, som besluttede, at folk kunne leje grundene og bygge deres sommerhytter, fortæller lokalhistorikeren videre.

Lokalhistoriker Jens Daugaard ved sommerhusområdet ved Grenaa Strand. Foto: Mads Andreas Frost

Så kom der gang i den. Så meget, at Danmarks Naturfredningsforening var skarp i sin kritik, da den i 1930’erne og 40’erne var på stedet for at se, hvordan man byggede her, der og alle vegne i området.

»Ødelæggende bebyggelse langs Grenaa Strand og klitter«, »planløs og skæmmende strandbebyggelse«, og det viser blot, »hvor hårdt påkrævet en ny naturfredningslov var«, skrev foreningen f.eks. i sine årsskrifter i 1936/37 og 1942/43.

I dag regnes sommerhusene for kulturhistoriske perler, bygget som de er helt ind i klitterne.

Aktivitet på Lyngbo, som er bygget på de søjler, der er typiske for området. Foto: Museum Østjylland
Der var meget hjemmebyg over nogle af de første sommerhuse. Man byggede, hvad man havde råd til. Her et sommerhus kaldet Gøglervognen. Foto: Museum Østjylland

Hjemmegjorte huse

Mange af husene opstod som små weekendhytter i 1930’erne, fortæller etnolog Line Vestergaard Knudsen i sin nye bog, ”De første sommerhuse”, hvor Grenaa Strand bliver nævnt sammen med bl.a. Vejlby Fed ved Aarhus:

Dette hus blev kaldt Togvognen. Også det blev løftet op i udsigtshøjde. Foto: Museum Østjylland
Et lille hjemmebygget hus med masser af hjerterum. Fotos: Museum Østjylland

»Weekendbyerne bestod dog de fleste steder af små private og lidt midlertidige hytter, skure og skurvogne, der blev opført på lejet jord. Husene var hjemmegjorte, ofte lavet af genbrugsmaterialer og knopskød med tiden,« skriver hun i bogen og uddyber, at hytterne ofte blev placeret så tæt ved badestrand og havudsigt som muligt.

Ganske som i Grenaa.

Spor af første generation

Museum Østjylland har fotodokumenteret området og kalder i sin årbog for 2020 bebyggelsen ved Grenaa Strand stedet for »et værdifuldt og velbevaret kulturhistoriske eksempel på det tidlige lokale ferie- og fritidsliv på Djursland« og fremhæver især husene ved Klitten, fordi man stadig kan se spor efter den første generation af sommerhuse.

Endnu et klitsommerhus, der ligger højt. Foto: Mads Andreas Frost

Mange af dem har forandret sig med tiden, er bygget om, bygget ud og renoveret, men man kan stadig se den særprægede måde, de blev bygget på: oven på en søjlekonstruktion, så huset kom op i førstesalshøjde, og beboerne kunne se ud over klitterne og ud over Kattegat.

»Efterhånden som folk fik flere penge, byggede de sommerhuset større nedad med en underetage. Det kunne man ikke se fra stranden, så der lignede det bare små kolonihavehuse som de fleste var fra starten men omme fra vejen kunne man se, hvordan de blev større,« fortæller Jens Daugaard.

Adgang forbudt

Allerede ved århundredeskiftet fik flere og flere fritidshungrende danskere øje for strandlivets glæder hjulpet på vej af en arbejdsuge, der indskrænkede sig til seks dage og også blev suppleret af en decideret ferie.

Men det var ikke altid nemt at komme til stranden og få lov til at bruge den. I Grenaa hørte stranden til under Gerhard de Lichtenberg på herregården Hessel, og han gad ikke have folk rendende på sin strand, hvilket han gjorde højt og tydeligt opmærksom på med skilte på stranden og i annoncer i de lokale aviser.

Men i 1914 skete der noget. Hotel Grenaa Strand, i folkemunde kaldet Badehotellet, blev bygget på nordsiden af åen. Værten på hoteller gik til de Lichtenberg, som lod ham leje et stykke af stranden, og så der kom jo masser af aktivitet. Hotellet stillede små badehuse op man skulle have badedragt på der, indtil man nåede ned til klitterne. Der måtte man gerne smide tøjet.

»Men faktisk blev det første badehus allerede opført i 1865 på Nordstranden ved Grenaa. Her måtte mænd bade onsdag og søndag, resten af dagene var reserveret til kvinderne. Når mændene badede, blev der hejst et flag, så var kvinderne advaret.«

En ren foræring

I 1918 tilbød de Lichtenberg Grenaa Kommune, at den kunne købe hele godset for 800.000 kr. Det turde den ikke. I stedet købte et konsortium af 19 lokale mænd det hele og forærede straks kommunen stranden og en strimmel jord op til byen og 25 tønder land af heden.

»Så sagde kommunen ja,« fortæller Jens Daugaard.

Efterhånden blev mere og mere land solgt fra, og området ved Klitten og Bag Klitten blev det store tilløbsstykke for fritidshungrende borgere fra både arbejderklassen og borgerskabet fra især Grenaa og Randers, fortæller Jens Daugaard.

Flaget vajede over Lyngbo på Bag Klitten. Foto: Museum Østjylland
Sommerhuset på Klitten 9 blev i sin tid bygget af jernstøber Hasselbalch som en af de tre første sommerhuse i området. Foto: Museum Østjylland
Der skulle være havudsigt i sommerhuset. Det betød også dengang alt. Foto: Museum Østjylland

»I 1930’erne kom der også et badetog til Grenaa, så folk fra Randers kunne komme ud at bade i det friske vand her i stedet for i deres eget plumrede vand i bunden af fjorden.«

Det var også i 1930’erne, at der blev ført vandledninger ud til området, og sommerhusejerne blev bedt om at bygge et das, der skulle hænge sammen med huset. Så kom kommunen om natten og tømte lokumsspandene.

Et klitsommerhus i to etager stikker op over klitten. Foto: Mads Andreas Frost

»En spadseretur værd«

Han udpeger flere huse ”Bette-Nøk”, det står tomt og ligner et hus, der kan blive væltet af et bette vindpust, men langt de fleste er velholdte og tydeligt beboede huse, og det hus blev bygget af den daværende direktør for dampvæveriet i Grenaa, et andet blev kaldt ”Brummen”, fordi det blev bygget af en arrestforvalter.

Jens Daugaard mener, at området ved Grenaa Strand er værd at se. Foto: Mads Andreas Frost

Stod det til Jens Daugaard, skulle området bevares. Måske skal husene sættes i stand, men på en måde, så husene bevarer deres særpræg, mener han, der sammen med Museum Østjylland har holdt mange foredrag om bebyggelsen og dens historie.

»Jeg synes jo, at det er et spændende område, det er da en spadseretur værd. Stranden er skidegod, og ved du hvad, engang var der 11 iskiosker herude. Der er stadig et, hvor man har glemt at slette servitutten om, at dér måtte man kun sælge Rønbjerg Is men det betyder ikke noget, der er ikke noget ishus længere.«


Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.