To mænd sigtet for at være i besiddelse af et kilo heroin
Grundlovsforhør: Østjyllands Politi fremstillede torsdag kl. 9.00 to mænd på 25 og 27 år i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. De sigtes for forud for den 23. september 2021 at have været i besiddelse af over et kilo heroin med henblik på videresalg. Begge mænd blev onsdag morgen anholdt på to adresser i Aarhus. Anklagemyndigheden anmodede om lukkede døre, og Østjyllands Politi ønsker derfor p.t. ikke at oplyse yderligere, fremgår det af døgnrapporten.
JP Aarhus