- For abonnenter
Ny redningsbåd skærer 10 minutter af responstiden til havnen
Ud over markant forbedret responstid for bådberedskabet ved havnefronten i Aarhus får Østjyllands Brandvæsen også langt mere fleksibilitet, når der sker hændelser på samme tid i Aarhus.
Forestil dig, du kører i din bil på en mørk landevej med slukkede billygter. Og så tænder lyset. Sådan beskriver Kent Winther fra Østjyllands Brandvæsen forskellen mellem den gamle og nye redningsbåd, som brandvæsnet netop har fået og tager i brug til redningsopgaver 1. juni.
Med et påmonteret termisk kamera, et såkaldt FLIR-kamera, kan redderne i mørke afsøge hele vejen rundt om båden, mens de sejler, og på den måde meget bedre orientere sig end i den gamle båd.