Millioner til kuren mod hiv

Artiklens øverste billede
Thomas A. Rasmussen. Foto: Tonny Foghmar

Moderne hiv-behandling er så effektiv, at man i dag ikke kan måle hiv-virus i en blodprøve fra en velbehandlet hiv-patient. Men patienten er stadig hiv-smittet, for hiv-virus ligger i dvale og gemmer sig i nogle af kroppens celler og vil få infektionen til at blusse op, hvis behandlingen stopper.

Forskere på Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital har derfor i mange år arbejdet med at undersøge, hvordan hiv-virus gemmer sig i cellerne, og med at teste forskellige metoder og behandlinger til at finde disse celler og eliminere dette reservoir af skjult virus hos hiv-patienter. Aarhus-forskerne har internationalt været helt i front på denne del af hiv-forskningen i mange år.

Derfor modtager 1. reservelæge Thomas A. Rasmussen nu 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden. Sammen med andre forskningsbevillinger styrkes hans hiv-forskning med i alt ca. 20 mio. kr.

Lige nu arbejder 1. reservelæge Thomas A. Rasmussen og hans forskergruppe ud fra en viden om, at cellerne er programmeret til celledød, når de bliver gamle eller syge. Celler, som er inficeret med hiv-virus, bliver stressede og udsender stresssignaler, som sætter gang i cellens celledødsprogram. Cellerne har imidlertid nogle stopklodser, som gør, at de alligevel ikke undergår celledød. Men der er udviklet nye behandlinger inden for kræftmedicin, som kan stimulere stressede celler til at fjerne eller løsne disse stopklodser.

Idéen er derfor, om man med medicin kan stimulere celler, som er inficeret med hiv, til at undergå celledød. Det ultimative mål for forskningen er, at metoden kan indgå i behandlingen af hiv og blive en del af en kur mod hiv. Denne forskning er finansieret af nye bevillinger på 6 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond og 3 mio. kr. fra Vilhelm Pedersen og Hustrus Mindelegat.

»I første omgang vil vi undersøge, hvilken effekt lave doser af medicinen har på hiv-reservoiret hos en mindre gruppe patienter samt sikre os, at behandlingen har den forventede sikkerhedsprofil. Forsøgene bliver lavet i et samarbejde med University of Melbourne og et stort hospital i Melbourne i Australien,« siger Thomas A. Rasmussen, som de seneste tre år selv har arbejdet i en forskerlederstilling på University of Melbourne.

En anden bevilling til Thomas A. Rasmussen og hans forskergruppe på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden skal de næste fem år gå til forsøg med stimulering af celledød i hiv-inficerede celler hos nydiagnosticerede hiv-smittede. Stressniveauet i de hiv-inficerede celler er højst kort efter smittetidspunktet, og derfor er det særligt interessant at undersøge, om man på den måde tidligt i forløbet kan fjerne de celler, der med tiden ellers ville udgøre det langlivede hiv-reservoir.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.