13-årig pige tog billede af mand, der ville have kys og kram ved skoler

Østjyllands Politi fik ifølge døgnrapporten i løbet af onsdag eftermiddag tre anmeldelser om, at en mand havde taget kontakt til unge piger ved henholdsvis Rønde Skole og Mørke Skole. På baggrund af pigernes forklaringer tyder det på, at der er tale om den samme mand, og Østjyllands Politi har en god formodning om, hvem manden er.

I Rønde Skoles store spisefrikvarter i tidsrummet mellem kl. 12.00 og kl. 12.30 tog manden først kontakt til to piger på 15 og 16 år, der gik en tur forbi gymnasiet. Han spurgte pigerne, om de havde en cigaret, hvilket de afviste. Herefter stillede han flere personlige spørgsmål om deres navne og aldre, hvorefter han stoppede op og gik hen og satte sig ind i en bil.

Umiddelbart efter gentog episoden sig, da manden i sin bil kørte op på siden af en 15-årig pige, der var på vej hen til et busstoppested for at tage bussen hjem fra skole. Han blev siddende i bilen, men stillede stort set de samme spørgsmål som til de to andre piger. Han tilbød også gentagne gange den 15-årige pige et lift, hvilket hun afviste. Til sidste kørte han fra stedet.

Manden kørte tilsyneladende direkte mod Mørke, hvor han kl. ca. 12.40 tog kontakt til en 13-årig pige, der stod på parkeringspladsen ved Mørke Skole og ventede på at blive hentet. Pigen så manden køre ind på parkeringspladsen og stige ud af bilen, hvorefter han gik direkte hen til hende. Han gav hende flere komplimenter og stillede også hende nogle personlige spørgsmål, hvorefter han spurgte, om han måtte kramme hende, og hun gav ham et kort kram. Men da han efterfølgende spurgte, om han også måtte få et lille kys, sagde hun nej og bad ham gå væk, hvilket han gjorde.

Den 13-årige pige fik taget et billede af den bil, manden satte sig ind i, og sammenholdt med de forklaringer, de fire piger er kommet med, har politiet en ret god formodning om, hvem manden er. Det lykkedes dog ikke politiet at finde frem til manden i løbet af onsdag, men han vil snarest muligt blive afhørt i relation til de tre episoder, oplyser døgnrapporten.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.