Sjælden leopard har født killinger i Ree Park Safari

Der er glæde og stolthed i Ree Park Safari, efter parkens sjældne nordkinesiske leopard Jilin har født tre killinger.

Artiklens øverste billede
Mens moderen var ude for at æde blev de tre unger sundhedstjekket og kønsbestemt. Foto: Ree Park Safari

Om morgen den 18. april lå der tre små leopardkillinger i en kasse i stalden hos leoparden Jilin, som selv er født i parken.

Det er Jilins første kuld, ligesom det er første gang, at hannen Max har fået afkom, trods en alder på 14 år, oplyser parken i en pressemeddelelse. I parken er glæden stor, da killingerne bærer nogle af de vigtigste gener i det europæiske avlssamarbejde.

I december 2020 ankom hannen Max fra Seoul i Sydkorea til Ree Park Safari for at bidrage med friske gener til det europæiske avlsarbejde. Hvorvidt det ville lykkes, var dog langtfra en selvfølge.

»Max havde aldrig tidligere fået afkom, så det var usikkert, om det ville lykkes at få de to til at yngle. Hunnen Jilin er af natur meget sky, så det var med spænding, at Max og Jilin blev sat sammen,« siger direktør Jesper Stagegaard.

Det viste sig, at killingerne er en han og to hunner. Foto: Ree Park Safari

Efter flere forsøg, hvor det ikke så ud til, at den nye hanleopard helt havde styr på det, viste den seneste parring sig at bære frugt, oplyser parken.

Efter fødslen formåede dyrepasserne at få adgang til killingerne, da den nybagte mor forlod sine unger for at få noget at spise.

Her blev de tre unger vejet, chippet, og der blev desuden foretaget sundhedstjek og kønsbestemmelse.

Det viste sig, at killingerne er en han og to hunner, hvilket er gode nyheder, da killingerne bærer nogle af de vigtigste gener i det europæiske avlssamarbejde for den nordkinesiske leopard, oplyser parkens direktør.

»Den nordkinesiske leopard er blandt verdens mest sjældne leoparder. Bestanden er primært truet grundet illegal jagt på leopardens ekstremt smukke skind. Den samlede bestand af nordkinesisk leopard tæller bare 2.500 individer i naturen og yderligere 100 styk findes i fangenskab på verdensplan, så det hører virkelig til sjældenhederne at se dette ekstremt smukke dyr i virkeligheden,« siger Jesper Stagegaard.

Ree Park har tidligere haft held med at få et par nordkinesiske leoparder til at yngle. Begge disse døde begge med forholdsvis kort mellemrum i 2020, men fik syv overlevende unger, hvoraf flere er sendt til andre europæiske zoologiske haver.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.