Amputationsforeningen holder stormøde: Advokater skal hjælpe patienter med at få erstatning

Amputationsforeningen indkalder til et stormøde i Odder for at klæde midtjyder, som unødvendigt kan have fået amputeret ben, på til at klage.

Artiklens øverste billede
Formanden for Amputationsforeningen har sendt breve ud til bandagister i Region Midtjylland i håb om, at de vil oplyse deres kunder om amputationsskandalen i Region Midtjylland. Arkivfoto

Marianne Palm ved på egen krop, hvor slemt det kan være at miste et ben. Men hun kan ikke forestille sig, hvor voldsomt et slag det må være, hvis det er sket på et skævt grundlag.

Derfor har Marianne Palm som formand for Amputationsforeningen taget initiativ til et stormøde for de potentielt flere hundrede berørte patienter af amputationsskandalen i Region Midtjylland, hvor en ekstern analyse har vist, at 92 patienter årligt unødvendigt kan have fået amputeret benet.

Marianne Palm blev selv lårbensamputeret for 11 år siden og kalder sagen »rystende«. Med stormødet prøver foreningen at få så mange amputerede og pårørende i tale som muligt for at klæde dem på de til de eventuelt kommende patienterstatningssager.

»Vi gør alt, hvad vi kan for at nå så mange som muligt og klæde dem på. Mange med amputationer er ældre medborgere, som kan have svært ved at bruge internettet og Facebook. Derfor skal mange have hjælp, og det er vigtigt, at de berørte griber fat i deres nabo, børn eller børnebørn,« siger Marianne Palm.

Svie og smerte

Stormødet foregår den 31. maj på Egmont Højskolen og havde onsdag 20-30 tilmeldte. Patienterstatningen vil stille med sin direktør eller vicedirektør, ligesom fire advokater, som Amputationsforeningen arbejder sammen med, vil være til stede.

Marianne Palm forklarer, at størrelsen på erstatningerne afhænger af en række faktorer. Heriblandt, hvilken amputation der er tale om, alder samt social og økonomisk status. Derudover kan størrelsen påvirkes af en psykologisk del.

»Vi vil understrege, hvor vigtigt det er at beskrive, hvordan man har haft det psykisk i sit forløb. Personer, som er amputeret uforvarende, skal i den grad have erstatning for svie og smerte,« siger formanden, der forklarer, at Amputationsforeningen vil holde øje med eventuelle erstatningsbeløb og føre sager i retten om nødvendigt.

Hundredvis af borgere fra Region Midtjylland ventes inden for nogle uger at modtage et brev fra regionen om, at de måske fortsat kunne have haft deres ben eller fod, hvis man på Karkirurgisk Afsnit havde tilbudt dem den rette behandling, som kunne forebygge en amputation.

Fortvivlede mennesker

Skandalen begyndte at rulle, efter en analyse, lavet af to eksterne eksperter, viste, at der i perioden 2016-2020 er udført 30 pct. flere amputationer på lår og underben i Region Midtjylland end i resten af Jylland, som befolkningsmæssigt er nogenlunde lige store. Det svarer til 92 flere amputationer årligt i gennemsnit.

Tirsdag beskrev Avisen Danmark, at Region Midtjylland har leveret forkerte tal til analysen. Ifølge regionsrådsformand Anders Kühnau (S) sker der kun op mod 47 flere amputationer i Region Midtjylland sammenlignet med andre jyske hospitaler.

Marianne Palm har haft kontakt med 40-50 amputerede per mail og omkring 20 på telefon. Nogle har været pårørende til en afdød, som har spurgt, om det kunne være deres far eller mor, der døde, fordi der ikke blev handlet med rettidig omhu. Så sent som onsdag snakkede hun med en person, som forklarede, at vedkommende af sin læge blev bedt om at stoppe med at ryge og spise noget spinat, men endte med en amputation.

»Det er meget fortvivlede mennesker, som både har stået i chokket over en amputation og nu er chokerede over regionens fejl,« siger Marianne Palm.

Patienterstatningen modtog tirsdag sin første amputationssag fra Region Midtjylland og kommer med til stormødet for at give den bedst mulige information, forklarer kommunikationschef Caspar Strand:

»Det giver god mening at møde patienterne, hvor de er. Vi vil gerne hjælpe med at informere patienterne bedst muligt om mulighederne for erstatning og om, hvordan vi afgør sagerne.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.