- For abonnenter
Byrådsmedlemmer kræver åbenhed om aftaler med bygherrer
Venstre og Radikale har sendt en række spørgsmål til afdelingen for Teknik og Miljø. Spørgsmålene skal belyse praksis i forhold til de omdiskuterede ”noget-for-noget-aftaler.”
Otte spørgsmål om udbygningsaftaler, 10 dage til at besvare dem.
Det er realiteten for magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, efter at byrådsmedlemmerne Gert Bjerregaard (V) og Metin Aydin (RV) har sendt et brev afsted.
»Det er tydeligt, at der ikke har været stor nok åbenhed omkring aftalerne. Derfor stiller vi de her spørgsmål,« siger Gert Bjerregaard.
Spørgsmålene går bl.a. på, hvor mange udbygningsaftaler der er indgået, siden det blev muligt at bruge aftaler i 2018, og om der findes eksempler, hvor reglerne om frivillighed ikke er overholdt.