Seks stadionprojekter er reduceret til tre

Der skal nu arbejdes yderligere med de tre projekter, der er gået videre, så den endelige vinder kan udpeges til november.

Artiklens øverste billede
Der skal bygges et nyt stadion i Aarhus som afløser for Ceres Park, og der er nu tre arkitekthold tilbage i projektkonkurrencen om at stå for det nye fodboldstadion. Foto: Christian Lykking

De seks arkitekthold i projektkonkurrencen om at stå for det nye fodboldstadion i Aarhus er blevet til tre.

De skal nu bearbejde deres projektforslag, før man peger på en endelig vinder til november, oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse

Kommunens bedømmelsesudvalg har vurderet de tre projektforslag som så stærke, at de er gjort til ligeværdige vindere af det netop afsluttede udbud i arkitektkonkurrencen om et nyt fodboldstadion i Aarhus.

Med beslutningen går der nu en anden udbudsrunde i gang, hvor de tre vinderforslag skal bearbejdes, før den endelige vinder bliver udpeget til november.

De tre hold, der fortsat er med i konkurrencen om at tegne et nyt fodboldstadion til Aarhus, er:

Cobe (DK), AFL Architects (UK), Buro Happold (DK)

Zaha Hadid (UK), Tredje Natur (DK), Sweco (DK)

Dorte Mandrup (DK), Kristine Jensen (DK), Schlaich Bergermann Partner (DE)

En kompleks opgave

»Bedømmelsesudvalget har fundet, at alle seks forslag er af virkelig høj kvalitet, og at særligt tre projekter på hver deres måde har vinderpotentiale. Men alle forslag har også haft elementer, der ikke var belyst tilstrækkeligt eller skal bearbejdes yderligere,« forklarer projektdirektør for Kongelunden Alvaro Arriagada.

Derfor er han glad for, at man nu kan henvende sig direkte til tilbudsgiverne i modsætning til den første bedømmelsesproces, hvor bedømmelsesudvalget af hensyn til neutralitet i bedømmelsen ikke vidste, hvilket projekt der var tegnet af hvilket hold.

»Vi ved godt, at vi på den her måde strækker tålmodigheden hos en masse AGF-fans og andre langt. Men et stadionbyggeri på en så særlig placering er en ekstremt kompleks opgave, hvor arkitektur, funktionalitet, økonomi og andre væsentlige forhold alle skal gå op i en højere enhed. Derfor er det en god ting, at vi nu har mulighed for at komme et spadestik dybere, før man udpeger en endelig vinder,« slutter Alvaro Arriagada.

I alt 42 hold ansøgte Aarhus Kommune om at blive prækvalificeret til projektkonkurrencen om et nyt stadion i Aarhus.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.