- For abonnenter
Aarhus Ø har fået en flydende sandstrand, man ikke må bade fra
En stor flydende sandstrand har lagt til kaj ved Bassin 7 på Aarhus Ø. Kommunen forventer, at den åbner snart.
Aarhus Ø har fået en 600 kvadratmeter stor kunstig sandstrand, der flyder i Bassin 7 ved siden af havnebadet.
Den skulle have været på plads samtidig med havnebadet i 2018, men undersøgelser viste, at bølgerne fra Molslinjens færger ville kunne skade den. Derfor blev den placeret midlertidigt ved Dome of Visions på Pier 2. Her kunne den ligge i læ, indtil Molslinjen flyttede ud til Østhavnen.
Det er nu sket, og i marts blev den kunstige strand bugseret hen til den plads foran en af Karréerne, hvor den oprindeligt var tænkt til at ligge. Sandstranden er nu ved at blive renoveret af Aarhus Kommune, der har betalt 5 mio. kr. for stranden. Efter de fire år ved Pier 2 er der forskelligt, der skal repareres.